Fagkronikken er udtryk for skribenternes egne erfaringer og holdninger.
Hvordan forstår vi psykisk lidelse?
Det spørgsmål har psykologer og andre faggrupper beskæftiget sig med i generationer. Alligevel er spørgsmålet langt fra uddebatteret. Tværtimod oplever jeg, at det bliver stadig mere aktuelt.
I disse år står vi midt i flere bevægelser på én gang: den voksende traumeforskning, implementeringen af ICD-11, et øget fokus på brugerperspektiver og en stigende interesse for formuleringsbaserede og traumeinformerede tilgange. Samtidig oplever mange behandlere et behov for at forstå menneskers vanskeligheder i sammenhæng med deres livshistorie, relationer og sociale livsvilkår – uden at biologiske faktorer dermed mister deres betydning.
Det er i dette landskab, at Power Threat Meaning Framework (PTMF), på dansk Magt Trussel Mening Forståelsesramme (MTMF), har vundet stigende interesse.
PTMF vækker både begejstring, nysgerrighed og kritik. Men måske er noget af det mest interessante ved rammen ikke, at den giver os nye svar, men at den inviterer os til at stille nogle af psykologiens gamle spørgsmål på nye måder:
Hvad forstår vi egentlig ved psykisk lidelse? Hvilke historier fortæller vi om menneskers vanskeligheder? Og hvad betyder vores forståelsesrammer for den måde, vi møder mennesker på?
Det er nogle af de spørgsmål, der ligger bag etableringen af Netværk for MTMF/PTMF under Dansk Psykolog Forening.
Netværket er etableret for psykologer med interesse for PTMF, men ambitionen rækker længere end det. Vi ønsker at skabe et fagligt, tværfagligt og dialogbaseret forum, hvor psykologer, forskere, andre fagprofessionelle samt mennesker med levede erfaringer og pårørende kan mødes om en fælles interesse i at udvikle forståelsen af psykisk lidelse.
En grundlæggende præmis for netværket er, at ingen enkelt faglig position rummer hele sandheden. Hvis vores forståelse skal udvikle sig, må forskning, klinisk erfaring og levede erfaringer bringes i dialog med hinanden. Ikke fordi alle perspektiver nødvendigvis fører til de samme konklusioner, men fordi de kan belyse forskellige sider af den samme menneskelige virkelighed.
PTMF blev udviklet af en arbejdsgruppe under British Psychological Society og er en psykologisk forståelsesramme, som bl.a. tager udgangspunkt i fire centrale spørgsmål:
For mange psykologer vil spørgsmålene ikke opleves som radikalt nye. Tværtimod trækker de tråde til udviklingspsykologi, tilknytningsteori, traumeforskning, narrativ psykologi og andre traditioner, hvor menneskers livshistorier og relationer allerede spiller en central rolle.
Det særlige ved PTMF er snarere, at disse perspektiver samles i en sammenhængende forståelsesramme, hvor biologiske processer, psykologiske erfaringer, sociale livsvilkår og magtforhold ses som gensidigt forbundne.
Reaktioner, som traditionelt beskrives som symptomer, kan samtidig forstås som meningsfulde strategier, der er udviklet i mødet med bestemte livsomstændigheder.
PTMF er derfor ikke en behandlingsmetode. Den fortæller os ikke, hvordan vi skal behandle et menneske. Den tilbyder i stedet en måde at formulere og forstå psykisk lidelse på, som kan anvendes sammen med mange forskellige terapeutiske retninger.
På den måde kan PTMF måske bedst forstås som et fælles sprog, der kan kvalificere den formulering, behandlingen tager udgangspunkt i.
PTMF har affødt betydelig debat internationalt, og debatten er nu også begyndt at tage form i Danmark.
Nogle ser rammen som et nødvendigt supplement til diagnosesystemerne. Andre er skeptiske over for dens kritik af den traditionelle sygdomsmodel eller bekymrede for, om biologiske forklaringer får for lidt plads.
Den debat ønsker netværket ikke at lukke. Tværtimod.
Jeg mener, at netop muligheden for kritisk dialog er afgørende, hvis netværket skal have en faglig berettigelse. Vi har brug for et rum, hvor forskellige psykologiske traditioner kan mødes, udfordre hinanden, måske opdage nye fælles forståelser og blive udfordret af spørgsmål fra mennesker med levede erfaringer.
Netværket skal derfor ikke være et fællesskab for dem, der mener det samme. Det skal være et fællesskab for dem, der er nysgerrige nok til at undersøge deres egne antagelser.
PTMF’s vigtigste bidrag ligger ikke nødvendigvis i de fire spørgsmål, der er kernen, eller i kritikken af diagnoser. Men derimod i den etiske refleksion, som ligger bag dem.
Hvordan påvirker vores forståelsesrammer de mennesker, vi forsøger at hjælpe?
Hvad betyder det for et menneske at blive mødt som bærer af en diagnose – eller som et menneske med en historie?
Hvordan påvirker vores professionelle sprog oplevelsen af håb, ansvar, mening og muligheder for forandring?
Disse spørgsmål handler ikke om at være for eller imod diagnoser. De handler om, hvordan vi som psykologer forvalter den forståelsesmagt, vores profession giver os.
For enhver psykologisk teori bygger på bestemte antagelser om, hvad psykisk lidelse er, hvordan den opstår, og hvad der skaber forandring. Disse antagelser er aldrig helt værdineutrale. De afspejler også et menneskesyn.
Derfor bliver etik ikke noget, der først opstår, når vi står over for vanskelige dilemmaer. Etikken er allerede til stede i de spørgsmål, vi vælger at stille – og i dem, vi ikke stiller.
Måske er det netop her, Netværk for MTMF/PTMF har sin vigtigste opgave.
Ikke at levere de endelige svar, men at skabe et fagligt fællesskab, hvor vi sammen kan undersøge vores forståelsesrammer, lade forskellige former for viden mødes og fortsat udvikle et psykologfag, der både er videnskabeligt funderet, etisk reflekteret og meningsfuldt for de mennesker, vi er sat i verden for at hjælpe.
I netværket ønsker vi derfor både at arbejde med PTMF´s muligheder og begrænsninger. Vi ønsker at dele erfaringer fra praksis, diskutere forskning og udvikling og skabe plads til de mennesker, hvis liv og erfaringer vores fag forsøger at forstå.
Som en del af dette arbejde er jeg sammen med en gruppe danske psykologer i gang med at oversætte et af de centrale dokumenter om PTMF fra British Psychological Society til dansk. Målet er at gøre rammen mere tilgængelig for danske behandlere og for mennesker med levede erfaringer, så flere kan forholde sig til den og bruge den, hvor den giver mening.
Netværket er således ikke etableret, fordi vi mener, at PTMF er den endelige måde at forstå psykisk lidelse på.
Det er etableret, fordi vi mener, at det åbner for spørgsmål, der fortjener at blive stillet igen.
Den vigtigste faglige udvikling begynder ikke altid med nye metoder, men nogle gange med nye spørgsmål.