Fagkronikken er udtryk for skribenternes egne erfaringer og holdninger.
Personer med flugterfaring har ofte hukommelses- og koncentrationsvanskeligheder, som kan hæmme både behandling og integration. Psykologer står her over for en særlig udfordring, da eksisterende neuropsykologiske tests ofte ikke er egnet på tværs af kulturer.
Som psykologer på traumecentre møder vi ofte personer med traumereaktioner, der ud over at kæmpe med bl.a. pinefulde flashbacks, tilbagevendende mareridt og øget arousal også oplever kognitive vanskeligheder som hukommelses- og koncentrationsbesvær.
Det stiller krav til os som behandlere – ikke kun om at hjælpe patienterne med at forstå deres udfordringer, men også om at sikre, at behandlingen er relevant og meningsfuld. Desværre er de neuropsykologiske tests, vi har, sjældent brugbare for gruppen af personer med flugterfaringer, da de eksisterende tests er lavet til en vestlig, etnisk homogen gruppe og derfor kan give et misvisende billede. Det kan skyldes sprogforskelle, kulturforskelle og manglende normer.
Som psykolog står man derfor i et dilemma: Skal vi anvende tests, som måske giver forkerte resultater eller lade være med at bruge dem og undlade at beskrive vigtige kognitive udfordringer?
Neuropsykologiske tests kan være udfordrende at bruge på tværs af kulturer, og det er svært at vide, hvilke opgaver i disse tests der er anvendelige på tværs af kulturer. Fx kan opgaver som figurtegning umiddelbart fremstå som ens på tværs af kulturer, men vi ser, at de kan være svære for personer fra kulturer, hvor geometriske figurer ikke er en del af skolegangen, og de kan derfor se vilkårlige streger i stedet for en figur. Ligeledes kan en kulturel vægtning af omhyggelighed frem for hurtighed give lidt lave resultater på hastighedsbaserede tests, som ikke vil give et retvisende billede af personens funktion i dagligdagen.
Det er derfor afgørende at udvikle og afprøve testværktøjer, der tager højde for kulturelle forskelle for at sikre en retfærdig og præcis vurdering. Som et konkret skridt mod at løse denne udfordring har vi igangsat projektet “Udvikling af et neuropsykologisk testbatteri til traumatiserede flygtninge”. Projektet sigter mod at udvikle et validt testbatteri, som kan bruges til at udrede kognitive vanskeligheder hos personer med flugtbaggrund, der lider af PTSD, og som er tilpasset kulturelle og sproglige forskelle.
Projektet er et samarbejde mellem DIGNITY, Rehabiliteringscenter for Traumatiserede (RCT) og Institut for Psykologi ved Københavns Universitet og er støttet økonomisk af Offerfonden.
Formålet med projektet er at skabe et testbatteri, der er anvendeligt i traumeklinikker. Testbatteriet skal kunne administreres med brug af tolk uden behov for omfattende oplæring og være egnet for personer med begrænset eller ingen skolegang.
Projektet strækker sig over tre år og er opbygget som et case-kontrolstudie. I studiet vil vi sammenligne to grupper af deltagere: én gruppe bestående af arabisk- og farsitalende patienter fra traumecentrene, som lider af PTSD, og en anden gruppe bestående af arabisk- og farsitalende personer uden PTSD, der fungerer som kontrolgruppe.
Denne tilgang giver os mulighed for at undersøge både de kulturelle og sproglige forskelle mellem arabisk- og farsitalende personer samt forskellene i kognitive funktioner mellem dem, der har PTSD, og dem der ikke har PTSD. På den måde kan vi bedre forstå, hvordan PTSD påvirker de kognitive funktioner i disse sproggrupper og samtidig identificere eventuelle kulturelle eller sproglige faktorer, der kan påvirke testresultaterne.
Vi ønsker at undgå at skulle udvikle, afprøve og validere tests rettet mod hver enkelt sproggruppe, da dette ville være både omkostningsfuldt og tidskrævende. I stedet håber vi at kunne anvende eksisterende tests, der er tilpasset til brug med tolk og på tværs af flere sprog.
Projektet er et skridt mod en kvalificering af måden, vi udreder og behandler personer med flugterfaringer på i Danmark. Vi håber, at arbejdet vil inspirere til en mere langsigtet og systematisk indsats, som kan sikre, at vi får flere relevante nuancer og informationer om patienters kognitive funktioner – uanset deres kulturelle og sproglige baggrund. Dette er ikke kun et spørgsmål om at forbedre traumebehandlingen, men også om at opnå retfærdighed og respekt for mangfoldigheden i sundhedsvæsenet.
