Recovery og patientperspektiver i den danske psykiatri

Fagkronikken er udtryk for skribenternes egne erfaringer og holdninger.

Den danske psykiatri har fungeret og udviklet sig som institution gennem århundreder – og alligevel kan den synes noget forældet i sin organisering og ledelsesopbygning med følger for både personale og patienter. Alle er enige om, at noget bør forandres, men hvordan bør nye vinde blæse, og hvorledes får man en stor supertanker som den danske psykiatri til at skifte kurs?

Politisk set arbejdes der på en 10-årsplan, og senest er Strukturkommissionen kommet med strukturelle forslag til en ny organisering af det danske sundhedsvæsen. Flere faglige nævn, bl.a. Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Psykolog Forening, har væsentlige holdninger til dette, ligesom flere patientstyrede organisationer, fx Psykiatrifonden og Bedre Psykiatri.

Nationalt set ser man flere projekter, der i disse år beskæftiger sig med en alternativ anskuelse af psykiatrisk behandling. Denne fagkronik omhandler erfaringerne set fra patienternes perspektiv i et 2-årigt projekt, betegnet ”Projekt Medicinreducerende Afsnit” på Psykiatrisk Afdeling Middelfart. Nogle aspekter af projektet blev genstand for et psykologisk speciale, som blev udarbejdet i den første halvdel af 2024, og som der vil blive refereret til i teksten.

Erfaringer fra Projekt Medicinreducerende Afsnit

I specialet blev patienternes oplevelse af at deltage i to nonfarmakologiske gruppeinterventioner undersøgt: Færdighedstræningsgruppe inden for Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) og Basic Body Awareness Therapy (BBAT). Dette var blot nogle af de interventioner, som blev tilbudt i ”Projekt Medicinreducerende Afsnit”, men det er disse, som blev undersøgt i specialet.

BBAT er en fysioterapeutisk intervention, hvor der arbejdes med mentalt nærvær, vejrtrækning og kropsbevidsthed, mens der i DAT-gruppen arbejdes med grundlæggende færdighedstræning: mindfulnessfærdigheder, hold ud-færdigheder, følelsesreguleringsfærdigheder og relationsfærdigheder. Patienter med GAF-score over 30 kunne inkluderes i gruppebehandlingen med DAT og BBAT, hvis der ikke var et andet mere oplagt behandlingstilbud.

Gennem kvalitative interviews med fem patienter blev det tydeligt, at patienterne gennem interventionerne opnåede nye færdigheder og et fornyet håb for fremtiden. Gennem DAT fik de konkrete værktøjer til at håndtere følelser og hverdagsudfordringer, hvilket betød en udvikling af nye mestringsstrategier. Dette blev understøttet af BBAT-øvelserne, som hjalp patienterne med at få bedre kontakt til kroppen og mindske kropslig uro. Flere af patienterne beskrev, hvordan de oplevede en ny form for empowerment, fordi de kunne handle mere hensigtsmæssigt i vanskelige situationer. Kombinationen af DAT og BBAT gav en følelse af kontrol, håb og en tro på, at bedring og forandring er muligt.

For mange af patienterne var det første gang, de deltog i en gruppe, hvor de kunne spejle sig i andres oplevelser. Spejlingen fordrede en følelse af samhørighed blandt patienterne og skabte en tryghed, som gjorde det muligt for dem at dele deres sårbarheder og samtidig lære af hinanden. Patienterne fremhævede også, at de følte sig mindre alene og stigmatiserede, fordi de delte deres udfordringer med andre, der forstod deres situation og var i samme båd.

Det var tydeligt, at patienterne værdsatte den individualiserede tilgang og den kontinuerlige støtte fra behandlerne – også efter udskrivelse. Patienterne oplevede at blive set og hørt på en måde, som de ikke havde oplevet før. En patient beskrev, at hun i behandlingen i forbindelse med projektet ikke følte sig som ”en patient i en række”, men i stedet som et helt menneske med unikke behov, hvilket skabte håb og tro på bedring i modsætning til tidligere erfaringer.

Specialet peger på behovet for en mere holistisk og patientcentreret tilgang til psykiatrisk behandling, der understøtter patienternes personlige recovery på en meningsfuld og effektiv måde.

Fremtidens psykiatri – helhed, håb og handling

Hvordan skal fremtidens psykiatri skrues sammen? Dette spørgsmål fylder meget i debatten om, hvordan vi kan skabe en mere sammenhængende og effektiv psykiatrisk behandling. I ”Projekt Medicinreducerende Afsnit” og specialet kastes der lys over nogle af de væsentlige spørgsmål i debatten om fremtidens psykiatri: Hvordan kan vi bedst støtte patienternes bedring? Og hvilken rolle kan nonfarmakologiske interventioner spille for patienternes bedring?

For flere patienter er indlæggelsen stadig præget af ”brandslukning” – altså en praksis, hvor de kun får hjælp til at håndtere den akutte krise. Som en patient beskriver: ”Indlæggelsen tog toppen af det hele, så jeg ikke gjorde skade på mig selv, men det er jo ikke, fordi der er noget, der er løst, på den måde”. Dette citat illustrerer en psykiatri, der i visse henseender kun tager sig af symptomerne uden nødvendigvis at adressere de dybere årsager til patienternes forpinthed.

Desværre falder mange patienter i dag mellem to eller flere stole, når de bevæger sig fra indlæggelse til ambulant behandling, hvis de overhovedet tilbydes videre behandling. Den manglende kontinuitet og de mange skift af behandlere kan betyde, at patienter mister tilliden til systemet og ender med at føle sig svigtet og tabt, som flere af patienterne fra projektet tidligere har oplevet. En patient fortæller: ”Jeg har prøvet mange forskellige ting, og jeg har virkelig sukket i mange år, så det med at føle, at man bliver set og hørt nu, og man bliver grebet fuldt ud, og man får de redskaber med sig. Det gør, at hele mit liv bliver ændret nu”. Indsatsen i projektet har været mere intensiv end behandlingstilbuddene vanligt er i psykiatrien, hvilket har betydet, at behandlerne har haft mulighed for at være mere tilgængelige.

Tillid til systemet og de personer, som skal hjælpe patienterne, er væsentligt for, at man kan tilbyde en behandling, der reelt medfører bedring. Det relationelle aspekt synes her essentielt, herunder at man tager sig tid til at opbygge relationen og reparere den undervejs, hvilket var tydeligt blandt patienterne: ”Der er mere nærvær her. Man får sådan lidt et personligt forhold til dem, fordi de er så dygtige, oprigtige, interesserede, og hjælper og følger op. Det har jeg ikke oplevet før”.

Med udgangspunkt i aspekter af ”Projekt Medicinreducerende Afsnit” og specialets konklusion bør det være et pejlemærke for fremtidens psykiatri at skabe et system, der sætter det enkelte menneske i centrum, og som hjælper patienter med at opbygge ressourcer og færdigheder, de kan tage med sig videre i deres liv og fremtid.

En supertanker på kurs mod forandring

Det er en stor udfordring at ændre et system, der er så komplekst og gennemgribende som psykiatrien. Ligesom en supertanker, der ikke bare ændrer kurs, kræver en ny retning en langsigtet indsats og en grundlæggende omstilling af både struktur og holdninger. Politiske initiativer og forslagene fra Strukturkommissionen viser en vilje til forandring, men hvis denne vilje skal føre til reel forandring, må fokus flyttes fra systemets behov til patienternes.

I stedet for blot at lappe på de akutte symptomer kunne fremtidens psykiatri i højere grad give plads til de stemmer, som systemet i sidste ende skal tjene: patienterne og deres pårørende. Deres oplevelser og behov bør i højere grad inddrages, når vi taler om at forbedre psykiatrien.

Psykiatrien bør blæse i retning af en praksis, der styrker patientens egen evne til at mestre livet med psykisk lidelse – også efter udskrivelse. Det kræver en psykiatri, der ikke kun fokuserer på symptomlindring, men i højere grad fokuserer på personlig recovery og på at skabe tillid til systemet. Hvis vi ønsker at forbedre psykiatrien, må vi være nysgerrige på, hvordan vi kan skabe et sammenhængende behandlingsforløb, så patienterne føler sig mødt og forstået i hele deres forløb – fra akutkrise til mere psykisk stabilitet og til det, der giver mening i patienternes liv.