Tværfaglig ledelse i psykiatrien: Vi har kunnet lægge fagkampe ned

Nye arbejdsopgaver, ændrede arbejdsgange og mangel på arbejdskraft præger i disse år sundhedssektoren. På landets sygehuse brydes faggrænser i stigende grad ned, og gamle ledelsesstrukturer er under forandring.

I psykiatrien betyder det, at psykologer er begyndt at rykke ind på ledelsesgangene på lige fod med cheflæger og chefsygeplejersker. Traditionelt har det været de to faggrupper, der har varetaget ledelsen på landets psykiatriske afdelinger og centre, og sådan er det fortsat mange steder, men ikke alle.

Ét af de steder er Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Region Nordjylland. I 2022 medførte en organisationsændring på tværs af regionens dengang tre hospitaler en fælles ledelsesstruktur – dog med mulighed for lokal tilpasning.

Ledelsen på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling valgte en tredelt ledelsesform med en chefpsykolog som nyt medlem af afdelingsledelsen. Her pegede pilen på Søren Martin Andersen, som var ambulatorieleder og dermed en del af ledelseslaget lige under afdelingsledelsen.

– Det var et særskilt ønske i børne- og ungdomspsykiatrien at få en chefpsykolog med i afdelingsledelsen, fordi vi traditionelt har arbejdet tværfagligt, og fordi vi har mange psykologer ansat. Vi mener derfor, at opgaven kalder på det. Men det var nyt for organisationen med en psykolog på det niveau, så det tog tre og en halv måned at få lønforhandlingen på plads, siger han.

I dag er Søren Martin Andersen ansat som chefpsykolog og varetager det faglige ledelsesansvar for psykologgruppen. Samtidig indgår han på lige fod med sine to ledelseskollegaer, en cheflæge og en chefsygeplejerske, i den samlede afdelingsledelse.

– Vores samarbejde fungerer rigtig godt. Vi er i høj grad lykkedes med at nedlægge fagkampe og faggrænser og leder mere på opgaven end på faggrupper eller personer. Det betyder, at jeg kan give mandat til lægerne, og at de andre har lige så meget ledelsesret i forhold til psykologerne, som jeg har. Det er klart, at der er nogle ting i forhold til psykologerne, jeg løber mere med, end de gør, ligesom de gør med deres respektive faggrupper, men vi sparrer med hinanden og forsøger at tænke meget ens om den måde, vi gør tingene på, siger Søren Martin Andersen.

Ny strategi mod en specialiseret psykiatri

En af de opgaver, der gennem længere tid har fyldt hos Søren Martin Andersen og hans lederkollegaer, er en ny strategi for psykologgruppen, hvor ansættelsen af specialpsykologer bliver prioriteret. Det betyder, at fire nye psykologer begynder uddannelsen til specialpsykolog på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i efteråret 2026.

– Hvis vi skal løse de opgaver, vi står over for i dag og i fremtidens meget specialiserede sundhedsvæsen, har vi brug for flere specialister i form af både speciallæger og specialpsykologer. Vi er derfor nødt til at investere i fremtiden og uddanne flere specialpsykologer, og det er en satsning, vi som afdelingsledelse køber ind på. Vi har i dag en økonomisk ramme til at ansætte to specialpsykologer om året, men vi har valgt selv at betale for yderligere to, forklarer Søren Martin Andersen.

Vejen mod en mere specialiseret psykiatri i Nordjylland markerer samtidig et paradigmeskifte. I fremtiden slås nye psykologstillinger ikke længere op som faste stillinger, men som tidsbegrænsede, treårige stillinger.

– Vi har traditionelt modtaget mange ansøgninger fra nyuddannede, og når man er nyuddannet, er man rigtig dygtig, men man er ikke uddannet til at arbejde med specialiseret sygehusbehandling. Vi kan derfor ikke løse udfordringerne med ventetider og ventelister ved udelukkende at ansætte nyuddannede psykologer og sygeplejersker. Det kræver for meget specialistunderstøttelse, og derfor er der grænser for, hvor mange mindre erfarne medarbejdere vi kan ansætte, siger Søren Martin Andersen.

Nyuddannede psykologer, der ønsker at arbejde i psykiatrien, kan derfor se ind i et ansættelsesforløb, der minder om lægernes. Først skal de gennemføre praksisuddannelsen, hvorefter de kan søge ind på specialpsykologuddannelsen, der er opbygget med et introduktionsforløb og et efterfølgende hoveduddannelsesforløb.

– Vi kan godt ansætte læger i uklassificerede stillinger, hvis de vil afprøve specialet, men de får ikke en fast stilling. De bliver først fastansat i psykiatrien, når de er færdiguddannede som speciallæger. Det er derfor svært at begrunde, hvorfor det skal være anderledes for psykologer.

Det rejser uvilkårligt spørgsmålet: Hvad betyder det for de psykologer, der i dag sidder i faste stillinger i psykiatrien i Region Nordjylland og ikke har planer om at søge uddannelsen som specialpsykolog?

– Der er bestemt ingen planer om ændringer for dem. Men heldigvis oplever vi, at flere af vores psykologer i faste stillinger opsiger dem for at starte på specialpsykologuddannelsen. Og når vi ansætter mindre erfarne psykologer i treårige stillinger, forventningsafstemmer vi tydeligt med dem og siger, at vejen til uddannelse og en fast stilling hos os er specialpsykologuddannelsen. Med den lægger vi et mangeårigt, strukturelt uddannelsesforløb frem, som man også kan bygge en specialistuddannelse i psykoterapi eller børneneuropsykologi ovenpå, understreger Søren Martin Andersen.

Færre fagkampe i en travl hverdag

I Region Nordjylland er det kun Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, der har valgt en tredelt ledelsesform. På de to almenpsykiatriske afdelinger og den retspsykiatriske afdeling indgår kun én cheflæge og én chefsygeplejerske i afdelingsledelsen.

– Men vi er ikke i tvivl om, at den tværfaglige ledelse giver mening hos os. Det betyder, at vi har kunnet lægge fagkampe ned eller tage dem up front, fordi vi står sammen som ledelse og er sammen om at løse opgaverne. Det vigtigste hos os er ikke, hvilken faggruppe der løser opgaverne, men at de løses, og at det gøres forsvarligt og godt, siger Søren Martin Andersen.

I den forbindelse spiller den nye strategi for psykologgruppen en rolle. Én af de opgaver, specialpsykologerne forventes at løfte på lige fod med speciallægerne, er diagnosticering af patienter.

– Vi skubber specialpsykologerne frem, men så følger der også et ansvar med i den anden ende, og det skal man som psykolog være klar til at gå ind i. Vi har spillet bold med lægerne i mange år og har sagt, at vi kan diagnosticere, så nu skal vi også turde og ville det, ellers klinger det hult. Så det er vi i gang med, og det virker til at gå rigtig godt. Sidder en psykolog for bordenden og diagnosticerer, er der altid en H3 (en læge på tredje år af hovedforløbet, red.) eller en H4-læge med, som sikrer de forhold omkring somatisk sygdom og medicin, vi ikke kan tage ansvar for.

Men det er ikke kun på det strategiske plan, afdelingsledelsen er med til at sætte retningen. Det gælder også i hverdagen på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Her er travlt, og alle faggrupper løber stærkt. Samtidig presser manglen på speciallæger og specialpsykologer hele systemet. I den situation kan det måske være svært for den enkelte psykolog at pege på betydningen af den tredelte ledelsesform.

– Der ligger først og fremmest signalværdi i, at de store faggrupper er repræsenteret i ledelsen, mens psykologerne nok i højere grad mærker det indirekte. Jeg er ikke deres TR i ledelsen, men har det overordnede strategiske blik for hele medarbejdergruppen, så jeg kan godt træffe beslutninger, der ikke gavner psykologer, hvis det er til gavn for organisationen. Men i afdelingsledelsen prioriterer vi psykologerne, og vi bliver også flere psykologer i børne- og ungepsykiatrien i fremtiden, understreger Søren Martin Andersen.

Psykologer kan løse flaskehalsproblemer

En af de psykologer, der kan se frem til flere kollegaer i fremtiden, er Anne Randers. Hun har gennem mere end 20 år arbejdet som psykolog på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Region Nordjylland og er i dag specialpsykolog.

– De udfordringer, vi står over for, bliver desværre ikke alene løst ved psykologer i ledelsen eller flere psykologer i psykiatrien generelt. I de år, jeg har arbejdet i psykiatrien, er henvisningerne blevet 3-4 gange så mange, siger hun og peger på, at forklaringerne skal findes i en række faktorer som bl.a. mere viden hos henvisere og forældre samt ændrede strukturer i skolen og samfundet, som gør det svært at være et skrøbeligt barn eller ung i dag.

Til gengæld er hun ikke i tvivl om, at en generel ændring af specialpsykologers ansvarsområde kan afhjælpe de flaskehalsproblemer, som nogle steder i landet også bidrager til lange ventelister.

– Der er for få speciallæger i børne- og ungdomspsykiatrien, og derfor kan der være unødigt lang ventetid for at få en sag for en speciallæge de steder, hvor psykologer ikke får lov til at diagnosticere. Får psykologerne lov til selvstændigt at diagnosticere, og kommer der flere specialister i psykiatrien, kan forløbene gøres mere effektive og med færre kontakter. Der opstår noget mønstergenkendelse, når man har gået i det her system i 10 år. Det er nemmere at se, hvor skoen trykker, siger Anne Randers.

Som uddannelsesansvarlig for specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland ser hun derfor også positive takter i den nye strategi for psykologgruppen. Men hun er heller ikke blind for udfordringerne.

– Vi mangler et formaliseret karriereforløb, som læger og sygeplejersker har. Når man som læge er uddannet speciallæge, bliver man typisk ansat som afdelingslæge, og det giver et betydeligt lønløft. Det samme gælder, når man senere bliver overlæge. Hvorfor rammer vi løn- og kompetenceloftet, når vi bliver uddannet specialpsykologer?

Ifølge Anne Randers vil det heller ikke være alle psykologer, der ønsker at blive specialpsykolog eller påtage sig det diagnostiske ansvar.

– Og så er det en hurdle, at vi ikke er vant til at gå i løse ansættelser. Det er ikke en del af vores faglige tradition som psykologer, så det kan påvirke rekrutteringen af medarbejdere i fremtiden, siger hun.

Et bolværk mod omverdenens pres

I psykiatrien – ikke mindst i børne- og ungdomspsykiatrien – står en anden udfordring dog lige nu øverst på dagsordenen. Den lange ventetid til udredning og dermed muligheden for at komme videre i behandlingssystemet har ført til massiv opmærksomhed fra både politikere, medier, patienter og pårørende.

I 10-årsplanen for psykiatrien, som et flertal i Folketinget vedtog i foråret 2025, var et af målene derfor at nedbringe ventetiderne. Men det tager tid at uddanne flere speciallæger og specialpsykologer, og senest ved regionalvalget i 2025 udfordrede de nordjyske politikere Søren Martin Andersen og hans ledelseskollegaer på ventelisterne.

– Det er os som afdelingsledelse, der står til regnskab for ventetider og ventelister. Vi skruer på alle de små ting, vi kan, for at ændre situationen, samtidig med at vi står over for politikerne og maner til besindighed og tålmodighed, for det her er ikke fikset til i morgen. Både det private og det offentlige slås om de samme specialister, og det tager tid at uddanne flere specialister, understreger Søren Martin Andersen.

Han er ikke i tvivl om, at den tilgang også gør en forskel internt i organisationen.

– Det negative fokus var så massivt op til valget, at det påvirkede medarbejderne, og så er det vigtigt, at vi kan være et bolværk for medarbejderne. Jeg synes derfor, at det er en stor fordel for psykologerne og for de øvrige faggrupper, at vi har strategisk og politisk pondus og kan afstemme situationen konstruktivt med hinanden, fordi vi står sammen som ledelse. Det gør, at vi står stærkere.