Cand.psych. Christina Kanstrup har skrevet bogen Du er fyret – tillykke! Executive transition – din nye begyndelse. Den udkom sommeren 2018.

Bogens fokus er topledere, der af den ene eller anden grund står uden job – og som vel at mærke ikke er i den situation efter eget valg. De er med andre ord blevet fyret.

Forfatteren har valgt at afgrænse bogens emne til fyrede topledere og ikke til ”alle”, der er blevet opsagt. Det gør hun ud fra en argumentation om, at det har været et tabubelagt område, og hun har erfaringer med dette område, som hun ønsker at give videre.

Formålet med bogen er at give målgruppen bud på, hvordan man kan overveje sin karriere og komme styrket gennem identitetskrisen, hvordan man kan opbygge en ny forståelse for sin situation, og hvordan man med åbenhed og viljestyrke kan gøre sin ledighedsperiode til en berigende og personligt udviklende oplevelse i sit liv. Med de formål lægger forfatteren også op til, at bogen der for dem, der er parat til at reflektere over deres karriere, og som ikke blot søger en hurtig udvej videre efter en uønsket opsigelse.

Bogen indeholder cases, teori, værktøjer samt statistik, citater og bidder af interview med erhvervsfolk, der i forskellige roller som HR-chefer, rådgivere eller administrerende direktører samtidig har erfaringer med at håndtere opsigelser af ledere.

Bogens er opbygget i to dele, hvor de første seks kapitler især er cases og eksempler på typiske reaktioner, når man uventet kommer under pres.

Først sættes scenen med at beskrive hvordan finanskrise og teknologisk hurtig udvikling er medvirkende faktorer til, at chefer får stadig kortere tid på posten. I USA var ”cheflevetid” i 2015 nede på gennemsnitligt 5,4 år, og selvom forfatteren ikke har tal for Danmark, sandsynliggør hun gennem argumentation og navngivne kilder bredt fra dansk erhvervsliv, at vi ser samme udvikling i Danmark. Så det er ganske almindeligt, at man som leder bliver opsagt, uden selv at have ønsket det. Og samtidig kan det stadig af den, der er blevet opsagt, opleves som et tabubelagt nederlag.

Forfatteren har så valgt at sammenstykke de fire cases fra typiske eksempler fra hendes egen praksis, hvor hun rådgiver ledere til at komme videre efter opsigelser. Disse fiktive personer og deres udvikling følger hun gennem bogen. De er således med til at skabe en pædagogisk ramme for læseren.

Selvom om anonymiseringen er fuldt forståelig af hensyn til de involverede, så betyder det samtidig, at beskrivelserne til tider fremstår lidt skabelonagtige. Men det er nok betingelserne, når det ikke er de opsagte selv, der vælger at stå frem og skrive en bog. Hvis man i øvrigt vil have indsigter direkte fra toplederen selv, så har tidligere direktør Henrik Enegaard Skaanderup for nogle år siden meget ærligt skrevet om sine egne oplevelser og reaktioner i bogen Slået hjem. Her beskrev han minutiøst tanker, følelser og handlinger i det over et år, hvor han var jobsøgende.

Men i denne bog er det som sagt betingelserne, at casene må og skal være anonymiserede, når man som psykolog og rådgiver skriver om klienter. Og forfatteren har formået at skabe fire forskellige cases, hvor fællesnævneren er, at opsigelserne er kommet bag på den opsagte. Og at opsigelserne i den grad har rystet personernes selvbillede og ståsted.

Det benytter forfatteren herefter til at introducere krisebegrebet, eksistentialisme og hvordan man kan arbejde aktivt med måden, man tænker på. De fire forskellige casepersoners reaktioner væves ind i de teoretiske beskrivelser. Det er med til at give liv og forståelse til teorierne, så de fremstår brugbare og indlysende.

Man kan næsten i sin læsning mærke skuldrene sænke sig ”nå ja, er det bare derfor, at jeg lige nu reagerer på den måde.” Det mærkes tydeligt – på den gode måde – at bogen henvender sig til personer, der er blevet opsagt, og ikke til fagfolk. Fremstillingen er lødig og loyal, og teorierne anvendes til at hjælpe læseren til at forstå sine reaktioner. For fagfolk vil der nok ikke være så meget nyt, men de fire gennemgående cases giver gode identifikationsmuligheder for den leder, der er blevet opsagt.

Efter at scenen således er sat i bogens første del, skifter indhold og stil fra og med kapitel 7 mærkbart. Man kan ikke sige, at forfatteren direkte har skrevet et kampskrift, men man mærker tydeligt, at hun har noget på hjerte, hvor hun ønsker at påvirke læserne til virkelig aktivt at tage stilling til, hvordan opsigelsesperiode og deres nye liv skal forløbe.

I kapitel 7 gives en beskrivelse af forskellen på outplacement- og transitionsydelser. Som jeg læser kapitlet, vil forfatteren klæde den opsagte på til at kunne træffe valg på et informeret grundlag, hvis vedkommende selv har indflydelse på, hvilken type hjælp han/hun får efter sin opsigelse. Udfordringen er så, som forfatteren også påpeger, at den, der køber rådgivningsydelsen til den opsagte, typisk er direktør eller HR-chef og dermed altså en anden, end den, der skal modtage ydelsen.

Desuden indeholder kapitlet en gennemgang af hvilke uddannelser og erfaringsbaggrunde, rådgiverne kan have, og hvad man især skal være kritisk over for her. Hun foreslår også, at man som køber husker at undersøge, hvordan rådgivernes succesrate er og hvilke metoder, de bruger. Kapitlet slutter med en tjekliste med ti punkter, som man kan bruge, når og hvis man skal købe rådgivningsydelser i forbindelse med rådgivning efter en opsigelse. Tjeklisten er praktisk og meget brugbar. Man mærker den erfarne konsulents fingeraftryk på samme måde, som når Forbrugerbladet Tænk giver køberen råd til, hvad man skal overveje, inden man køber ny smartphone eller vaskemaskine.

Kapitel 7 sætter altså skarpt lys på rådgivere, der håber at kunne sælge deres rådgivning til de opsagte. I kapitel 8 er fokus nu igen på den opsagte selv. Forfatteren er tydelig, når hun lægger ud med at skrive om de fem faldgruber, som opsagte topledere risikerer at falde i. Man kan næsten ordret genkende dem fra udtalelser fra avisernes erhvervssektioner: ”Jeg kan jo altid blive konsulent.”, ”Jeg vil gå bestyrelsesvejen.”, ”Jeg vil købe en virksomhed.”, ”Jeg vil være CEO” og ”Jeg bliver iværksætter.”

Hun udfordrer disse udveje, som hun kalder lette løsninger, og foreslår, at den opsagte i stedet først ser på sine værdier, energiniveau og kompetencer. Ved at undersøge dette får personen en mere realistisk tilgang til, hvad der kan lade sig gøre. Måske kan man tage en timeout i karrieren og via rejse eller uddannelse flytte sig mentalt og kompetencemæssigt, inden man går videre i joblivet. Forfatteren peger på, at det ikke altid er uproblematisk for topledere at forlade karrieresporet. Men hvis man kan vise, at pausen var investeringen værd, kan man stå stærkere bagefter.

Kapitlet slutter med en anbefaling, som mange opsagte ledere vist kan nikke genkendende til. Nemlig at man, hvis og når man lander i et nyt job som topleder, skal huske at få skrevet hensigtsmæssige exitvilkår ind i sin nye direktørkontrakt. Herunder også, at man selv skal have indflydelse på, hvilke rådgivningsydelser man får, hvis man bliver sagt op. Dette er et råd, som også kendes fra privatsfæren, nemlig at advokater altid råder til, at man skriver ægtepagt i ”fredstid”, det vil sige ved et parforholds begyndelse, og ikke først, når det begynder at gå dårligt.

Nu skifter emnet så igen, og næste tema i kapitel 9 er Personlig Branding. Hvad kan man som opsagt gøre for at sikre, at ens handlinger understøtter det omdømme, som man gerne vil have når frem til de virksomheder, som man søger hen til? Forfatteren gennemgår 6 forskellige trin i den brandingproces. Man mærker tydeligt, at forfatteren er psykolog, når hun starter med det indre og til sidst når frem til personlig fremtræden. Kapitlets indhold ligner på mange måder det, man finder i andre gode bøger om jobsøgning. Men det, der nok alligevel gør det anderledes er, at topledere efter min erfaring, ofte ikke er vant til at tænke så konkret omkring de mange elementer, som omverdenens bedømmelse af dem hviler på.

Der er tale om en grundig bog, hvilket nok allerede er fremgået af denne anmelders gennemgang. Kapitel 10 gennemgår nu, hvad der skal til, for at man kan få succes i sit nye job. Og kapitel 11, bogens næstsidste, går et skridt længere. Det kan jo være, at man i sit nye job selv skal være med til at afskedige ledere. Og hvad skal der så til for, at en afskedigelse både af personen selv og af kolleger opleves som konstruktiv og respektfuld? Det har forfatteren og frem for alt de HR-chefer og topledere, som hun har interviewet, nogle gode bud på.

Bogen afrundes med kapitel 12, der har et andet fokus end opsagte topledere. Her skriver forfatteren nemlig til ældre topledere om de overvejelser, de kan gøre sig om, hvordan arbejdslivet kan fortsætte i stedet for, at de ”automatisk” går på pension. Jeg læser ikke kapitlet som et indlæg i et politisk projekt, hvor så mange som muligt af os skal blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt for at finansiere landets ubalancer mellem udgifter og indtægter. Men som en ægte rådgivning til seniorledere, der ved snarlig pension kan opleve samme typer krisereaktioner, som opsagte ledere kan. Kapitlet indeholder to navngivne personers forløb og overvejelser. Det kan læses som inspiration og idekatalog til, hvad man vil i sit (arbejds)liv, når man er 60+.

Min samlede vurdering er, at forfatteren i høj grad ved, hvad hun skriver om. Hun inddrager relevante kilder, både erhvervsøkonomiske og psykologiske og har sin målgruppes behov i fokus. Hun er ikke faldet i den faldgrube at promovere sin egen virksomhed og sine ydelser unødigt. Man mærker, at hun arbejder med området, og at det har været én af hendes bevæggrunde for at skrive bogen. Samtidig bevæger hun sig hele tiden på ”dydens” smalle vej, hvor hendes rådgivning forbliver sober og står på skuldrene af andres viden og også forskning.

Forfatteren angiver som sagt i starten af bogen, at den henvender sig til opsagte topledere. Jeg vil gerne udvide målgruppen. Jeg ser i høj grad opsagte toplederes omgivelser, det vil sige deres ledere og bestyrelser og deres familier som en målgruppe. Og jeg ser også konsulenter, herunder erhvervspsykologer, der rådgiver opsagte topledere, som en målgruppe. Men denne bog har vi nemlig fået bog, som er så lødig, at man trygt kan anbefale den til sine klienter.

Af Edith Kahlke, erhvervspsykolog, specialist i arbejds- og organisationspsykologi og Registered EuroPsy Psychologist

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge