Stadig flere unge bliver ensomme: ”Der skal tit noget mere til end blot at sætte unge sammen”

Inden for de seneste 10 år er det blevet klart, at oplevelsen af ensomhed ikke kun er et problem blandt ældre. Ensomhed er også udbredt blandt unge. Det viser opgørelser globalt og i Danmark.

Fænomenet har ført til en spirende forskning i unge og ensomhed, og Mathias Lasgaard er en førende forsker herhjemme på feltet. Blandt meget andet har han sammen med kolleger lavet en analyse baseret på en befolkningsundersøgelse om danskernes sundhed, der tyder på, at forekomsten af ensomhed blandt unge i alderen 16-29 år var på 12 procent i 2017, altså før coronapandemien. Det svarer omtrent til hver ottende.

Han vurderer med henvisning til flere datakilder, at andelen af unge i Danmark, som føler sig ensomme, er vokset i de senere år.

Han peger på, at stigningen skal ses i sammenhæng med den generelle forværring af unges mentale helbred i disse år.

– Unge med vedvarende ensomhed har ofte også andre trivselsproblemer. De er i mange tilfælde ængstelige eller depressive og har et lavt selvværd. En del har psykiske lidelser. Det kan være gensidigt forstærkende, siger Mathias Lasgaard.

– Det er veldokumenteret, at ensomhed hos unge kan påvirke deres uddannelsesforløb negativt. Ensomhed øger risikoen for depression og somatisk sygdom og kan resultere i kortere levealder, siger Lasgaard, som for nylig blev udnævnt til professor i anvendt psykologi på Syddansk Universitet.

Han fremhæver værdien af at styrke forebyggende og afhjælpende foranstaltninger i forhold til vedvarende ensomhed blandt unge. Og her har fagpersoner, der er i kontakt med unge, en særlig rolle – først og fremmest undervisere og vejledere på uddannelsesinstitutioner, men også blandt andet psykologer.

– For hvis vi som samfund kan gøre noget ved unges ensomhed, gør vi formentlig også noget for at mindske nogle de andre mistrivselsproblemer, som hyppigt forekommer hos unge, siger Mathias Lasgaard.

Hans forskningsområde er sociale relationers betydning for trivsel og sundhed, og ensomhed er en væsentlig komponent.

Savner nære relationer

Sideløbende med professoratet fortsætter Mathias Lasgaard i DEFACTUM. Det er et forsknings- og konsulenthus under Region Midtjylland, der skal udvikle ny, anvendelsesorienteret viden på bl.a. det sociale område. Han er seniorforsker og programleder for en tværfaglig forskningsgruppe.

P møder Mathias Lasgaard i DEFACTUMs lokaler i en lav, grå blokbygning i det nordlige Aarhus og beder ham sammenfatte, hvilke karakteristika der er ved unges ensomhed, og – nok så meget – hvilke indsatser der potentielt kan imødegå ensomhedsproblemet.

Det er noget, han går i detaljer med i sin nye bog, Ensom ungdom, som er henvendt til fagprofessionelle. Bogen har han skrevet sammen med Heidi Krumhardt Mortensen, som har haft chefstillinger i Mary Fonden og Psykiatrifonden.

Han siger, at det kan virke paradoksalt med ensomhed blandt unge, fordi unge typisk har en hverdag i en social ramme på en uddannelse og andre steder.

– Ensomme unge forklarer ofte, at de kender mange, men savner nære relationer, som er præget af gensidighed. Problemet opstår, hvis ensomhedsfølelsen sætter sig som langvarige, negative erfaringer, hvor unge føler, at de bliver observatører til ungdomslivet, siger han.

– Der kan komme et tidspunkt, hvor de begynder at tolke andres adfærd og signaler på en måde, der bekræfter dem i opfattelsen af, at de andre ikke vil mig, siger han videre.

Ensomhed blandt unge er ifølge Lasgaard særlig kritisk, fordi ungdomsårene er en dannelsestid med udvikling af egen identitet og sociale færdigheder. Samhørighed med andre har stor betydning.

Det sociale miljø er vigtigt

Mathias Lasgaard forklarer om årsagerne til unges ensomhed, at det er et komplekst samspil mellem individuelle, sociale og samfundsmæssige faktorer.

Der er generelt flere overgange i ungdomsårene, som kan gøre det sværere at etablere og fastholde tætte venskaber – nemlig uddannelse, arbejde, flytning fra barndomshjemmet og andet.

I forskningen om unges ensomhed har der hidtil været meget fokus på individet, og studier har vist, at personlighedstræk såsom indadvendthed og tilbøjelighed til stress og bekymring er forbundet med ensomhed.

Mathias Lasgaard oplyser, at en større andel af piger/unge kvinder end af drenge/unge mænd angiver i danske undersøgelser, at de føler sig ensomme. Ensomhed er mere udbredt blandt unge med minoritetsbaggrund og blandt unge fra hjem med lav socioøkonomisk status. Der er en markant øget forekomst af ensomhed blandt unge, der har været udsat for belastende oplevelser i barndommen, herunder mobning. Desuden giver det unge en ekstra risiko for ensomhed, hvis de er uden for uddannelsessystem eller arbejdsmarked.

– Det er en vigtig pointe, at det sociale miljø tilsyneladende spiller en stor rolle for ensomhed, siger han.

Øget præstationspres

Om samfundsforholdene fremhæver Mathias Lasgaard øgede præstationskrav som en mulig faktor. Nogle unge oplever, at de skal have høje karakterer i skolen, et perfekt udseende og de rigtige venner.

– Det kan for nogle samle sig til et massivt pres, så de eksempelvis fravælger sociale aktiviteter, siger han.

Der kører en heftig debat i denne tid om sociale mediers indvirkning på unges trivsel. Her konstaterer Mathias Lasgaard på baggrund af andres ”grundige” studier, at effekten afhænger meget af brugen af sociale medier.

– Hvis den unge bruger sociale medier på en passiv måde og bare sidder og scroller, så kan det forstærke ensomhedsfølelsen og bekræfte personen i, at andre laver spændende ting, mens jeg bare sidder her. Men den unge kan også bruge sociale medier til at modvirke ensomhedsfølelsen ved at skabe nye kontakter og finde nogen, der har samme særlige interesse, siger han.

Social støtte har effekt

Det er ofte en udfordring for unges omgivelser at opdage, hvem i mængden der er plaget af vedvarende ensomhed, forklarer Mathias Lasgaard.

– Ensomhed er tabuiseret, og ensomme unge har en tendens til at internalisere deres problemer. Derfor er det vigtigt, at fagfolk skærper blikket på tegn på ensomhed, siger han.

Fagpersonen kan udveksle observationer med kolleger og sørge for, at der bliver talt med den unge og eventuelt sat noget i værk.

Men hvilke interventioner virker bedst? I et forsøg på at opklare dette spørgsmål lavede Mathias Lasgaard sammen med kolleger en metaanalyse, som er en systematisk gennemgang og analyse af 136 studier om målrettede interventioner for at mindske ensomhed på tværs af aldersgrupper.

Han resumerer, at interventionerne isoleret set har en effekt, men effekten er ikke særlig stor.

Han siger, at studiet tyder på, at netværksopbyggende aktiviteter er den type intervention, der har mindst virkning, men som samtidig er en af de mest udbredte foranstaltninger.

– Der skal tit noget mere til end blot at sætte unge sammen, og det vil ofte være nødvendigt at støtte de unge i at indgå i gensidige sociale relationer, siger Mathias Lasgaard.

Kombination af indsatser

Et inkluderende uddannelsesmiljø kan ifølge Mathias Lasgaard være en vej til at bremse ensomhed blandt unge. Han opfordrer til, at endnu flere ungdomsuddannelser arbejder for at fremme social trivsel. Mange unge er jo under uddannelse.

Samtidig påpeger han betydningen af at skabe rummelige miljøer og have blik for ensomheden på arbejdspladser, i ungdomsklubber, i foreningslivet og i boligområder.

Når det gælder direkte indsatser, anbefaler Mathias Lasgaard interventioner, der har karakter af social støtte og træning. Den sociale støtte kan bestå i støtte til at udvikle stærkere sociale relationer i nuværende arenaer eller hjælp til at opsøge rådgivning eller finde nye arenaer, fx gennem mentorordninger. Træning i sociale og emotionelle færdigheder kan omfatte social problemløsning, genkendelse af følelser og fremme af social deltagelse.

Han vurderer, at terapi og andre psykologiske interventioner kan blive relevant, hvis den ensomme unge har andre mentale helbredsproblemer og har svært ved at bryde ”den onde cirkel” med hensyn til tanker, følelser og adfærd.

Mathias Lasgaard opfordrer samtidig til, at indsatserne så vidt muligt er skræddersyede, så de tager afsæt i behov og ønsker hos en given målgruppe eller den enkelte unge.

– Der er mange årsager til unges ensomhed og derfor også forskellige behov, fastslår han.

Mathias Lasgaard finder, at der er brug for mere forskning om betydningen af bredere lokalsamfundsindsatser og samfundsmæssige strategier. Hvad er den mest hensigtsmæssige tilgang og virkningerne?

– Det kan være samarbejder, der inddrager offentlige institutioner, aktører fra civilsamfundet, herunder frivillige, og måske er kommunen også med. Parterne kender hinanden, de kan bidrage på forskellig måde, de accepterer, at det tager relativt lang tid, og de er opsat for at lave forandringer. De er også opmærksomme på, hvordan indsatsen spiller sammen med andre dagsordener for unge – trivsel generelt, uddannelse og andet, siger han.

Det er også vigtigt, mener han, at det er nemt for unge ensomme at komme i gang – at der er såkaldte lavtærskeltilbud.

– På den ene side har civilsamfundet den fordel, at det i nogle tilfælde kan tilbyde lettilgængelige og frivilligbaserede indsatser, som ikke er forbundet med store udgifter. Frivillige kan bringe et element af ligeværd ind i mødet med unge. På den anden side kan det også være nødvendigt med den faglige ekspertise og specialiserede støtte af høj kvalitet, som eksempelvis psykologer kan tilbyde.

Mathias Lasgaard og Heidi Krumhardt Mortensen: Ensom ungdom. Akademisk Forlag. Udkom 25. september.