New Yorks morgenlys falder blødt ind ad hotelvinduet, da jeg fanger psykolog Lotte Rubæk over et videoopkald. Hun er rejst over Atlanten for at vidne i en stort anlagt retssag mod ingen mindre end Meta, TikTok, Snapchat og Google, som alle er hevet i retten for at skade børn og unges mentale sundhed, ødelægge deres indlæringsevne og forårsage selvskade, spiseforstyrrelser og dødsfald.
Bag søgsmålet står mere end 800 amerikanske familier og en række af landets skoledistrikter, og da sagens researchere kom på sporet af Lotte Rubæk tilbage i foråret 2024, var de ikke længe om at række ud til hende. De havde fundet et vidne med en vigtig indsigt.
Lotte Rubæk er overordnet leder af Region Hovedstadens Psykiatris selvskadeindsats og faglig leder for Team for selvskade i børne- og ungdomspsykiatrien. Hun har beskæftiget sig med selvskade, siden hun i forbindelse med sit speciale for snart 20 år siden indledte det første danske forskningsprojekt om emnet. For omkring 10 år siden konstaterede hun, at noget havde ændret sig. Når hun talte med de unge, nævnte de oftere og oftere sociale medier som Instagram og TikTok i forbindelse med deres selvskade. Hun kunne også se, de hurtigere fik det markant værre end tidligere.
– Før i tiden startede de fx med cutting, fordi de var blevet uvenner med en ven i skolen og ikke havde lært at affektregulere. Nu fortalte de, at de var blevet inspireret af indhold om selvskade eller spiseforstyrrelser på de sociale medier. Det var dukket op i deres feed, selvom de ikke havde søgt på det, fortæller hun.
Udviklingen fik Lotte Rubæk til offentligt at kritisere techgiganterne for ikke at tage ansvar for problemet, og kort efter blev hun kontaktet af Meta, som ville have hende med i deres globale ekspertgruppe. Her skulle hun rådgive virksomheden om, hvordan de kunne forbedre sikkerheden for unge på Facebook og Instagram.
– Jeg tænkte, at nu kunne jeg virkelig komme ind i maskinrummet og gøre en forskel. Jeg læste op på den nyeste forskning og forberedte mig grundigt til hvert møde. Men efter et stykke tid gik det op for mig, at de slet ikke var interesserede i den viden, jeg kom med, siger hun.
“De her medier er ikke sociale. Det er ensomhedsmedier.”
Hver anden måned i tre år deltog hun troligt i møderne, der tog en time og typisk bestod af fire oplæg. Men hvor man skulle tro, at taletiden ville tilfalde eksperterne, blev Lotte Rubæk snart klogere.
– Det viste sig ret hurtigt, at det slet ikke var meningen, vi skulle sige noget. Det var medarbejdere fra Meta, der stod for oplæggene, hvor de selv kom med forslag til, hvad de kunne gøre. Efterfølgende havde vi et par minutter til at kommentere på nogle specifikke spørgsmål, men hvis vi gjorde andet end det, blev vi hurtigt lukket ned.
Til sidst stod det klart for Lotte Rubæk, at ekspertpanelet primært var sat i verden for, at Meta kunne hævde udadtil, at de gjorde, hvad de kunne for at beskytte deres unge brugere mod skadeligt indhold. Hun nedfældede sin erkendelse og sendte den til dem sammen med sin opsigelse.
Samtidig kunne hun se, at hendes unge patienters problemer fortsat eskalerede i et tempo, hun ikke havde set før.
– Udover at de hurtigere får det værre mentalt, eskalerer selvskaden også hurtigere i omfang og alvorsgrad. Der er løbende nye selvskademetoder, der trender på de sociale medier, hvoraf nogen af dem er virkelig voldsomme, og som i sidste ende kan føre til tilsigtet eller utilsigtet selvmord. Der er eksempler på begge dele i den retssag, jeg vidner i.
Mere end 800 amerikanske familier har sammen med en række af landets skoledistrikter sagsøgt Meta, TikTok, Snapchat og Google for at skade unges mentale helbred, ødelægge deres indlæringsevne og for at være skyld i selvskade, spiseforstyrrelser og selvmord.
Sagen er den hidtil største af sin art og har været bygget op siden 2019. Den kommer for retten i New York i 2026.
På baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Sundhedsstyrelsen har KL’s analysemagasin Momentum lavet en undersøgelse, der viser, at antallet af 15-24-årige med spiseforstyrrelser er fordoblet fra 2007-2022.
Ifølge Lotte Rubæk viser internationale undersøgelser omkring direkte selvskade som fx at skære, brænde eller slå sig selv samme tendens.
Lotte Rubæk forklarer, at der findes fora på fx Instagram, hvor de unge finder sammen med en intention om at støtte hinanden. Men samtidig kommer de til at konkurrere mod hinanden i at skade sig selv, fordi de har det så dårligt og er så sårbare, som de er og gerne vil ses og tages alvorligt. Problemet bliver yderligere forværret af, at de lover hinanden fortrolighed i grupperne. Det forstærker følelsen af at være alene i den fysiske verden.
– De her medier er ikke sociale. Det er ensomhedsmedier, og virksomhederne er klar over det. De er bare ligeglade, for jo længere de kan fastholde deres brugere, jo mere data kan de høste, som de kan sælge videre til annoncørerne, siger Lotte Rubæk.
Det er Lotte Rubæks kombination af faglig erfaring og indsigt i techgiganternes manglende indsats, der gør, at hun nu er blevet et centralt vidne i den amerikanske retssag.
Siden hun blev kontaktet af sagens researchere for et års tid siden, har hun løbende været i kontakt med en håndfuld af sagens mange advokater for at dele sin viden og sine perspektiver. Indtil videre kulminerede det i en otte timers lang afhøring i en såkaldt ”deposition” i New York 1. april, hvor hun under ed afgav sin vidneforklaring over for en bred skare af advokater på begge sider af sagen. Hendes udsagn bliver afspillet på video, når sagen kommer for retten i foråret 2026.
– Det er mit håb, at sagen kan anspore til, at flere tør sagsøge de her virksomheder, så vi kan få noget lovgivning på området. Det var sådan, det startede med tobaksvirksomhederne, som også løj om deres produkter, selvom de udmærket var klar over, at deres brugere blev alvorligt syge af at bruge dem, fortæller hun.
Ligesom tobaksindustrien havde hemmelig intern forskning, der viste de helbredsmæssige konsekvenser af rygning, viser Metas egen hemmeligholdte forskning, at deres indhold skader teenageres mentale helbred. Det blev afsløret, da en tidligere medarbejder, Frances Haugen, forlod virksomheden i 2021 og lækkede en række interne dokumenter. Det til trods er det fortsat lykkedes virksomhederne at holde sig fri af tilstrækkelig politisk indblanding.
– De her virksomheder er ikke interesserede i at regulere sig selv, selvom de påstår det. De har kunnet identificere og fjerne skadeligt indhold ved hjælp af kunstig intelligens i årevis, og de ved, at deres brugere bliver syge af det. Men de tjener rigtig mange penge på det indhold.
44 år.
Cand.psych.aut. og specialist i psykoterapi.
Uddannet ved Københavns Universitet. Overordnet leder af KAG Selvskade i Region Hovedstadens Psykiatri og faglig leder af Team for selvskade i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden. Arbejder derudover som foredragsholder.
Sad i Metas globale ekspertgruppe i 2021-2024, hvor hun skulle rådgive virksomheden om, hvordan de kunne gøre deres platforme mere sikre for unge.
Lotte Rubæk tror ikke, vi kommer til at se et direkte forbud mod sociale medier, men hun er gået ind i sagen som vidne i håb om, at politikerne får øje på alvoren og skrider til handling. Af konkrete forslag ser hun fx forbud mod skønhedsfiltre til unge som en del af løsningen sammen med store bøder, hvis der ligger skadeligt indhold på virksomhedernes platforme. Endelig efterlyser hun et krav om reel aldersverificering. Nu har hun aflagt sin vidneforklaring i den stort anlagte retssag i New York, men hun har ikke tænkt sig at stoppe med at råbe højt om problemet.
– Både som psykolog, mor og menneske er jeg indigneret og bekymret over, at de unges mentale helbred bliver sat over styr for, at techgiganterne kan tjene penge.
