Vi ved alle, at det kan være svært at vokse op med forældre, der drikker for meget. Det er desværre tilfældet for hundredtusindvis af danske børn. Dette studie ville undersøge sammenhængen mellem fysisk og psykisk vold i barndommen og de psykologiske forhold hos voksne børn af alkoholmisbrugeres (på engelsk Adult Offspring of Problem Drinkers =AOPD) samt deres arbejdsmæssige og sociale funktionsniveau ved indskrivning i behandling hos TUBA, som tilbyder behandling for denne gruppe over hele landet.
Knap 500 unge, der var børn af alkoholmisbrugere, og som deltog i et rådgivningsforløb i en af TUBA’s afdelinger, blev ved indskrivningen spurgt om deres oplevelser med vold i barndommen samt deres aktuelle psykiske helbred.
Resultater: Antallet af år med oplevet fysisk og psykisk vold var positivt forbundet med niveauet af psykisk belastning samt vanskeligheder i arbejde og social tilpasning, mens der overraskende ikke blev fundet nogen sammenhæng mellem oplevet vold i barndommen og nuværende selvværd. Omfanget og hyppigheden af den psykisk, men ikke af den fysiske vold, var positivt forbundet med sværhedsgraden af PTSD-symptomer. Multiple regressionsanalyser viste, at psykisk vold havde langt større betydning end fysisk vold i forhold til niveauer af PTSD, selvværd samt arbejdsmæssig og social tilpasning. Det at have talt med andre om familiens alkoholproblem i løbet af barndommen, var forbundet med højere selvværd hos deltagerne. Så det havde en målbar betydning, at der var voksne, som børn kunne betro sig til og fortælle om deres forældres drikkeri og de problemer, det skabte for barnet.
Konklusion: Psykisk vold har større indflydelse end fysisk vold på niveauet af PTSD, selvværd samt arbejdsmæssig og social tilpasning, mens fysisk og psykisk vold har lige stor betydning for generel psykisk belastning. I rådgivningssammenhænge bør der rettes øget opmærksomhed mod psykisk vold i barndommen.
Elklit, A., Petersen, A. S. & Mackrill, T. (1025). The impact of childhood abuse on young adults from families with alcohol problems. Open Journal of Epidemiology, 15(2), 439-452. https://doi.org/10.4236/ojepi.2025.152028.
Den empiriske forskning i risikofaktorer og komorbiditet ved PTSD og kompleks PTSD (CPTSD) er voksende. Kun ganske få studier har undersøgt vanskeligheder med emotionsregulering (ER) og aggressivitet blandt veteraner. Undersøgelsen havde til formål at undersøge forekomsten af og risikofaktorerne for PTSD og CPTSD blandt danske, behandlingssøgende veteraner. Konkret søgte undersøgelsen at belyse sammenhængen mellem posttraumatiske symptomer, vanskeligheder med emotionsregulering og aggressiv adfærd hos veteraner samt at identificere potentielle demografiske og traumarelaterede risikofaktorer i overensstemmelse med WHO’s ICD-11-diagnosemanual.
Et sample på 142 danske krigsveteraner fra en højt specialiseret traumebehandlingsenhed deltog ved at udfylde International Trauma Questionnaire (ITQ) samt spørgeskemaer om symptomatologi, traumatiske oplevelser og medicinforbrug. Hierarkiske multiple lineære regressionsanalyser blev anvendt til at undersøge forudsigelsesværdien og forklaringskraften af de uafhængige variable, der var signifikant forbundet med posttraumatiske symptomer.
I alt opfyldte 29,8 % kriterierne for sandsynlig PTSD, mens 56 % opfyldte kriterierne for sandsynlig CPTSD. Der var klinisk relevante scorer for emotionsdysregulering og posttraumatiske symptomer, mens niveauet af aggressiv adfærd generelt – og overraskende – var lavt. Bemærkelsesværdigt var det, at aspekter af emotionsregulering (manglende accept, impulskontrol og strategier), somatisering og vedvarende dissociation viste sig som de stærkeste bidragydere til oplevede PTSD-symptomer. Tilsvarende havde ER-strategier, somatisering og oplevet mangel på social støtte den mest markante individuelle indflydelse på oplevede CPTSD-symptomer.
Denne forskning understøtter eksisterende litteratur, der peger på en højere forekomst af CPTSD end PTSD blandt behandlingssøgende veteraner, og fremhæver udfordringer med dissociation, somatisering, fravær af social støtte samt vanskeligheder med emotionsregulering. Udfordringer, som er vigtige for behandlere at være opmærksomme på.
Elklit, A., & Dahl, N. H. (2025). Emotion Regulation Difficulties, Aggression, and PTSD Symptoms in Danish Treatmentseeking Veterans. Scandinavian Journal of Military Studies. Doi: https://doi.org/10.31374/sjms.264.
Misbrugere, der søger hjælp, har det ofte svært, fordi psykiatrien ikke vil hjælpe dem, før de er stoffrie, og misbrugsbehandlingen afviser dem ligeså og siger, at de skal have hjælp til deres svære psykiatriske problemer, før misbrugsbehandlingen kan gå i gang og være virksom. Tidligere forskning har påvist høje niveauer af PTSD blandt misbrugere af alkohol og stoffer, som har en misbrugsdiagnose (SUD).
Dette studie undersøger en stor dansk SUD-population for at vurdere forekomsten af ICD-11-PTSD-diagnoser samt sociodemografiske, traume- og rusmiddelrelaterede faktorer. Derudover sammenlignes forskelle mellem personer i behandling for alkoholbrugsforstyrrelse (AUD) og stofbrugsforstyrrelse (DUD).
Metoden var et multisite-design med data fra fem danske behandlingsinstitutioner for rusmiddelproblemer. I alt blev 1.347 voksne interviewet som led i en indledende struktureret screening ved opstart af SUD-behandling. Deltagerne blev vurderet ud fra ICD-11’s kriterier for PTSD.
Resultaterne viste, at omkring 25 % af personerne i behandling opfyldte kriterierne for sandsynlig PTSD, og yderligere 15 % viste tegn på subklinisk PTSD. Forekomsten af PTSD var højere blandt personer i behandling for DUD end for AUD. Undersøgelsen fremhæver desuden markante forskelle i social funktion og klinisk profil mellem de to grupper.
Konklusionen er, at den høje forekomst af PTSD-symptomer blandt personer i SUD-behandling understreger behovet for målrettede interventioner. PTSD bør have særlig opmærksomhed i behandling af DUD, da denne gruppe udviser høj sårbarhed og en stor udbredelse af traumarelaterede symptomer. Centeret for Rusmiddelforskning på AU er netop i gang med at udvikle en integreret behandling, hvor man både tager fat på misbrugsårsager og tidlige traumer og arbejder med at nedbringe misbruget.
Karsberg, S., Elklit, A., Pedersen, M.M, Pedersen, M.U. & Vang, M. L. (2025). Trauma and ICD-11 PTSD in treatment for substance use disorders: A Danish multi-site study. BMC Psychiatry, 25, 770. Doi: 10.1186/s12888-025-07164-w
Ambulancereddere er næsten dagligt udsat for voldsomme, livstruende hændelser, men møder også tragiske, eller på anden vis udfordrende, mindre kritiske hændelser på hyppig basis. Hvordan er de i stand til at klare de mange belastninger, som ville slå benene væk under mange andre, almindelige mennesker?
Social støtte anses for at være en vigtig faktor i forebyggelsen af psykisk sygdom. Men er der forskel på virkningen af de forskellige slags social støtte (uformel og formel støtte) og hvem, der yder støtten?
Man ved imidlertid kun meget lidt om sammenhængen mellem forskellige typer af social støtte og PTSD-symptomer (PTSS). Dette studie ville derfor undersøge, om antallet af anvendte typer af social støtte kan forudsige graden af PTSS hos redderne ud fra antagelsen om, at mere støtte kan virke mere beskyttende mod sygdom. Ud over at undersøge hovedeffekten af brugen af social støtte ønskede forskerne også at afdække, om anvendelsen af social støtte modererer sammenhængen mellem hyppigheden af kritiske hændelser og PTSS.
I alt 383 ambulanceansatte udfyldte et spørgeskema bestående af validerede instrumenter. 307 deltagere havde anvendt 2 eller 3 typer af uformel støtte (fra kollegaer og familie/venner) det seneste år, mens 81 havde anvendt 2 eller 3 typer af formel støtte (fx debriefing, krisepsykolog eller formel kollegastøtte). Hierarkiske regressionsanalyser blev brugt til at vurdere sammenhængen mellem hyppigheden af traumatiske eksponeringer, brugen af social støtte og PTSS som outcome.
Undersøgelsen fandt, at et højere antal anvendte typer af social støtte var signifikant forbundet med højere niveauer af PTSS. Når brugen af social støtte fungerede som moderator for sammenhængen mellem eksponeringshyppighed for kritiske hændelser og PTSS, var der en signifikant og positiv interaktionseffekt. Når redderne er belastede af mange voldsomme hændelser, bruger de mange forskellige støttemuligheder; disse er ikke i sig selv nok til undgå PTSS, men en evt. forebyggende effekt kan først dokumenteres ved prospektive undersøgelser.
Dette er det første studie, der undersøger sammenhængen mellem brugen af flere samtidige typer af social støtte og PTSS. Studiet peger på, at for at forstå effekten af social støtte blandt ambulancereddere er det nødvendigt at vurdere anvendelsen af flere samtidige støttetyper, de faktorer der bidrager til brugen af social støtte, samt de forskellige mønstre af social støtte, der kendetegner arbejdslivet i ambulancefaget.
Melander, P., Vang, M. L., Lindekilde, N., Soenderbo Andersen, L. P., Elklit, A., & Pihl-Thingvad, J. (2024). Social support utilization’s effect on post-traumatic stress symptoms: A Danish cross-sectional study of 383 ambulance personnel. Frontiers in Psychiatry, 15, 1425254. Doi: 10.3389/fpsyt.2024.1425254
