Det er velunderbygget, at sorgfokuseret psykoterapi kan reducere komplicerede sorgreaktioner, herunder forlænget sorglidelse (FSL). En række terapeutiske greb bruges på tværs af forskellige behandlingsmetoder. I dette dansksprogede bogkapitel fremhæves tre.
Psykoedukation. Få ved på forhånd, hvad der kan forventes af en sorgproces. Psykoedukation sigter mod at normalisere klientens sorgreaktioner og styrker håbet for bedring. Effekten af psykoedukation om adaptive og komplicerede sorgreaktioner er særligt veldokumenteret.
Konfrontation. Undgåelse af svære følelser og tanker kan være adaptivt, men er problematisk, hvis undgåelse er et konstant forsvar mod accepten af tabets realitet – det faktum at afdøde er borte for altid. Det ses ofte ved FSL. Konfrontation i form af eksponering anvendes ofte i sorgterapi for at fremme erkendelsen af tabets endelighed. På en nænsom måde leder terapeuten klienten hen til tanker, situationer eller mentale billeder, som klienten undgår. Ved sammen at blive ved situationerne falder angsten og ubehaget, og klienter lærer, at de godt kan udholde de svære tanker og følelser.
Den vedvarende relation. Relationen til afdøde fortsætter. I en adaptiv sorgproces finder man en måde at have afdøde med sig videre i livet på, fx via ritualer eller videreførelse af afdødes værdier. Det er meget forskelligt, hvad efterladte oplever som meningsfuldt. I sorgterapien kan den efterladte støttes i at udforske, hvordan det er meningsfuldt at fortsætte et bånd til den afdøde.
Vi slutter kapitlet med at opfordre til, at terapeuter, som arbejder med efterladte, holder sig orienteret om udviklingen af empirisk underbyggede behandlingsmetoder og inkorporerer disse i deres praksis. Sorgfeltet er i rivendes udvikling, hvad angår identifikation og terapi af komplicerede sorgreaktioner, så den anbefaling står vi stadig ved.
Larsen, L., & O’Connor, M. (2021). Terapeutiske perspektiver. I A. Petersen, & S. Brinkmann (red.), Menneskets sorg: et vilkår i forandring (s. 187-210). Klim.
Dette studie er en meta-analyse, der undersøger effekten af KATsorg på forlænget sorglidelse og tabsrelateret PTSD, depression og angst samt effektforskelle baseret på forskellige klientfaktorer (alder og køn), sorg-specifikke faktorer (traumatisk vs. ikke-trauamatisk tab, tid siden tabet, relation til afdøde, etc.) og behandlingsfaktorer (gruppe vs. individuel, online vs. face-to-face, anvendte KAT-metoder og antal sessioner).
Der indgår 22 randomiserede kontrollerede studier med 2.602 deltagere i meta-analysen.
Hovedresultaterne var:
Det konkluderes derfor, at KATsorg er en moderat til meget effektiv behandling til forlænget sorglidelse, i lille til moderat grad til andre komplicerede sorgreaktioner, og at KATsorg er effektiv i forskellige formater, men at der mangler direkte sammenligninger.
Fremtidig forskning foreslås derfor at fokusere på direkte sammenligninger af leveringsformater (fx gruppe vs. individual, online vs. face-to-face) leveret til forskellige grupper af efterladte (fx ældre og unge voksne), samt teoretisk drevet forskning i hvordan og hvorfor KATsorg virker.
Komischke-Konnerup, K. B., Zachariae, R., Boelen, P. A., Marello, M. M., & O’Connor, M. (2024). Grief-focused cognitive behavioral therapies for prolonged grief symptoms: A systematic review and meta-analysis. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 92(4), 236–248. https://doi.org/10.1037/ccp0000884
KATsorg er en effektiv behandling af forlænget sorglidelse (FSL), også hos ældre efterladte. Her undersøges den kvalitative oplevelse af at modtage KATsorg.
En gruppe af ni tidligere klienter (65 år+) deltog i et studie, hvor de over fire møder à tre timer delte deres oplevelse af KATsorg. Gruppen bestod af ældre efterladte med symptomer på FSL, depression, angst eller PTSD, som havde været igennem et 12 sessioners KATsorgforløb ved Det Nationale Sorgcenter i København enten i gruppe eller individuelt.
De kvalitative analyser peger på, at klienterne fandt terapiforløbets struktur hjælpsom, at de kunne sætte ord på deres tanker og følelser, at der blev fulgt godt op på problemstillinger, at det var hjælpsomt, at psykologen var ”en god autoritet”, som holdt rammerne for terapien, at der i gruppeforløbene var en gensidig forståelse mellem deltagerne, og endelig at der blev arbejdet med svære følelser som vrede, skyld og angst.
Det var afgørende for klienterne, at de fik et kærligt skub til at imødegå det, som de havde undgået, fx at besøge gravstedet eller rydde op i afdødes ting. Flere fandt det især hjælpsomt at skrive et brev til afdøde, hvor de løbende satte ord på deres tanker og følelser og fik etableret et fortsat bånd til afdøde.
Klienterne ønskede mulighed for en session, hvor familie eller venner kunne deltage, og at en booster-session en tid efter afslutning af forløbet ville hjælpe dem med at huske, hvad de havde lært. Nogle ønskede et kombineret format med både gruppe- og individuelle sessioner. Et særligt fokus på aldersrelaterede hukommelsesudfordringer og de praktiske udfordringer i hverdagslivet efter tabet blev efterspurgt.
Buur, C., Mackrill, T., Hybholt, L., Nissen, E. R., & O’Connor, M. (2025). Older Bereaved Individuals’ Experiences of Cognitive-Behavioral Therapy for Complicated Grief Reactions: A Qualitative Multistage Focus Group Approach. Cognitive and Behavioral Practice, 32(1), 56–69. https://doi.org/10.1016/j.cbpra.2024.06.002
I samarbejde med professor Paul Boelen og Det Nationale Sorgcenter udviklede og afprøvede vi i Enhed for Sorgforskning to manualer til KATsorg i gruppe- og individuelt format. Manualerne er gratis tilgængelige. Behandlingen kan varetages af relevant sundhedspersonale, primært psykologer, med uddannelse i KAT/KATsorg, erfaring med målgruppen og under faglig supervision. KATsorg strækker sig over 12 sessioner. Begge formater indeholder de samme elementer og hjemmearbejde.
Første del af terapien indebærer psykoedukation om naturlige og komplicerede sorgreaktioner og formål og metoder for KATsorg (socialisering til metoden). Antagelsen er, at der er tre vedligeholdende processer i FSL.: 1) manglende accept af tabets irreversibilitet (fx ”Jeg ved, han er død, men jeg kan ikke tro det”), 2) automatiske tanker, der vedligeholder pinen (fx ”Jeg bliver vanvittig, hvis jeg rigtigt mærker sorgen”), 3) undgåelse (af ting, steder, tanker eller at undlade at gøre noget overhovedet for at undgå påmindelser om tabet).
Målet er, at disse mekanismer reduceres i terapien. Efter psykoedukationen påbegyndes eksponering via trinvis konfrontation med tabet med henblik på erkendelse af tabets endelighed og reduktion af undgåelse – fx via brevskrivning og monitorering af stressniveauet.
Næste del er kognitiv terapi, hvor automatiske tanker, der vedligeholder sorgen, identificeres og eventuelt revideres. Her bruges en simpel model af ”den kognitive diamant” til hjemmearbejdet.
Til sidst adresseres den kommende afslutning af forløbet, forebyggelse af tilbagefald samt målarbejde, hvor klienten sammen med terapeuten identificerer mål og arbejder på at opnå dem mellem sessionerne. Symptomer på FSL monitoreres før og ved afslutning af forløbet og udbyttet af det samlede forløb evalueres i fællesskab.
Boelen, P., Buur, C., & O’Connor, M. (2025). Kognitiv adfærdsterapi for tværdiagnostiske komplicerede sorgreaktioner. Manual til gruppeterapi. 86 sider. ResearchGate. 10.13140/RG.2.2.32222.96325
Boelen, P., & O’Connor, M. (2025). Kognitiv adfærdsterapi til transdiagnostiske komplicerede sorgreaktioner. Manual til individuel terapi. 86 sider. ResearchGate.
