Skolevægring og kravundgående adfærd: Når børn trækker sig

”Klokken er halv otte.”

August sidder på gulvet ved siden af sin seng og kigger på sin mor, som står i døråbningen.

”Skynd dig, ellers kommer vi for sent”, siger hun.

”Jeg vil ikke afsted.”

August kigger ned i gulvet, hans hænder er knyttede. I skødet ligger hans iPad.

”Jo, kom nu. I har jo matematikprøve i dag.”

August rejser sig hurtigt, løber ud på badeværelset og låser døren.

Hans mor banker på døren, men August råber tilbage, at hun skal forsvinde, ellers smadrer han sin iPad.

En time senere låser August endelig døren op, går ind i sin seng og trækker dynen op til hagen.

Dette er et tænkt scenarie, men situationer som denne er ikke ualmindelige i flere danske familier. Nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at lidt over en femtedel af eleverne i folkeskolen havde mere end ti procent fravær i skoleåret 2024/2025.

Samtidig har en række undersøgelser, bl.a. de nationale sundhedsprofiler, de seneste år peget på udfordringer med børn og unges trivsel. Forklaringerne er flere, men forskere fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet peger bl.a. på højt tempo i uddannelsessystemet og hverdagslivet og på præstationspres i skolen som nogle af dem.

For at navigere i hverdagen forsøger børn og unge indimellem at undgå omgivelsernes krav. Det er helt almindeligt, og det er også en strategi, voksne benytter sig af. Men særligt børn og unge med autisme kan udvise kravundgående adfærd i ekstrem grad, og nogle gange er adfærden også tvangspræget.

Dette blev første gang beskrevet som Pathological Demand Avoidance (PDA) af den engelske psykolog Elizabeth Newsom, som så angst for tab af kontrol og en deraf følgende kravundgående adfærd hos børn og unge med en udviklingsforstyrrelse. PDA er i dag anerkendt som en profil inden for bl.a. autismespektret, men ikke som en diagnose. På dansk betegnes profilen enten som PDA eller (ekstrem) kravundgående adfærd, og det afspejler den diskussion, som begrebet har vakt både herhjemme og internationalt.

– Jeg synes, at det er dybt problematisk at tale om sygelig kravundgåelse, fordi det i min optik lægger ansvaret alt for meget på individet. Jeg mener, at det handler om, at et barn eller et ungt menneske indgår i et miljø, det reagerer på, siger psykolog Catrine Madsin, som har specialiseret sig i ADHD- og autismeområdet og i dag underviser fagpersonale på skoler samt dag- og specialinstitutioner i kravundgående adfærd.

– Vi ser i dag en undgåelse af krav hos nogle børn og unge, som vi også vil se ved fx angst. De føler ikke, at de kan leve op til det, der sker omkring dem eller forventes af dem, så de undgår det og trækker sig, tilføjer hun.

Korthuset ramler

Det stigende fokus på børn og unges trivsel betyder også øget opmærksomhed på kravundgående adfærd – ikke mindst på skole- og daginstitutionsområdet. Kravundgående adfærd kan dog være svær at spotte tidligt, og det kan være vanskeligt at hjælpe de børn og unge, der kæmper med at håndtere omgivelsernes krav.

Ofte er der tale om en adfærd, som udvikler sig over tid. Måske begynder et barn at ignorere krav ved at undlade at lytte eller ved at skifte emne. Det kan også være, at børnehavebarnet begynder at trække tiden for ikke at skulle i børnehave, eller teenageren laver overspringshandlinger for at undgå matematikafleveringen.

– Det er alt sammen helt almindeligt i et vist omfang, men det er graden af at trække sig, der skal vække vores opmærksomhed som psykologer. Det er også typisk, at disse børn og unge begynder at forhandle i et omfang, der kan irritere omgivelserne, så det ender i et skænderi, men derved undgår de at skulle leve op til det krav, der bliver stillet til dem, siger Catrine Madsin.

Lykkes denne strategi ikke, kan barnet eller den unge begynde at græde, råbe, blive aggressiv eller udadreagerende.

– Det er en overlevelsesmekanisme, for nervesystemet ser kravet som en trussel. Barnet har først forsøgt at flygte, så prøver det at kæmpe, og til sidst fryser det. Det betyder, at nogle børn og unge lukker helt ned, så man næsten ikke kan komme i kontakt med dem. De skærmer sig fra alle krav; det kan også være at spise, drikke og tisse. I de tilfælde kan det tage flere år at låse stille og roligt op igen. Så vi skal som fagfolk hurtigt tænke, hvad er normaludvikling, og hvor er det vildere end normaludvikling, understreger Catrine Madsin.

Men det er ofte lettere sagt end gjort, for billedet kan være mudret. Måske er der slet ikke tale om kravundgående adfærd, men om en stille og forsagt pige, der er i puberteten og derfor smækker med døre eller smider med skoletasken. Det vanskeliggøres også af, at der ofte er tale om børn og unge, som på overfladen er socialt velfungerende.

– De kan i årevis have været på ekstremt overarbejde for at prøve at passe ind, kopiere dem, de er sammen med, eller påtage sig en rolle, fordi de er i tvivl om deres identitet. Nogle gange når barnet helt op i teenagealderen, før det bliver tydeligt, at noget er galt, fordi det sociale bliver mere komplekst, og kravene til at klare sig selv bliver mere komplekse. Nærmest over natten skifter adfærden, og vi har nogle børn, der reagerer fuldstændigt vanvittigt eller isolerer sig, siger Catrine Madsin.

Denne udvikling sker ofte så hurtigt, at både fagfolk og forældre står forbløffede tilbage og undrer sig over, hvad der pludselig sker.

– Men børnene har holdt i med neglene og har nærmest været ved at drukne under overfladen, forklarer Catrine Madsin.

Alligevel kan det for nogle børn med ADHD og autisme være svært at tage imod hjælp og støtte. Særligt hvis støtten er for tydelig, eller den konflikter med børnenes selvopfattelse.

– Her kan det være ekstra nødvendigt at samarbejde med barnet om at skabe en identitet, der kan rumme både de individuelle styrker, udfordringer og støttebehov, samt at de voksne arbejder sammen i kulissen for at få støtte ind via miljøet, uden barnet føler sig udstillet, forklarer Catrine Madsin.

Hverdagskrav opleves som en trussel

I andre tilfælde har der tidligt været tegn, men ikke nok til at hejse et rødt flag. Det gælder fx i forhold til børn med senere sprogudvikling, som indhenter det flydende sprog. At der kan være underliggende kommunikative udfordringer, er der derfor ingen, som opdager.

– Generelt kan kommunikative detaljer trigge børnenes kravundgående adfærd, så de næsten bliver overfølsomme over for bestemte ord eller fraser. Jeg møder mange børn og unge, som har haft det svært i skolen og har gjort meget for at leve op til kravene der, og så kollapser de, når de kommer hjem. Bare jeg nævner ordet skole, lukker de helt ned og får nærmest en angstreaktion, fortæller Catrine Madsin.

Det er særligt i overgangen fra børnehave til skole og i overgangen mellem de enkelte trin i folkeskolen, at børn og unge kan blive udfordret. Her ændrer omgivelsernes krav sig markant, og afstanden mellem barnets kapacitet og omgivelsernes krav vokser. Det er særligt tid, sanseindtryk og mangel på struktur og planlægning, som børnene reagerer på.

– Tilsyneladende almindelige krav om at sætte service i opvaskemaskinen, lave en matematikopgave eller gå i skole kan trigge en voldsom reaktion, fordi børnenes nervesystem oplever kravet som en trussel og lukker helt ned, så de ikke kan lytte til fornuft. Men også det, at vi roser dem, kan opfattes som et krav. Børnene har lige brugt al deres energi på at gøre, hvad der blev krævet, og oplever derfor ros som om, de nu skal gentage den indsats. Det trigger systemet. Nogle gange kan det derfor være godt at nedtone sin ros, siger Catrine Madsin.

Kravundgående adfærd er en holdsport

At hjælpe børn og unge med kravundgående adfærd er altså en balancegang. På landets skoler og i daginstitutioner står lærere og pædagoger derfor over for en stor opgave i en hverdag, hvor de samtidig skal undervise og have fokus på klassens øvrige børn. Af samme grund efterspørger de ifølge Catrine Madsin i stigende grad viden om kravundgående adfærd.

I april er hun inviteret til at holde oplæg på Center for Hjerneskades fagkonference ”Hjernen i udvikling 2026”, hvor fokus er på aktuelle emner relateret til børn og unges udvikling.

– Kravundgående adfærd er ikke noget, man løser alene som pædagog, lærer, forælder eller psykolog. Kravundgående adfærd er en holdsport, vi går til sammen. Det er vigtigt at vide, hvad der sker i de forskellige arenaer og have en forståelse for, at det, der ser ud på én måde i ét miljø, kan se anderledes ud i et andet miljø, siger hun.

Det typiske billede er, at et barn tager sig sammen og kommer i skole, men når det så kommer hjem i trygge rammer, eksploderer det.

– Jeg plejer at sige, hvis du har 20 kroners energi, når du står op, og du bruger 15,75 kroner i skolen, så er der ikke meget tilbage derhjemme. Det betyder, at vi enten må skrue på kravene i skolen eller sænke krav derhjemme.

Men nervesystemet er som en muskel, der skal trænes. Det er derfor også nødvendigt løbende at teste barnets kravkapacitet. I den forbindelse kan det også bidrage positivt til at ændre på det miljø, barnet færdes i.

Forskerne fra Center for Ungdomsforskning peger bl.a. på, at mere bøjelige rammer i uddannelsessystemet med mindre fokus på præstation og faglige mål, og at der skrues ned for tempoet både i skolen og i hverdagslivet, kan øge børn og unges trivsel.

Catrine Madsin er ikke i tvivl om, at det også vil forbedre situationen for børn og unge med kravundgående adfærd.

– Vi har et samfund, hvor det går rigtigt stærkt i dag, og der er høje krav til alle. Det bliver vi overordnet set nødt til at adressere.