Ane Bjørn kan et eller andet. Hun tegner og skriver sig lige ind i hjertet på mig. Med meget få, simple midler formår hun at illustrere børns indre verden på en meget fin og nuanceret måde. Børn vil kunne spejle sig i bogens hovedpersoner, og voksne vil få et vigtigt indblik i, hvordan det ind i mellem kan føles at være et barn, der føler sig forkert og overset.

Bjørnebarn er Ane Bjørns tredje illustrerede fortælling, der denne gang handler om pigen Gro. Men nogle gange er hun slet ikke en pige. I stedet bliver hun til en bjørn. Nogle dage er det nemlig bedst at være en bjørn, synes hun. Bjørne skal ikke rydde op på deres værelser eller gå tidligt i seng. Og hvis nogen driller en bjørn, så brøler den bare af dem, så de bliver bange. Og i dag er Gro en bjørn. Hun blev drillet i skolen og var lige ved at græde. Men så blev hun i stedet til en bjørn, der kunne brøle af dem. Hun brølede af dem, der drillede, og af de voksne. Og af far, da hun blev hentet. Hjemme bygger hun en bjørnehule, hvor det er rart at være. Men så bliver hendes forældre sure og skælder hende ud. Og bagefter begynder de at skændes med hinanden, højere og højere. De hører ikke Gro, da hun beder dem stoppe. Men de hører bjørnen brøle. Gro bliver vred og ked af det og løber væk fra huset. Og så bliver hun til en bjørn, for bjørne er ligeglade. De har ikke ondt i maven og er ikke kede af det. Og de kan ikke høre de grimme stemmer. Ude i skoven møder hun en ulv. Ulven viser sig at være drengen Nor, der aldrig mere vil være Nor, fordi alle er ligeglade med ham. Hans forældre kan meget bedre lide hans lillesøster og lægger kun mærke til ham, når han gør dumme ting. Sammen kan ulven og bjørnen blive til børn igen, der kan tale om de svære ting og hjælpe hinanden.

Bjørnebarn er en fortælling om, hvordan børns svære følelser kan vokse sig store som bjørne. Om at føle sig forkert og alene. Om hvad det gør ved børn, når de får skæld ud og overværer forældres skænderier. Om hvordan børn finder måder at klare sig på, udvikler overlevelsesstrategier, der hjælper dem, når de små kroppe ikke kan rumme de store følelser. Og om hvor helende det er at genfinde hinanden, om det så er ved at mærke sin lillesøsters kærlighed eller at bliver mødt i de svære følelser af sine forældre og kunne græde ud i deres arme.

Bjørnebarn er en meget smukt illustreret historie, med en fin fortælling, som mange børn (og voksne) vil kunne spejle sig i.

Af privatpraktiserende psykolog, Majken Skjølstrup

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge