Digital psykologi, et 15-20 år gammelt fænomen i Danmark, har været i hastig vækst i de allerseneste år. Fx erfarede rigtig mange psykologer under coronapandemien, at digital teknologi såsom videosamtaler kan anvendes i terapeutisk arbejde.
Geografi bliver irrelevant for klienten, tidsforbruget er mindre (fordi en konsultation ikke indebærer transport), og kravet om at skulle møde op i en klinik forsvinder.
Ikke kun fylder digital psykologi numerisk mere nu – nye digitale behandlingsmetoder kommer til i en lind strøm, som gør det relevant med en psykologfaglig stillingtagen til tilbuddene.
Derfor har psykologer med indsigt på området fundet tiden moden til at etablere et fagligt selskab for digital psykologi under Dansk Psykolog Forening, som kort efter oprettelsen havde 35 medlemmer.
Det faglige selskab forventer, at medlemskredsen vokser yderligere, da der efterhånden anvendes digitale redskaber på tværs af alle psykologiske felter – fx inden for klinisk psykologi, behandling af voksne med angst og depression, behandling af børn ved at inddrage elementer fra digitale spil, processer i arbejds- og organisationspsykologi, der er inspireret af kunstig intelligens, virtual reality til eksponering og stemmehøring, gerontopsykologi til at træne kognitive færdigheder – og mere endnu.
– Vi er i gang med at blive opdaget, siger Ditte Hoffmann Frydendal, da P taler med de fire medlemmer af styrelsen (se præsentation i boks), der alle har deltaget i DP’s Online Panel, der kan ses som en forløber.
– Vi henvender os til alle psykologer uanset faglighed, der bruger eller overvejer at bruge digitale redskaber, fordi de har lyst til det, og fordi det giver mening i deres arbejde. Vi vil gerne favne bredt. Vi håber at skabe et levende selskab, hvor mange psykologer har lyst til at engagere sig, siger formanden Ditte Hoffmann Frydendal.
Selskabet begyndte med en online-inspirationsworkshop i juni, som blev fulgt op af spørgsmål til deltagerne om, hvilke emner de finder relevante for selskabet. Der er desuden planer om kursusaktiviteter, fx fyraftensarrangementer og en konference.
– Der er mange derude, der kan bringe problemstillinger op, som vi i styrelsen ikke har kendskab til. Vi forestiller os, at selskabets medlemmer kommer til at sætte retningen sammen med os, siger Ditte Hoffmann Frydendal.
Næstformand Rikke Nørgaard Elster siger, at det nye selskab for digital psykologi også gerne vil række ud til DP-kolleger, som ikke er bekendt med digitale redskaber.
– Selskabet ønsker at inspirere til at integrere det digitale i arbejdet – til gavn for både psykologer og klienter, siger Rikke Nørgaard Elster.
Både Ditte Hoffmann Frydendal og Rikke Nørgaard Elster understreger, at selskabet ikke har nogen ambition om, at samtlige psykologer med tiden kommer til at arbejde digitalt.
Styrelsesmedlem Kim Mathiasen beskriver, hvordan digital psykologi har været gennem en udvikling, der er gået fra skepsis til bredere accept og anvendelse – især efter at forskning dokumenterede en positiv effekt.
– Først fandt man ud af, at det godt kunne lade sig gøre at indføre digitale instrumenter i den følsomme menneskelige relation, som psykoterapi jo er. Senere blev det dokumenteret, at digital psykologi kunne levere god behandlingseffekt – selv i studier sammenholdt med ansigt-til-ansigt terapi. Dog så man, at det virkede for nogle, men ikke for alle, præcis som det er tilfældet med psykoterapi generelt, siger Kim Mathiasen. Det viser fx en metaanalyse i fjor i Journal of Personalized Medicine.
Han siger videre, at man nu er ved at undersøge, om det er muligt at tilpasse og individualisere de digitale redskaber.
Men er der overensstemmelse mellem erkendelserne i forskningen og holdningen blandt danske psykologer – taget under ét – til digital psykologi?
Marie Drengsgaard Jørgensen, kasserer i selskabet, svarer med et ”både og”.
– Vi møder psykologer, som mener, at digitale interventioner har lige så stor berettigelse som at mødes ansigt-til-ansigt med klienten. Men der er også nogle, som slet ikke er trygge ved digitale formater og måske endda frygter, at de er til skade for klienterne, siger Marie Drengsgaard Jørgensen.
Hun siger, at det fortsat kniber med at få digital psykologi fuldt anerkendt i forhold til autorisation.
– Vi er foreløbig kommet dertil, at videobaseret terapi kan tælle for maksimalt halvdelen af psykologens konfrontationstimer, men hvorfor sætte sådan en begrænsning? Og hvad med terapi leveret skriftligt eller telefonisk? Vi har tidligere foreslået, at erfaring med digitale interventioner burde være et krav i forhold til autorisation for at afspejle arbejdsmarkedet og sikre faglige standarder på området. Her har vi store forhåbninger til den nye autorisations- og tilsynsordning for psykologer, siger Marie Drengsgaard Jørgensen.
Ditte Hoffmann Frydendal er autoriseret psykolog og ph.d. Hun har udviklet og forsket i digitale interventioner, og hun arbejder aktuelt som selvstændig psykolog med fokus på videosamtaler og digital formidling såsom podcasts og webinarer.
Rikke Nørgaard Elster er autoriseret psykolog og mental health tech-pioner på det private marked. Hun har skabt digitale behandlingsløsninger og psykolognetværk i en større psykologvirksomhed, og hun driver nu sin egen virksomhed med videosamtaler, digitale forløb og webinarer.
Marie Drengsgaard Jørgensen er psykolog ved Forskningsklinikken for Ludomani på Aarhus Universitetshospital. Hun har omfattende erfaring med videosamtaler og online-behandlingsprogrammer, herunder udvikling af programmer. Desuden har hun undervist i digitale interventioner.
Kim Mathiasen er autoriseret psykolog og ph.d. Han er lektor på Aarhus Universitet og kan beskrives som en pionér i Danmark inden for udvikling og forskning i internetbaseret terapi. Han har blandt andet grundlagt Internetpsykiatrien, hvis behandlingstilbud er blevet en del af det offentlige sundhedsvæsen.
Fagligt Selskab for Digital Psykologi har et sekundært formål om at bidrage med viden til politikformuleringen i DP, og selskabet er desuden med i et nordisk netværk og et europæisk netværk på området. Det handler i begge sammenhænge om at fremme anerkendelsen af digital psykologi, men også at sørge for et højt fagligt niveau i en tid, hvor der dukker stadig flere digitale løsninger op.
– Der er kommet et væld af apps, programmer og selvhjælpsværktøjer på vores område. Og hvis ikke vi er med til at kvalitetssikre fagligheden i det og også laver forskning om det, så er det på en måde Det Vilde Vesten. Og så risikerer vi at sende sårbare mennesker ud på et marked, hvor de ikke kan skelne, hvad der er sikkert at bruge, fra resten, siger Ditte Hoffmann Frydendal.
Rikke Nørgaard Elster oplyser, at det er selskabets holdning, at psykologer bør inddrages, når virksomheder udvikler software og anden teknologi til digital psykologi.
Hun siger videre, at selskabet mener, at psykologer bør sidde med ved bordet i private virksomheder samt i kommuner og hos andre myndigheder, når de træffer beslutninger om anvendelsen af digital teknologi i forbindelse med psykologisk behandling.
– Vi skal være med. Techgiganterne investerer massivt i sundhedsteknologi, og de satser alle på mental sundhed som en givtig niche. Derfor er vi nødt til at gøre vores stemme gældende, når nye løsninger udvikles. Alternativet er, at der bliver trukket løsninger ned over hovedet på os, som hverken vi eller klienterne er bedst tjent med, siger Rikke Nørgaard Elster.
Skræmmebilledet er ifølge næstformanden, at techvirksomhederne stiler efter løsninger, der skal tage psykologer helt ud af produkterne til trods for, at forskningen viser, at det giver størst effekt, når der er koblet menneskelig støtte til.
Så selskabet vil arbejde på – via DP – at påvirke den europæiske dagsorden om denne problematik. Selskabet sætter samtidig sin lid til, at det europæiske netværk for digitale psykologer kan være et talerør i Europa med en vis gennemslagskraft.
Meget teknologisk udvikling er i øjeblikket centreret om kunstig intelligens, og Kim Mathiasen vurderer, at det formentlig også kommer til at berøre psykologfaget.
– Det er en ny måde at lave prædiktion eller kategorisering på, som er enormt effektiv. Den kunstige intelligens er i stand til at finde relevante mønstre, som mennesker ikke nødvendigvis ser hurtigt. På den måde kan kunstig intelligens bruges som et redskab til at støtte en psykologs beslutninger om behandling, siger Kim Mathiasen, der selv er i gang med et projekt, hvor indholdet af behandlinger og mængden af psykologkontakt personaliseres.
– Det smarte ved det er, at der er en fagperson – og dermed menneskelig dømmekraft – mellem kunstig intelligens og klienten, mener Kim Mathiasen.
Han advarer samtidig om problematiske aspekter ved kunstig intelligens: Måden at ræsonnere på er ikke transparent, den kunstige intelligens opleves som menneskelig, og den kommer helst med svar, som brugeren kan lide.
– Det er ikke særlig terapeutisk. Der er eksempler på, at den vil forsøge at hjælpe en bruger, der begynder om at tale om selvmord, til at udføre handlingen, siger Kim Mathiasen og tilføjer, at der er brug for mere forskning på området. Fx viser ny forskning fra Stanford University, at kunstig intelligens, som udøver terapi, kan føre til skadelig stigmatisering og farlige reaktioner.
Ditte Hoffmann Frydendal understreger, at digital psykologi bør være et tilvalg for både psykolog og klient, og at digital psykologisk behandling kun skal bruges i forhold til lidelser, hvor behandlingen har en dokumenteret effekt.
– Vi skal ikke nå derhen, hvor al psykologisk behandling digitaliseres ud fra en tankegang om, at det er billigere og nemmere. Det ville jo være at antage, at alle har brug for det samme. Det billigste for samfundet er at give personer med psykiske lidelser det rigtige behandlingstilbud fra start, siger Ditte Hoffmann Frydendal.
– Det digitale skal bruges, hvor det giver mening, fastslår formanden for det nye selskab for digital psykologi.
