De Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper blev dannet for tre år siden og består af specialiserede tværfaglige styregrupper inden for forskellige psykiatriske specialer. DMPG for Skizofreni nedsatte i foråret 2024 en arbejdsgruppe bestående af syv psykologer og én yngre læge, som fik til opgave at undersøge evidens og komme med nationale anbefalinger vedrørende udredning og behandling af kognitive og socialkognitive vanskeligheder hos børn, unge og voksne med skizofreni og andre primære psykoselidelser. En enkelt psykolog skiftede job og stoppede derfor i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har undervejs i processen modtaget et væld af henvendelser fra kolleger rundt om i landet, som havde ønsker til emner, man gerne ville have arbejdsgruppen til at undersøge nærmere.
De nye retningslinjer fik kort inden jul en formel administrativ godkendelse i Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Anbefalingerne består af en generel del af forhold, man særligt skal være opmærksom på ved disse udredninger. Det er fx forventeligt, at personer med primære psykoselidelser kan have en meget skæv testprofil i WAIS eller WISC, og desuden er disse testninger ikke dækkende i forhold til de kognitive funktioner, som kan være påvirket. I værste fald kan man risikere at overse fx udfordringer med eksekutive funktioner samt indlæring og hukommelse. Den oftest skæve testprofil kan bevirke, at man fejlagtigt vurderer personen med en lavere intelligens, end det rent faktisk er tilfældet – også selv om man bruger GFI/GAI (Generelle Funktionsindeks/General Ability Index).
Desuden indeholder anbefalingerne en del vedrørende henholdsvis kognitiv testning, socialkognitiv testning, behandling af kognitive vanskeligheder og behandling af socialkognitive vanskeligheder. Bagerst er der et afsnit med forslag til delprøver egnet til forskellige kognitive funktioner og tilhørende anbefalinger. Endelig er der bilag med forslag til skabelon for testrapport, forslag til anbefalinger vedrørende socialkognitiv træning samt en brochure om kognitive vanskeligheder målrettet patienter og pårørende.
dmpg_skizofreni_kognitiv_udredning_behandling_v.1.0_admgodk111125_pjece.pdf
Brug af ny teknologi i psykoterapi er et område i rivende udvikling. Et nyt dansk kvalitativt studie undersøgte, hvordan klinikere samt personer med levet erfaring oplevede virtuel reality assisteret terapi af hørehallucinationer (Challenge-projektet). Det blev nævnt som en stor fordel, at metoden giver mulighed for at lukke terapeuten ind i patientens subjektive virkelighedsopfattelse, og patienterne fandt overordnet set behandlingen hjælpsom.
Behandlingen blev oplevet som værende krævende af deltagerne, og der var et ønske om et større fokus på deltagernes oplevede angst og andre reaktioner, fx udmattelse i forbindelse med eksponering for stemmerne. Nogle deltagere oplevede en negativ modreaktion fra stemmerne uden for sessionerne.
Endvidere blev det påpeget, at det er vigtigt, at selve teknikken fungerer, som den skal, og man skal være opmærksom på de ekstra krav om teknisk viden, som dette stiller til klinikerne. Der er behov for oplæring og supervision i metoden.
Endelig skal der være mulighed for strukturel teknisk assistance i forhold til drift af software og hardware. Man vurderer derfor, at det kræver specialviden om både psykose, psykoterapi og den tekniske del af behandlingen for at sikre bedst mulig implementering i daglig klinisk praksis.
Christensen, M. J., Rydborg, M. P., Jørgensen, R., Nielsen, C. D., Mainz, J., Bell, I. H., Thomas, N., Smith, L. C., Mariegaard, L. S., Ward, T., Nordentoft, M., Glenthøj, L. B., & Vernal, D. L. (2025). Immersive Virtual Reality-Assisted Therapy for Distressing Voices in Psychosis: Qualitative Study of Participants’ and Therapists’ Experiences in the Challenge Trial. JMIR Serious Games, 13, e77920–e77920. https://doi.org/10.2196/77920
Kan risikofaktorer tidligt i livet være med til at forklare, hvilke personer der har en øget risiko for at udvikle en psykoselidelse såsom skizofreni? Og er der forskel på, hvilke risikofaktorer der har betydning for, om man udvikler en psykoselidelse som barn eller ung.
Et stort dansk register-studie undersøgte, om kombinationen af kendte risikofaktorer bedre kan forklare, hvorfor nogle personer udvikler skizofreni. Desuden undersøgte man, om der var særlige karakteristika ved de personer, som udviklede skizofreni i en tidlig alder (under 18 år). Man undersøgte alle personer, som var født i Danmark og var blevet diagnosticeret med skizofreni i årene 1973-2018, samt en matchet kontrolgruppe.
Forskerne fandt, at hvis man har en forælder med psykisk sygdom eller en ældre far (over 45 år) eller en lav fødselsvægt (<2500 g) øgede det risikoen for skizofreni. Der så ud til at være en kumulativ effekt, hvor disse risikofaktorer var indbyrdes uafhængige, men hver især bidrog til en øget risiko. Derimod blev risikoen mindsket, hvis man var andengenerationsindvandrer eller blev født i et område med stor befolkningstæthed. Sidstnævnte var et overraskende fund i forhold til, hvad andre studier har fundet.
Blandt de 20 % af skizofrenipatienterne, som var blevet diagnosticeret med skizofreni inden 18-årsalderen, var forældres psykiske sygdom og kvindeligt køn de stærkeste risikofaktorer.
Resultatet af studiet kan bruges til at have øget opmærksomhed i klinisk praksis på, fx hvilke børn og unge, som kan være i øget risiko for at udvikle en psykoselidelse.
Lemvigh CK, Ambrosen KS, Ebdrup BH, Glenthøj BY, Osler M, Fagerlund B (2024). Impact of early risk factors on schizophrenia risk and age of diagnosis: A Danish population-based register study. European Psychiatry, 67(1), e64, 1–8, https://doi.org/10.1192/j.eurpsy.2024.1774
Stemmehøring kan forekomme, uden der nødvendigvis er tale om en psykiatrisk lidelse. Men er der forskel på, hvordan det subjektivt opleves at høre stemmer? Og hvilken indvirkning kan forskellige typer af stemmer have på særligt børn og unges livsforløb?
Et stort dansk studie følger en stor fødselskohorte (The Danish National Birth Cohort). Man har undersøgt, hvilke af børnene der havde psykotiske oplevelser som 11-årige. Herefter undersøgte man, hvilken indflydelse de psykotiske oplevelser havde haft på de unges liv, når de var fyldt 18 år. Studiet havde særligt fokus på selvmordstanker og selvmordsforsøg. De unge udfyldte spørgeskemaer, og desuden undersøgte man hospitalsregistre, hvor indlæggelsen var registreret som selvmordsforsøg eller selvmordsadfærd.
Ud af de 26.723 deltagere i studiet, rapporterede 11,7 % om psykotiske oplevelser som 11-årige og 11,2 % oplevede psykotiske symptomer som 18-årige. De 11-årige børn, som rapporterede om mindst én psykotisk oplevelse, havde større forekomst af selvmordstanker sammenlignet med de øvrige børn. Jo flere samtidige psykotiske symptomer, jo større var risikoen for selvmordsadfærd. Deltagere, som havde rapporteret om psykotiske oplevelser både som 11-årig og 18-årig, havde flere selvmordstanker og flere selvmordsforsøg.
Studiets overordnede fund var, at særligt stemmehøring med negativt og fx kritiserende indhold i barndom og ungdom bevirker markant øget risiko for selvmord blandt de unge.
Det kan derfor ikke understreges nok, at stemmehøring blandt børn og unge altid skal tages alvorligt. Psykoterapien skal have særligt fokus på stemmernes indhold og især støtte godt op om de børn og unge, der har stemmer med meget negativt indhold.
Austin, S. F., Strandberg-Larsen, K., Ineson, K. M., Nordentoft, M., & Madsen, T. (2025). Psychotic Experiences and Risk of Suicidality in Adolescents: Examining the Impact of Auditory Hallucinations in Longitudinal Study From a Large Nationwide Birth Cohort. Schizophrenia Bulletin. https://doi.org/10.1093/schbul/sbaf187
