Nyt kandidatspor ved Københavns Universitet skal få mere psykologi ud i psykiatrien

Det begyndte som en bunden politisk opgave tilbage i 2021. En af dem, man i virkeligheden helst er foruden. Institut for Psykologi ved Københavns Universitet skulle flytte 25 studiepladser ud af fakultets velafprøvede auditorier og ud til Region Sjælland. Det var en del af den daværende regerings såkaldte regionaliseringsplan, som havde til formål at flytte studiepladser ud af storbyerne. Instituttets arbejdsgruppe blev hurtigt enig om, at det var for uambitiøst at lave en skrivebordsøvelse for kunne krydse de rigtige bokse af på papiret. De ville finde en model, der gav mening.

– Vi havde længe haft et ønske om at gøre vejen til arbejdslivet lettere og tydeligere for de studerende, så det virkede oplagt at række ud til psykiatrien. På den måde kunne vi opfylde to mål på en gang og samtidig skabe en uddannelse, der kan styrke psykologernes position i psykiatrien, fortæller Signe Vangkilde, der er professor og studieleder ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet, og som sad med i arbejdsgruppen.

Sammen med centrale kolleger begyndte hun at tegne konturerne af et praksisbaseret kandidatspor, som skulle klæde de studerende på til at indgå i det tværfaglige arbejde med psykiatriske patienter på lige fod med læger og andre faggrupper, og som samtidig kunne afhjælpe Region Sjællands problem med at rekruttere psykologer. I dag, tre år efter de første tanker blev vendt omkring et skrivebord i København, er det første hold studerende i fuld gang, og meget tyder på, at missionen er lykkedes.

Fra stor tvivl til nye karriereplaner

Første hold har netop gennemført første semester, hvor de to-tre dage om ugen er mødt op i Psykiatrien i Slagelse og Roskilde for at blive undervist af klinikere og forskere, der har deres daglige gang i psykiatrien. For studerende Rebekka Sophie Valentin Nielsen, har det indtil videre været en øjenåbner.

– Jeg havde nok en fordom om, at man blev set lidt ned på som psykolog i psykiatrien, og at lægerne ikke tog vores faglighed alvorligt. Men indtil videre er det mit indtryk, at det faktisk betyder noget, at vi er der, og at vi bliver lyttet til, når der bliver lagt behandlingsplaner.

Hun valgte først og fremmest det praksisbaserede spor, fordi hun gerne ville have mere praktisk erfaring, end man får på den traditionelle kandidatuddannelse.

– Jeg var dog meget i tvivl, for jeg var bekymret for, at uddannelsen var for psykiatrirettet, men det er ikke min oplevelse. Tværtimod. Vi møder alle slags mennesker med mange forskellige udfordringer og psykiske lidelser, og vi får lov at bidrage og prøve ting af, mens vi lærer. Det, vil jeg mene, giver et godt grundlag til en fremtid inden for nærmest alle grene og retninger af psykologien.

Da Rebekka Sophie Valentin Nielsen første gang satte kursen mod Psykiatrien Slagelses undervisningslokaler, havde hun ingen planer om at gøre karriere inden for psykiatrien. Det har imidlertid ændret sig undervejs.

– Fortællingen om psykiatrien er ofte begrænset til, at det er et presset system, og det er det også. Men vores undervisere kan vise os nuancerne og fortælle de gode historier, fordi de har deres dagligdag ude på afdelingerne. Det gør faktisk en forskel, at vi er der. Psykologerne har indflydelse og kompetencer, der kan gøre livet bedre for patienterne. Det ér et presset system, men jeg vil gerne bidrage og arbejde for, at det bliver bedre. Jeg havde ikke regnet med det, men nu er det klart min plan at skabe en karriere der, siger hun.

Mere psykologi i psykiatrien

Ønsket om at tiltrække flere psykologer var da også en af grundene til, at vicedirektør i Psykiatrien Region Sjælland, Søren Rask Bredkjær, ikke var sen til at gå ind i samarbejdet, da han i sin tid blev kontaktet. Også selvom det ville koste regionen både tid og penge at være med til at etablere og drive en ny kandidatuddannelse. Han ser det som en langsigtet investering og kalder det en ren win-win-situation.

– Det giver god mening for os at være med til at uddanne psykologer, ligesom vi i forvejen gør det med læger og sygeplejersker, for det er godt og vigtigt for psykiatrien, at vi har dygtige psykologer ansat. Det tværfaglige samarbejde er vigtigt for at sikre den bedst mulige behandling af vores patienter, siger han.

Han lægger ikke skjul på, at man i regionen ofte må se langt efter kandidater, når der bliver slået en ny psykologstilling op. Det er hans håb, at det vil ændre sig, når de studerende kommer ud på afdelingerne og ser, at de har gode muligheder for at skabe sig en meningsfuld karriere der. Af samme grund har man i Psykiatrien Region Sjælland sammen med Københavns Universitet brugt mange kræfter på at sikre et godt uddannelsesmiljø og nogle rammer, der er rare at være i.

– Vi vil meget gerne have flere psykologer til at interessere sig for psykiatrien. Jeg håber, de studerende ser, at de kan gøre en vigtig forskel hos os, og at der er brug for dem. Måske får de også øje på nogle muligheder for at specialisere sig, som de ikke havde tænkt på før, siger han.

På Institut for Psykologi ved Københavns Universitet er professor og studieleder Signe Vangkilde glad for at se, hvordan både studerende og psykiatrien tager imod det nye spor. I begyndelsen udtrykte nogle af de studerende bekymring for, om man var i gang med at rykke psykiatrien ind på psykologistudiet på bekostning af psykologfagligheden, men det er på ingen måde tilfældet, forsikrer hun.

– Det handler om, at vi skal have mere psykologi ud i psykiatrien, og ikke omvendt. På det nye spor bliver de studerende klædt på til at tage de vigtige faglige diskussioner om psykologiens rolle i psykiatrien. Det er vigtigere end nogensinde, at den er tydelig uden at tage blikket for, at psykiatriens komplekse virkelighed kræver høj faglighed og respekt for det tværfaglige samarbejde.

Hun mener eksempelvis, at diskussioner om terapi versus medicin hurtigt bliver ensporede, fordi de ikke kommer nogen vegne, så længe man bare peger på det, man synes, de andre gør forkert. I stedet håber hun, det nye kandidatspor kan være med til at give de studerende et sprog for, hvilken psykologisk praksis, der med fordel kan udbredes i psykiatrien, og hvilket menneskesyn, man som psykolog trækker med ind.

– Det er mit håb, at det vil løfte de faglige diskussioner og skabe større respekt og dialog omkring det psykologfaglige ude på afdelingerne. Og på sigt at der kommer flere psykologer i psykiatrien, end der allerede er, siger Signe Vangkilde.

Kortere vej fra studie til arbejdsmarked

Mens første semester primært består af undervisning, bliver de studerende tilknyttet et stamafsnit på en af regionens ambulante psykiatriske afdelinger på andet og tredje semester. Her kommer de til at prøve kræfter med bl.a. testning og psykoterapi under supervision og vejledning. For Bo Sayyad Bach, der er klinisk professor ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet, er det en af de store fordele ved det nye kandidatspor, at de studerende i så høj grad kommer ud og prøver kræfter med virkeligheden.

– Det har været vigtigt for os, at de studerende får lov til at tage ansvar og være med i det daglige arbejde. De er med på behandlingskonferencer, og de får løbende nye og større opgaver, efterhånden som uddannelsen skrider frem. Det kan være psykologiske undersøgelser og forskellige former for intervention, fortæller han.

Han var ligesom Signe Vangkilde en del af arbejdsgruppen, da uddannelsen skulle oprettes, og i dag underviser han sammen med sine kolleger de studerende i Psykiatrien i Slagelse og Roskilde, hvor han også arbejder som kliniker og forsker.

Bo Sayyad Bach forventer, at det praksisnære fokus i uddannelsen vil skabe tidligere progression i de studerendes kompetence- og karriereudvikling. På sigt håber han, at en del vil videreuddanne sig til specialpsykologer inden for psykiatri, som han mener, der er et stort behov for. Han understreger dog, at det nye spor ikke er en ensrettet vej ind i psykiatrien, men at den med hans ord giver ”et vanvittigt godt fundament, som kan bruges mange forskellige steder”.

– Som uddannelsesinstitution er vi nødt til at se på, hvad samfundet har behov for. Den mentale sundhed er i krise, der er i den grad brug for specialpsykologer i psykiatrien. Region Sjælland har brug for at kunne rekruttere kvalificerede psykologer til dette. Der sidder allerede mange dygtige psykologer centralt i psykiatrien, men man kan stadig få fornemmelsen af at være en slags gæst, der traditionelt ikke hører hjemme i hospitalspsykiatrien, og det skal ændres. Samtidig ved vi, at patienterne er glade for os. Jeg håber, dette spor vil bidrage til, at psykologernes faglighed for alvor vil blive ligestillet med psykiaternes, som det for eksempel er tilfældet i Norge, siger Bo Sayyad Bach.