Det åbnede for en masse spørgsmål og nye opgaver, da det stod klart, at psykologstandens tilsyns- og autorisationssystem skulle flytte over i Indenrigs- og Sundhedsministeriet i 2026.
Mange psykologer luftede en bekymring for, om faget ville blive tvunget ind i en mere positivistisk retning, som ikke havde blik for, hvor bredt faget favner. Bekymringen var ikke helt uberettiget. Fx brugte ministeriet i begyndelsen kun ordet ”patienter” i deres første udkast til en lovtekst, mens klienter, borgere, børn, kunder og andre grupper ikke var nævnt med et ord. Dansk Psykolog Forening fik sammen med medlemmerne påvirket lovteksten, så den i højere grad afspejler virkeligheden.
I arbejdet stod det klart, at der var brug for at styrke den faglige identitet, tydeliggøre bredden i faget og give faget en vægtigere stemme i den politiske og offentlige debat. Derfor besluttede foreningens bestyrelse, at der skulle åbnes et nationalt videnscenter for psykologi. Centret blev en realitet i september 2025, og centerdirektør, Signe Groth-Brodersens, kontor, bærer præg af store ambitioner. Langs hele den ene væg hænger visioner, mål og formål tydeligt fremme i forskellige farvesystemer.
– Vi skal styrke psykologernes indflydelse på fag, ledelse, politik og samfund. På den måde kan vi skabe resultater og udvikling og samtidig give psykologerne et bedre arbejdsmiljø, siger hun.
Hun forklarer, at man bl.a. har trukket på erfaringer fra lægerne, som har været gode til at få deres videnskabelige selskaber ud at virke i de politiske beslutningsprocesser.
– Ligesom lægerne har vi mange dygtige faglige selskaber, netværk, forskere og andre stemmer blandt psykologerne. Vores arbejde med at kvalificere og facilitere skal medvirke til, at de faglige miljøer får større indflydelse og dermed styrke autoriteten i det at være psykolog.
Det kan lyde som noget af en opgave, og den skal da også gribes an fra flere vinkler, så videnscentret ikke ender som en flaskehals. I stedet sammenligner Signe Groth-Brodersen det med telefondamerne fra gamle dage. Opgaven er at forbinde videnscentret til aktørerne og skabe relevante forbindelser.
En af centrets primære opgaver er at bl.a. at omsætte forskning til praksis via kurser, fyraftensmøder og konferencer, som kan være med til at udvikle faget og gøre standen skarpere på, hvad psykologer kan, gør og vil. En stærk faglig identitet er med til at give faget en større tyngde udadtil, vurderer Signe Groth-Brodersen, og det er der brug for. For det er ikke altid nemt at forklare andre faggrupper, hvad psykologernes fælles dna er på tværs af faget.
I Danmark står psykologfaget på tre videnskabsteoretiske retninger: humaniora, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab. Det giver en unik bredde, der skaber en stor forgrening af vidt forskellige karriere- og beskæftigelsesveje. Som stand giver det os en stor styrke, men udefra kan det være svært at forstå, hvad der forbinder os. Med hjælp fra medlemmerne er foreningen lykkedes med at få psykologfagets bredde og kompleksitet med ind i lovteksten.
Men Signe Groth-Brodersen ser det stadig som en vigtig opgave at styrke den faglige identitet. Det vil bl.a. gøre adgangen til beslutningsprocesser kortere, hvis det er tydeligere, hvor, hvordan og hvor bredt faget kan bidrage. En af vejene frem i den proces er at give plads til den faglige uenighed, mener hun.
Psykologfaget bevæger sig i takt med samfundet, og udviklingen går stærkt i disse år. Ny teknologi har fundet vej frem til behandlingsmetoderne, hvor fx onlinekonsultationer, blended care og VR-briller flere steder vinder indpas som en del af løsningen. Samtidig har dem, der opsøger psykologer, i stigende grad et digitalt liv, som kan rumme både udfordringer og muligheder.
Teknologi er et eksempel på noget, der kan skabe faglig bekymring og faglige uenigheder, og dem skal Nationalt Videnscenter for Psykologi netop være med til at sætte i spil på en god måde, så faget både udvikler sig og rummer forskellige legitime standpunkter.
– Vi vil insistere på at være i den kompleksitet, hvor vi er uenige sammen. For hvis vi løber for hurtigt og siger, nu er det ene eller det andet det eneste rigtige, så bliver vi ikke klogere. Det kan godt være, vi skal skærpe definitionen af faget, men vi vil ikke være et normativt sted, siger Signe Groth-Brodersen.
Derfor skal forskellige faglige synspunkter være repræsenteret ved konferencer, hvor dilemmaer skal hives frem i lyset og diskuteres.
– Faget udvikler sig hele tiden. I disse år bliver vi meget klogere på, hvad der sker i hjernen og kroppen og i arbejdslivet og sociale kontekster. Samtidig er klienternes forventninger til terapi under forandring, siger Signe Groth-Brodersen.
Når man går nysgerrigt til uenighederne, vil det styrke faget og være med til at tydeliggøre, hvor psykologfagligheden med fordel kan søge mere indflydelse. Et eksempel på det sidste kan være de omdiskuterede chatbots og andet generativ AI. Mange psykologer har allerede taget kampen op mod techgiganterne, men Signe Groth-Brodersen ser det som et oplagt sted, hvor videnscentret vil kunne være med til at udvikle nogle retningslinjer, så faget kan sætte et definitorisk aftryk.
– Jeg tror, vi er nødt til i højere grad at interessere os for sprogmodeller og reguleringen af dem. Udviklingen er teknologisk, men det er mennesket, der påvirkes. Derfor bliver relevansen af centrets overordnede strategi om at styrke fagets autoritet og indflydelse central, siger hun.
En af videnscentrets kerneopgaver er at styrke den offentlige anerkendelse af videreuddannelserne. Derfor flytter specialistuddannelserne over i videnscentret, hvor de bliver lagt i en faglig og forskningsbaseret ramme – samtidig med at de har en faglig forankring i fagnævnene og specialistuddannelsesudvalget. Som en del af processen arbejder centret på at få specialistuddannelserne niveauvurderet som er et først led mod en offentlig akkreditering
– Myndighederne har ret godt styr på specialpsykologuddannelserne, men de kender ikke nok til specialistuddannelserne, og hvilke kompetencer de giver. På trods af at det har været en foretrukken vej for psykologernes specialisering i mere end 30 år. Det skal vi have ændret på, fortæller Signe Groth-Brodersen.
Videnscentret vil i det hele taget arbejde for at styrke sammenhængen mellem grunduddannelsen til praksisuddannelsen, specialpsykolog-, specialist- og supervisoruddannelserne ud fra et perspektiv om livslang læring.
På sigt er det ambitionen at indgå i samarbejder om anvendelsesorienteret forskning, som tager udgangspunkt i de behov, man sidder med ude i virkeligheden som psykolog. På den måde vil der hele tiden være en bevægelse frem og tilbage i fagstanden, hvor man kan drage nytte og inspirere hinanden. Og den faciliterende rolle er en af videnscentrets grundsten.
– Vi tror meget på samskabelse, og vil gerne være i tæt dialog med fagmiljøerne, siger Signe Groth-Brodersen.
Nationalt Videnscenter for Psykologi er sat i verden for psykologerne, og ifølge Signe Groth-Brodersen skal det være let at få øje på værdien, uanset hvor man arbejder, og hvilket område af faget man sidder med.
– Psykologerne skal gerne opleve videnscentret som et sted, hvor man har adgang til at sætte sit aftryk på, hvad vores fag kan, gør og skal, forklarer hun.
Om nogle år vil hun gerne kunne pege tilbage og se, at centrets arbejde har styrket den psykologfaglige indflydelse i samfundet.
Det griber alt sammen ind i hinanden og handler grundlæggende om at styrke og tydeliggøre psykologernes faglighed. Det skal der som sagt arbejdes med på flere måder, men fx sigter Signe Groth-Brodersen efter, at det nuværende arbejde med udviklingen af specialistuddannelserne fører frem til, at de bliver akkrediteret og står endnu stærkere forankret i den forskningsbaserede og specialiserede praksis.
Derudover vil hun gerne have bygget en solid bro mellem forskningsbaseret praksis og praksisinformeret forskning, så al den fantastiske forskning, der bliver lavet, kan komme endnu mere ud at leve i praksis – og så psykologernes erfaringer bidrager til at sætte retning på forskningen.
Det skorter altså ikke på mål og ambitioner, og arbejdet er allerede i fuld gang. Men i sidste ende er det medlemmerne, der definerer, hvilke opgaver Nationalt Videnscenter for Psykologi skal løse. Det bliver et punkt i det næste arbejdsprogram, som skal drøftes med medlemmerne på generalforsamlingen i 2027.
