Du kan møde Lotte Rubæk og høre mere om hendes forskning og erfaringer, når hun sammen med fem andre oplægsholdere deltager i Nationalt Videnscenter for Psykologis fagkonference den 19. maj 2026. Teamet er den professionelle arbejdsalliances muligheder og grænsefelter. OBS: Tilmeldingsfristen er den 19. marts 2026.
Det er en bekymrende udvikling, psykolog Lotte Rubæk ser, når hun møder på arbejde. Hun er overordnet leder af selvskadeindsatsen i Region Hovedstaden og faglig leder af Team for selvskade i børne- og ungdomspsykiatrien, og hun har arbejdet med selvskade og spiseforstyrrelser i 20 år.
I løbet af det seneste årti er antallet af unge, der skader sig selv, vokset markant. Samtidig eskalerer det hurtigere og bliver mere alvorligt end tidligere. Nu står hun sammen med assisterende afdelingssygeplejerske Christina Holm Hansen og forskningsleder Britt Morthorst i spidsen for det digitale interventionsstudie, TEENS Trial, som bliver verdens største af sin art for patienter med selvskade.
Behandlingsprogrammet, der afprøves, hedder ERITA, og i Sverige er forskningsstudierne afsluttet med gode resultater. Her er der evidens for, at internetbaseret terapi har lige så stor effekt som klassisk kognitiv adfærdsterapi – i nogle tilfælde endda større.
De digitale muligheder kan altså være en del af løsningen. Men de er også en del af problemet.
– Patienterne angiver sociale medier som grunden til, at de skader sig selv første gang, og vi kan se, at tærsklen for at gøre det er blevet mindre. De bliver eksponeret for budskaber om, at det hjælper at skære i sig selv, hvis man har en dårlig dag. Det er ikke nødvendigvis andre faktorer i deres liv, der er årsag til, at de begynder, som vi så det tidligere, fortæller Lotte Rubæk.
Samtidig er der flere væsentlige risikofaktorer for udvikling af selvskade, der forstærkes gennem de unges omfattende brug af særligt sociale medier – bl.a. negativ kropsopfattelse, lavt selvværd, nedsat evne til følelsesregulering og øget ensomhed. Det er også med til at sætte flere unge i risikozonen for udvikling af selvskadende adfærd.
Derfor ser hun positivt på de første pilotstudier af TEENS Trial. De unge og deres forældre ser ud til både at gennemføre behandlingen og være tilfredse med det internetbaserede format. Samtidig viser et svensk RCT-studie, som TEENS Trial bygger på, god effekt af behandlingen. Det tiltaler de unge, at det foregår i det digitale rum, hvor de er vant til at færdes. Samtidig oplever de, at de gennem behandlingsmodulerne og øvelserne selv medvirker til at få det bedre, og at de lærer noget, de kan tage med sig videre i livet, fortæller Lotte Rubæk.
I alt har næsten 500 familier deltaget i forskningsprojektets forskellige faser med både kvalitative og kvantitative målinger.
Det kan virke paradoksalt, at hjælpen skal foregå på den samme skærm, som har fået problemet til at vokse.
Undersøgelser fra Center for Countering Digital Hate og Digitalt Ansvar viser, at der i gennemsnit går 2,6 minutter fra en 13-årig pige har oprettet en profil på TikTok, til hun bliver eksponeret for en video om selvskade eller selvmord. 5,4 minutter senere bliver det fulgt op af indhold om spiseforstyrrelser. Hvis hun stopper op eller interagerer med det, går der kun et kvarter, før 80 til 100 procent af hendes feed handler om de emner.
– Algoritmerne prøver ret hurtigt den slags indhold af på de unge, fordi det fastholder dem, hvis de først bider på. Som psykologer kan vi ikke forhindre den udvikling, men vi kan vise, at skærmen også kan bruges til at få det bedre. Vi anbefaler, at man bruger computeren, når man deltager i ERITA, men står man i en svær situation, kan man bruge en ERITA-app til at minde sig selv om de færdigheder, man har lært, eller skrive til sin terapeut fra telefonen, som man jo altid har på sig, forklarer Lotte Rubæk.
Lækkede dokumenter fra techgiganterne viser, at de godt selv ved, at de skader teenageres mentale sundhed. Men de unge finder også konstruktive fællesskaber på platformene. Side om side med det skadelige indhold, kan de finde grupper, hvor de kan møde forståelse fra andre i samme situation.
– Det kan være forbundet med skam at tale om selvskade, og derfor kan det være nemmere at tale om på en digital platform fremfor foran et andet menneske. Den fordel kan vi tage med over i terapien i et forløb som ERITA, siger Lotte Rubæk.
De sociale medier har også en anden slagside. Selv i støttegrupperne kan selvskaden nemlig løbe løbsk, fordi der kan opstå en konkurrencepræget stemning. Det har Lotte Rubæk set mange eksempler på i sit arbejde. Og så er der private grupper, hvor man direkte inspirerer hinanden til mere ekstrem selvskade.
– Det er afgørende, at vi ikke overlader det her arbejde til hverken de sociale medier eller kunstig intelligens. Forskningen viser, at det er afgørende for effekten af digitale behandlingsprogrammer, at der sidder en uddannet terapeut i den anden ende. Hvis vi skal bruge AI til andet end dokumentation, er det vigtigt, at der er psykologer, der er med til at udvikle det, siger Lotte Rubæk.
Artiklen fortsætter under billedet.
ERITA foregår altså primært på en computerskærm. Efter et videomøde, hvor familien møder deres terapeut, foregår også resten af behandlingen hjemme i de vante rammer. Én gang om ugen skal patienten logge ind på et modul for at få den viden, man normalt ville få i terapilokalet. Det kan være gennem animerede videoer, lydklip, tekst og øvelser. Det har ifølge Lotte Rubæk den fordel, at alle kommer igennem det samme.
– Samtidig har patienterne større adgang til deres terapeut, fordi det ikke er bundet til en ambulant konsultation, forklarer hun.
De kan nemlig skrive til deres terapeut på alle hverdage. Dermed har de adgang til en fagperson i stedet for et andet sårbart menneske i en selvskadegruppe, når de har det svært. Det sidste er en løsning, patienterne ellers ofte tyer til.
– Men vi skal tænke os om og finde den rigtige balance fra start. Vi skal ikke stå om ti år og opdage, at det hele var en spareøvelse, eller at det er gået for vidt. Der er også en værdi i at lære at sidde over for et andet menneske, når man har det svært, siger hun.
Med det forbehold er fordelene dog til at få øje på, mener Lotte Rubæk. Det er nemmere for patienterne at fastholde deres hverdag med skole og venner, når terapien kan foregå hjemme under dynen. Man er heller ikke afhængig af forældre, der kan tage fri fra arbejde og køre en til behandling. Og så håber Lotte Rubæk, at de unge vil føle sig mindre stigmatiserede, når de ikke skal møde op på et hospital hver uge.
– Med digitale behandlingsforløb kan vi hjælpe mange flere og forhåbentlig på sigt lave mere skræddersyede forløb. Men vi skal være kritiske, så vi ikke ender som folkeskolen, der nåede at smide alle bøgerne ud, før de opdagede, at det digitale ikke kunne stå alene.
Født: 1981.
Cand.psych.aut.
Specialist i psykoterapi.
Uddannet ved Københavns Universitet.
Overordnet leder af selvskadeindsatsen i Region Hovedstaden og faglig leder af Team for selvskade i børne- og ungdomspsykiatrien.
Der er kommet større opmærksomhed på de sociale mediers skadelige bivirkninger, men intet tyder på, at stigningen i selvskade er ved at løje af. Lotte Rubæk tror ikke på, at vi selv kan lægge mobilerne fra os, så længe techgiganterne får lov til at sende deres net af vanedannende algoritmer efter os.
I USA kører de første retssager, hvor virksomhederne er under anklage for at skabe afhængighed og skade de unges mentale helbred. Flere eksperter sammenligner deres forretningsstrategi og lobbyvirksomhed med tobaksindustriens ditto.
Lotte Rubæk var i fjor i New York for at vidne mod dem i et stort sagskompleks, fordi hun med sin faglige profil og fortid i Metas ekspertgruppe har en stor viden om skærmens mørke sider.
– De første sager kører i USA, og hvis virksomhederne taber, tror jeg, man vil få en lovgivning derovre, som minder om den, vi har i EU.
Irlands databeskyttelseskommission, der handler på vegne af EU, gav sidste år TikTok en bøde på det, der svarer til fire milliarder kroner. Bøden faldt, fordi virksomheden bryder EU’s databeskyttelsesregler. Siden har EU konkluderet, at TikToks design er afhængighedsskabende og har derfor varslet flere bøder, hvis de ikke ændrer det. Derudover skal man i Danmark snart være 15 år for at komme på de sociale medier.
– Det er fornuftigt at udskyde unges brug af sociale medier så længe som muligt. Jo ældre man er, jo mindre er sandsynligheden for afhængighed og udviklingspsykologiske konsekvenser. Man er ganske enkelt længere i sin psykologiske udvikling, før skadevirkningen sætter ind. Studier viser, at afhængigheden af sociale medier i sig selv øger risikoen for selvskade og selvmord, siger Lotte Rubæk.
Hun så gerne, at aldersgrænsen var højere, og at forældrene ikke kunne give børnene adgang, når de bliver 13. Hun tror, at den frivillige kattelem gør, at aldersgrænsen de facto bliver 13 år grundet ”det kollektive handlingsproblem”, som bl.a. handler om, at hvis ét barn i en klasse får lov til noget, så vil der opstå et pres og et dilemma hos de andre forældre, som jo ikke ønsker, at deres barn er udenfor fællesskabet.
– Techgiganterne skal reguleres på en anden måde og holdes ansvarlige for det indhold, de lader ligge. De ville nemt kunne fjerne det, men EU forholder sig ikke til skadeligt indhold. De skelner kun mellem, om det er lovligt eller ulovligt som fx overgrebsmateriale. Dog må de store techgiganter ikke udgøre en systemisk risiko for folkesundheden, og hvis det vurderes, at de store mængder af skadeligt indhold gør det, kan der tages affære. Det er generelt positivt, at vi som samfund begynder at tage ansvar, siger hun.
Det digitale liv ser altså ud til at være kommet for at blive. Derfor bør psykologstanden interessere sig for det og finde ud af, hvordan de teknologiske muligheder kan bidrage positivt. Også når man sidder over for sine klienter, mener Lotte Rubæk, at man skal turde at spørge ind til, hvad klienterne oplever på skærmen.
– De unge bruger seks til otte timer på sociale medier om dagen, og de kan have en masse oplevelser med derfra. Nogle af dem kan være traumatiserende, siger hun.
En anden ting er, at mange unge er begyndt at bruge AI-modeller som ChatGPT som en slags terapeuter, og derfor mener Lotte Rubæk, at der er brug for flere kvalificerede tilbud, som er forankret i psykologfaglighed.
– Det bør være nemmere at tælle digital terapi med i forhold til autorisation og specialistuddannelserne. Det kan ikke stå alene, men det er vigtigt at få uddannet flere inden for det felt. Der er efterspørgsel på det, og der er evidens for, at det virker lige så godt som klassisk terapi.
