I romanen “Du kan alt” følger vi hovedpersonen, Per Berg, igennem cirka 10 år. Ved romanens begyndelse befinder Per sig i den livsomvæltende periode, hvor børnene flytter hjemmefra, og præmisserne for hverdagen og livet må genforhandles. Romanen udfolder sig sidenhen ud i det meste af verden og ind i det menneskelige sinds kringelkroge.

Romanen beskæftiger sig med spørgsmål om identitet, relationer, udvikling, traumer og meget mere i den “2,5’ende alder”. Christian Jungersen har skrevet en samtidsroman om livet midt i livet.

Romanen er bygget op i to bind, som på sin vis er temmelig forskellige. I første bind møder vi Per, som sætter sig for at genopfinde sig selv og sin tilværelse fra kommunikationsansvarlig i Albertslund kommune til meditations- og åndedrætsterapeut på et resort i Bali og sidenhen i Kriminalforsorgen i Danmark. I dette bind udforskes tematikker som forældre-børn relationer, tilknytning og brud, spiritualitet, seksualitet og mange flere.

I andet bind har Per fået god succes med sit firma og forelsker sig i den intense og komplicerede Simin. Deres forhold bliver et centralt omdrejningspunkt i andet bind, som ændrer karakter til en krimi. I dette bind udforskes temaer som traumer, politiske forhold, kærlighed og parforhold, døden m.fl.

Romanen fremstår meget velskrevet og er sprogligt nem at gå til for læseren. Den er delt op i kapitler, som springer i tid, og fortællingen kan derfor fremstå lidt fragmenteret.

‘Du kan alt’ har fået en noget blandet modtagelse fra landets dagblade. Jeg oplevede, at det er en ambitiøs roman, som kræver noget af læseren, og som strækker sig vidt over personlige, relationelle, historiske og politiske tematikker. Ind imellem oplevede jeg, at romanen blev lidt for ambitiøs, og perspektiverne dermed blev en anelse tynde.

Jeg var konstant i et dilemma mellem sympati og antipati for hovedpersonen. Per udvikler sig meget igennem bogen, og min indføling med ham har svinget noget derefter. Han fremstår initialt som et menneske, der søger efter mening, og som er dybt såret efter en skilsmisse. Han svinger herefter mellem at fremstå nærmest overdrevent empatisk, forstående og indfølende til at virke komplet empatiforladt, nærmest narcissistisk eller manipulerende, med en kold og kalkuleret tilgang til de mest bizarre og alvorstunge situationer.

Ved romanens afslutning får jeg fornemmelsen af, at Per lærer, at alle handlinger har konsekvenser, ikke blot for andre, men også for ham selv. Han konfronteres med livets forgængelighed og sin egen sårbarhed samtidig med, at han fastholder et noget selvovervurderende billede af sig selv – heraf måske romanens titel “Du kan alt”.

Så hvorfor er det relevant at anmelde denne roman i et psykologfagligt perspektiv?

Det åbenlyse svar er naturligvis, at Per genopfinder sig selv både arbejds- og identitetsmæssigt som terapeut. Først som meditations- og åndedrætsterapeut, sidenhen som terapeut for overlevere af tortur og til sidst som succesfuld ‘lykke-coach’.

Igennem Pers arbejdsliv som terapeut og coach oplever han flere spørgsmål og dilemmaer, som er relevante for psykologer at forholde sig til, f.eks. hvordan værner man om de terapeutiske rammer, hvis man bliver forelsket? Hvordan tager man “terapeut-kasketten” af og på i hhv. arbejdsliv og privatliv? Hvordan balancerer man tilværelsens ulidelige lethed med den lidelse man møder som terapeut? Osv. Derudover stiller romanen også flere almenmenneskelige spørgsmål: Hvor flydende eller stabil er vores identitet? Og kan man dybest set ændre sig selv eller sit liv radikalt?

Samlet set er jeg glad for at have læst “Du kan alt”, og jeg kan anbefale den til mine kollegaer, som er glade for skønlitteratur, og som måske har nydt Christian Jungersens forfatterskab tidligere.

 

Anmeldt af Amanda Schulz Østergaard, psykolog

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge