Forskning var egentlig ikke en del af planen. Men specialpsykolog og ph.d. Vibeke Fuglsang Bliksted har altid fulgt sin nysgerrighed for mennesker, og her mere end 25 år efter dimissionen fra Aarhus Universitet er hun blevet tildelt et professorat i kognitiv og klinisk psykologi.
Hendes forskningsmæssige fokus er at udvikle nye test- og behandlingsformer til unge med socialkognitive vanskeligheder – særligt hos unge med førstegangspsykoser og skizofreni.
– Vi skal blive bedre til at opdage de unge, der kæmper med socialkognitive vanskeligheder – uanset diagnose. For nogens vedkommende kan det forklare, hvorfor terapien ikke virker, som den burde. Og jo mere præcist, vi kan udrede de unge, jo mere præcis en behandling kan vi tilbyde dem, siger hun.
Vibeke Fuglsang Bliksted fortæller, at man med de oprindelige tests primært har testet de unges kognitive evner, mens testning af socialkognitive evner har fyldt ganske lidt.
Det må vi kunne gøre bedre, mente hun.
– Er man udfordret på sine socialkognitive evner, kan det give mange udfordringer i helt almindelige hverdagssituationer. Man har svært ved at indgå socialt med andre mennesker og at kunne aflæse andre menneskers intentioner og følelser. Det, vi også kalder: at kunne læse mellem linjerne.
Professoren kan også se udfordringer, når man som terapeut ikke er opmærksom på den unges socialkognitive evner:
– Særligt i psykoterapien gør man brug af mentaliseringsøvelser, hvor patienten bliver bedt om at reflektere over sig selv og andre mennesker. Det er en meget vanskelig øvelse at udføre, hvis man i forvejen er udfordret socialkognitivt. Så har psykoterapien mindre effekt.
De første skridt på vejen mod forskning tog Vibeke Fuglsang Bliksted som specialpsykolog i OPUS Midtjylland – et opsøgende, tværfagligt og specialiseret behandlingstilbud til unge med førstegangspsykose.
Hendes interesse for unges socialkognitive vanskeligheder fik den ledende overlæge til at opfordre hende til at skrive en ph.d., så hun kunne søge efter brugbare tests, da de ikke fandtes i Danmark.
Socialkognitiv testning undersøger evnen til at forstå sociale signaler og sammenhænge. Testningen kan omfatte:
Men det testmateriale, hun fandt, bl.a. i USA, var håbløst forældet og direkte ubrugeligt til en yngre dansk målgruppe, konkluderede hun.
Træningsfilmene var karikerede, overspillede og kulturelt helt ”off”, fortæller hun. Billedmaterialet kunne heller ikke bruges. De midaldrende skuespillere og situationer med urealistiske scenarier på amerikanske arbejdspladser var slet ikke noget, unge danskere kunne spejle sig i.
– Da vi afprøvede materialet, brugte de unge mere tid på at forholde sig til indholdet end selve essensen, fortæller Vibeke Fuglsang Bliksted, som derefter gik i gang med at undersøge muligheden for at producere danske versioner.
Det resulterede i en ph.d. med titlen ”Social Cognition in First-Episode Schizophrenia: Theory of Mind and Social Perception”. Og siden fik hun mulighed for at fortsætte sin forskning i socialkognitiv testning og behandling i kombination med en lektorstilling ved Aarhus Universitet.
For Vibeke Fuglsang Bliksted er det et princip, at hendes forskning er praksisnær. Den skal kunne bruges ude i virkeligheden og være til gavn for den enkelte patient. Derfor afprøver hun sin forskning og nye testmuligheder på patienterne i klinikken.
Og i kombination med sin interesse for det neurologiske aspekt hos mennesker med psykoser anvender hun funktionelle hjernescanninger af patienterne.
– Hvorfor ser vi fx, at nogle af patienterne med psykoselidelser har svært ved at aflæse sociale situationer, mens andre ikke har? Hvad sker der i hjernen, når vi aflæser og forstår sociale situationer, versus når vi iagttager situationer, der ikke er ”sociale” situationer?
Da hun skulle finde patienter til sin forskning, rekrutterede hun blandt unge, der netop havde fået en skizofrenidiagnose. Mange af patienterne var så dårlige, at hun måtte hente dem, køre dem til undersøgelse og hjem igen bagefter.
Socialkognitiv træning – eller behandling – har til formål at styrke forståelsen af tanker, følelser og sociale signaler gennem øvelse og refleksion. Træningen kan foregå i grupper med op til ti personer, så de unge kan lære af andres erfaringer og reaktioner. Der er to terapeuter til at varetage træningen. Træningen kan omfatte:
De tests, hun videreudviklede, skulle kortlægge, hvordan patienten aflæser sociale signaler: Er de i stand til at genkende ironi og humor, se forskellen på mistro og paranoia osv.
– Vi ville gerne fokusere på de situationer, der helt konkret giver de unge udfordringer i hverdagen. Derfor fik vi indspillet realistiske, sociale situationer, hvor vi kunne arbejde med patienternes ”blinde plet for deres blinde plet”, som min forskerkollega kaldte det. Det udtryk kan jeg godt lide, siger hun og uddyber:
– Fx ved man jo ikke, at man har svært ved at aflæse visse sociale signaler, hvis man aldrig før har oplevet det som et problem. Så vores ønske var, at materialet blev udviklet til at lære de unge at få øje på deres blinde vinkel.
I det opdaterede testmateriale er der blevet tilføjet nyt billedmateriale, som Vibeke Fuglsang Bliksted har bedt 15 yngre danskere om at bidrage til, så det bliver så aktuelt og virkelighedsnært som muligt.
En anden tilføjelse er sekvenser med fokus på situationer på sociale medier og andre digitale platforme – også det manglede i det amerikanske træningsmateriale.
Det er en vigtig tilføjelse, understreger professoren:
– Mange af de unge, vi møder, bruger en stor del af deres tilværelse på de sociale medier. Nogle af dem havner i toksiske miljøer. Det er ikke et særligt godt sted at være. Hvordan skal man begå sig her? Og hvordan kommer man ud af en potentiel farlig situation?
Vibeke Fuglsang Bliksted, som er født og opvokset i Thy, begyndte oprindeligt at læse kemi-bioteknologi på Aarhus Universitet, før hun skiftede til psykologistudiet.
Psykologi som levevej var i hendes barndomshjem i Thy lige så abstrakt og virkelighedsfjernt som at ville være astronaut.
Hendes forældre var uden uddannelse. Faren var landmand og moren medhjælpende hustru. Det stod ikke skrevet i kortene, at yngstebarnet ud af en søskendeflok på seks ville gå den akademiske vej – og slet ikke forskervejen.
I Vibeke Fuglsang Bliksteds første job som psykolog på et mindre psykiatrisk hospital ved Ribe mødte hun for første gang den unge patientgruppe med svære psykoser. Det møde har været definerende for hendes videre karriereforløb, kan hun se i dag:
– Det gjorde et stort indtryk på mig. At se med egne øjne, hvor forpinte de kan være. Det er dem, jeg brænder for at hjælpe. De patienter, som andre psykologer måske har opgivet eller tænker ikke er terapiegnede.
Som klinisk psykolog og siden som forsker er det netop denne patientgruppe, Vibeke Fuglsang Bliksted har haft fokus på. Målet er tidlig opsporing og test- og træningsforløb, der er nemt at bruge på klinikken – og i sidste ende et individuelt tilpasset behandlingsforløb.
Interessen for socialkognition har for nylig fået Vibeke Fuglsang Bliksted til at udvide sit arbejde med nye patientgrupper i kombination med tidens teknologiske og innovative muligheder.
Derfor er hun sammen med forskerkolleger ved SDU ved at undersøge, hvordan virtual reality kan bruges både til at teste og behandle socialkognitive vanskeligheder ved andre patientgrupper.
Forskningen ser bl.a. på forskelle og ligheder mellem patienter, der har medfødte udfordringer, og de patienter, som har udviklet vanskelighederne senere i livet – fx i forbindelse med neurologiske sygdomme som sklerose, stroke eller efter et længerevarende alkoholmisbrug.
Vibeke Fuglsang Bliksted ser den nye teknologi som en spændende mulighed, men det har ikke været uden etiske udfordringer, bl.a. i forhold til komplicerede data- og GDPR-regler. Der er derfor lang vej endnu, fortæller hun:
– Vi vil gerne have en VR-test, der er nem at bruge i klinikken. Men hvis fx data på de amerikanske VR-briller ikke bliver opbevaret lovligt, så duer det ikke. Vi har brug for mere tid, før det kan bruges i praksis.
Professoren har i dag to stillinger: en forskerstilling ved SDU og en stilling som specialpsykolog i Udredningsenheden i Odense Lokalpsykiatri. Her er hendes drivkraft stadig engagementet for de mennesker, der er faldet uden for systemets kasser:
– Mange bliver henvist til et pakkeforløb i psykiatrien. Hvis lægen fx skriver, at du har angst, så bliver du henvist til et sted med ekspertise i at behandle angst. Men hvis ikke man passer ind i det tilbud, så kan man godt komme til at hoppe rundt mellem pakker eller blive afsluttet gang på gang, fordi man ikke profiterer af behandlingen. Det er et stort problem, mener hun.
– Det er jo mennesker, vi behandler. Ikke diagnoser.
Socialkognition handler om, hvordan vi forstår og fortolker andre menneskers tanker, følelser og intentioner. Ved skizofreni kan der opstå vanskeligheder på flere områder:
Her i den specialiserede udredningsenhed bliver mange af de patienter, der ikke passer ind i kasserne, henvist til. Når Vibeke Fuglsang Bliksted og hendes psykologkolleger udreder patienterne, kigger de også inden for psykosespekret, som den unge måske viser begyndende tegn på.
– Det kan være det, der er den underliggende årsag til angsten. Men ofte har patienten ikke fået stillet de specifikke spørgsmål, der kan påvise det, forklarer hun.
Vibeke Fuglsang Bliksted mener også, at de socialkognitive udfordringer kan være med til at forklare, hvorfor mange unge i dag mistrives – i skolen, i uddannelsessystemet og i sociale sammenhænge.
Derfor håber hun, at der for fremtiden vil være mere fokus på socialkognitive vanskeligheder, og at både børne- og ungdomspsykiatrien og PPR vil gøre brug af de nye test- og træningsmuligheder.
– Der bliver stillet mange krav til de unge i dag, bl.a. er der gruppe- og projektarbejde og sociale fællesskaber på kryds og tværs. Det er ikke alle, der trives i det eller kender de sociale spilleregler. Nu hvor vi ved, at de socialkognitive vanskeligheder kan spille en rolle i forhold til mistrivsel, er det vigtigt at have det for øje, når man taler med unge, der fx døjer med skolevægring.
– Mistrivsel kan også skyldes, at man har svært ved de sociale krav, der stilles, fastslår hun.
Med udgangspunkt i det test- og træningsmateriale, Vibeke Fuglsang Bliksted har stået i spidsen for, findes der nu dansk materiale til brug i undervisningen og til socialkognitiv testning og træning i psykiatrien.
Professoren glæder sig over de positive tilbagemeldinger, hun har modtaget. Nu ønsker hun for fremtiden, at landets børne- og ungdomspsykiatri og PPR vil tage materialet til sig – til gavn for de børn og unge, der mistrives.
