The mental load – en poststrukturalistisk undersøgelse af den usynlige byrde

Da the mental load i forskningslitteraturen og i den offentlige debat er et relativt nyt begreb, har vi i specialet tilstræbt at skabe en øget og mere nuanceret forståelse af diskursen the mental load. Vi har undersøgt, hvilke betydninger diskursen the mental load kan have for parforholdet.

Vi har taget udgangspunkt i kvalitative interviews til at undersøge problemstillingen og har talt med etablerede par og psykologer, der arbejder med parterapi. Analysen af empirien tager udgangspunkt i en poststrukturalistisk diskursanalyse, hvor både psykologer og pars udsagn bidrager til at undersøge diskursen nuanceret. Formålet er særligt at belyse, hvilke forandringsperspektiver diskursen the mental load implicerer.

Analysen tager bl.a. udgangspunkt i en undersøgelse af mulige udlægninger af diskursen the mental load med fokus på en kønnet og en ukønnet forståelse. Hertil undersøges mulige subjektpositioner samt potentiale for forandring på områderne kønsnormer og ligestilling som the mental load fordrer.

Specialet er teoretisk informeret af poststrukturalisme, feministisk teori og socialkonstruktivisme med udgangspunkt i Michel Foucault, Judith Butler og Anthony Giddens.

The mental load

The mental load er en samlebetegnelse for usynligt mentalt arbejde i hjemmet og omfatter planlægning, organisering og overblik over familiens hverdagsliv. The mental load er altså ikke den praktiske opgaveløsning i husholdningen, men i stedet et kognitivt og emotionelt ansvar. Det kognitive aspekt indebærer at huske, planlægge og uddelegere opgaver knyttet til hjemmet. Det emotionelle aspekt vedrører bekymringer for og varetagelse af familiens følelser og behov med henblik på at sikre familiemedlemmernes trivsel og velbefindende.

The mental load kan karakteriseres som en byrde, fordi bekymringer og stærke følelser knytter sig til de mentale opgaver. Samtidig er the mental load rutinepræget og slidsomt, fordi varetagelsen af ansvaret for familien og hjemmet aldrig ophører.

Forskning peger på, at the mental load er ulige fordelt mellem mænd og kvinder i etablerede parforhold, hvor kvinder typisk har det største mentale ansvar. At bære hoveddelen af the mental load øger risikoen for udbrændthed, angst- og depressionssymptomer. I tillæg hertil kan en ulige fordeling af the mental load medføre utilfredshed i parforholdet.

Mulige forandringspotentialer

Overordnet peger vi i specialet på, at diskursen the mental load rummer et ligestillingspotentiale, hvor diskursen på samfundsniveau muliggør en problematisering af den stagnerede ligestillingskamp i hjemmet, som har været aktuel i de senere årtier. Samtidig rummer diskursen et forandringspotentiale i det enkelte parforhold, hvor sprogliggørelsen af the mental load giver par mulighed for at redefinere og genforhandle fordelingen af ansvar.

Vi fandt, at diskursens forandringspotentiale afhænger af udlægningen. Vi belyste, hvilke forskellige betydninger the mental load har for parforholdet med udgangspunkt i to mulige udlægninger af diskursen: den kønnede og den ukønnede.

Den kønnede diskurs viste sig at rumme et potentiale for, at kvinder kan bringe diskussioner om ligestilling ind i parforholdet, med henblik på at problematisere uligheden i den mentale byrde, som the mental load giver sprog for. Dog rummer den kønnede diskurs en stor polarisering mellem kønnene, indlejret fra den verserende samfundsdebat.

Den ukønnede diskurs kan i parforholdet give anledning til at anskue the mental load som et resultat af for mange bekymringer og mentale opgaver i parforholdet i det senmoderne samfund, som parret herved kan gøre op med.

Samtidig fandt vi, at diskursen the mental load indlejres i parforholdet, hvilket kan skabe problemer i parterapi og i samtaler om the mental load i parforholdet, hvor den polarisering mellem kønnene, der ses i den offentlige debat, kan resultere i konflikter og splittelse parret imellem. Når mænd i den offentlige debat udskammes for ikke at tage del i det mentale ansvar, indlejres denne forståelse i parforholdet, hvilket kan resultere i, at manden udskammes af kvinden i forholdet for ikke at tage del i ansvaret, og så kan det blive vanskeligt at løse parrets udfordringer. Samtidig kan the mental load ses som et udtryk for et skævt magtforhold i hjemmet, hvor manden står uden for indflydelse og beslutningsmandat, når der er en ulige fordeling af de usynlige mentale opgaver.

I analysen peger vi desuden på, at det kan være lettere for par at håndtere udfordringer knyttet til the mental load, når de deler samme værdier knyttet til kønsnormer og ligestilling. Samtidig tyder det på, at de par, som oplever uoverensstemmelse i værdier, kan have sværere ved at omfordele the mental load i parforholdet.

Fremtidsperspektiver

Der mangler fortsat forskning på området, både i relation til begrebsafklaring af the mental load, men også i forhold til hvordan dette nyligt opståede begreb kan omsættes til konkrete handlemuligheder individuelt og for par. Begrebsafklaring er vigtigt, da vi med afsæt i poststrukturalismen får blik for, at diskurser indlejres i parforholdet med alt hvad det bærer med sig.

I specialet undersøger vi ikke, hvilke konkrete handlemuligheder de forskellige udlægninger af diskursen fordrer. Denne undersøgelse mener vi er vigtig, fordi det potentielt vil kunne bidrage til at forebygge psykisk mistrivsel hos kvinder og mænd, der føler sig tynget af the mental load. Samtidig vil konkrete løsninger kunne bidrage til at par kan kommunikere konstruktivt om the mental load.

Hvordan fik I ideen til jeres speciale?

Louise Rømer Stadel Nielsen: Parforhold og relationer har altid interesseret os, og vi var begge faldet over begrebet the mental load på de sociale medier. Vi kunne se, at der knyttede sig noget problematisk til begrebet i forhold til polarisering og diskurs, som vi syntes, det kunne være interessant at dykke ned i ud fra en socialpsykologisk vinkel. Den heftige mediedebat om the mental load var endnu ikke i gang, da vi tog beslutningen om at skrive om emnet.

Hvad har I fundet ud af?

Mathilde Lauritzen Hougaard: Begrebet the mental load kan give en ny mulighed for at genforhandle parforholdet. Det giver parret et nyt sprog, som kan være med til at skabe forandring i relation til udfordringer med ligestilling i hjemmet. På den anden side har vi fået øje på, at polariseringen kan besværliggøre at arbejde med the mental load i parterapi som følge af det skel, der opstår mellem kønnene i debatten. Ved at se på the mental load som en diskurs og dermed et samfundsfænomen fremfor at betragte det som et individuelt anliggende, bliver det mere konstruktivt at arbejde med i parterapi, da det gør det muligt at undgå skyldsspørgsmål i parforholdet og i stedet se på indlejrede kønsnormer og forestillinger om fordeling i hjemmet, der bunder i vores kultur.

Hvad har overrasket jer?

Louise Rømer Stadel Nielsen: Det overraskede os, at the mental load i vores empiri først blev problematisk for parrene, hvis de havde forskellige værdier i relation til kønsnormer og ligestilling. Det blev meget tydeligt for os og overraskede os, hvor problematisk det kan blive, hvis det viser sig, at parrene har forskellige værdier. For så taler the mental load ikke kun ind i udfordringen med de usynlige opgaver, men også ind i et større billede, der handler om, hvilke værdier man hver især har. Det kan fx være, hvis den ene part har en forståelse af, at kvinden har ansvaret for børn og husholdning, mens manden har ansvaret for mindre rutineprægede opgaver som reparationer og vedligehold samtidig med, at den anden part har et ønske om, at man deles om det hele. Så kan det blive rigtig svært for parret at tale om the mental load.

Hvad tænker I, at jeres speciale kan bidrage til?

Mathilde Lauritzen Hougaard: Vi er i gang med at omskrive specialet til en forskningsartikel, som udkommer i tidsskriftet Fokus på Familien i 2025. Vi håber, den kan bidrage til at øge bevidstheden om, at the mental load som diskurs har betydning for parforholdet. Og vi håber dermed at inspirere til en yderligere undersøgelse af diskursen, fordi der på nuværende tidspunkt ikke er lavet ret meget forskning om the mental load.

Vil jeres speciale få nogen betydning i forhold til jeres fremtidige jobsituation?

Louise Rømer Stadel Nielsen: For mit vedkommende håber jeg at lande et sted, hvor jeg kan få lov at være normkritisk. Det kunne fx være noget med at udfordre den offentlige diskurs og se forskellige problematikker mere samfundsstrukturelt frem for individuelt. Hvor jeg lander mit første job henne, ved jeg endnu ikke. Men jeg kunne godt forestille mig at arbejde i en PPR-afdeling.

Mathilde Lauritzen Hougaard: Der er mange psykologer, der er dygtige til at arbejde individorienteret. Men der er samtidig behov for, at der findes nogle, som kigger samfundsorienteret og systemisk på psykologiske problemstillinger. Jeg begynder i en PPR-afdeling, og her vil jeg i hvert fald prøve at have det socialpsykologiske og normkritiske perspektiv med mig.