Er du én af de heldige, som aldrig har haft brug for støtte fra det offentlige system, så vil du føle dig endnu mere velsignet efter at have læst bogen Blot en borger. I bogen beskriver Birne Dalbjerg sine 41 år i det sociale system og de dertilhørende op- og i høj grad også nedture.

Det sociale system har skiftevis været en kæmpe støtte og en altødelæggende klods om benet for hende. Birne har bl.a. fået hjælp til at kunne passe på sig selv og sine børn både fysisk og psykisk samt undgå at skulle gå fra hus og hjem, hvilket jo virkelig er fantastisk, selvom det ikke har været uden kampe at opnå den hjælp. Samtidig har hun også oplevet tabte jobmuligheder pga. personlig uvilje eller modstand fra sagsbehandlere samt grove fejldiagnosticeringer – ligesom hun beskriver en gennemgående oplevelse af ikke at blive anerkendt som et selvbestemmende menneske.

Dette er bare nogle af de erfaringer, som Birne har gjort sig igennem sin tid i Danmarks sociale system i perioden 1977 til 2018, og som hun kobler til sagsbehandleres individuelle fortolkninger af lovgivningen og mere eller mindre økonomisk-orienterede menneskesyn. Som læser sidder jeg tilbage med en opfattelse af, at man paradoksalt nok skal være mere end almindeligt ressourcestærk for at få den fornødne hjælp, som man har brug for, når man netop tager kontakt til Danmarks sociale system. Dette resulterede i, at jeg flere gange måtte tjekke, at der virkelig stod Birne Dalbjerg og ikke Franz Kafka på bogomslaget, da der hele tiden ventede en ny mere eller mindre absurd begrundet forhindring rundt om hjørnet, som stod mellem vores hovedperson og hendes mål om at blive en fuldtidsarbejdende borger. Et mål, som hun stadig forfølger den dag i dag.

Blot en borger henvender sig til alle, som ønsker indblik i, hvordan det kan opleves at være menneske i det danske sociale system. Gennem reflekterende iagttagelser giver Birne et tydeligt indblik i, hvor stor en positiv eller negativ forskel, de mennesker, som repræsenterer det sociale system, kan gøre for det enkelte menneske, som er nødsaget til at overleve på den danske velfærd. Uden støttende psykologer, lydhøre socialrådgivere, kompetente læger samt en mere end almindeligt stor mængde kampånd er det tvivlsomt, at Birne overhovedet havde været i en position, hvor hun kunne formidle sin både nedslående og opløftende fortælling om et liv som borger.

Af Andreas Mønster, psykolog

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge