Frank vender hjem, da han langt om længe bliver dus med sig selv og sin autobiografi. Og det gør han, efter han er gået så grueligt meget igennem. Det begynder alt sammen med en mor og en far blandt samfundets udsatte borgere. Ellen og Tage, hedder de.

Vi møder dem, da de møder hinanden. Hun danser til hans guitarspil på Damhuskroen. Han trænger ind i hende op ad et træ langs Damhussøen, senere samme aften. Frank er undfanget, og efter fødslen kører Tage galt på sin knallert på vej til sit arbejde som autolakerer. Skaden er sket og den er lokaliseret i hjernen. Tage tager nu spaden i egen hånd, da han mister jobbet som følge af ulykken. Et hamskifte gør ham til Rock Tage, en sørgelig figur, som udlever resten af sit liv som spillende gademusikant på Strøget i København. Han kan ikke huske teksterne, og musikaliteten, som havde eksisteret inden hovedtraumet, går fløjten. Pist borte. Men Tage tager til Strøget og træder op som Rock Tage, musikeren i gadebilledet, publikum både tiljubler og tyrer mønter efter, mens Tages stemme bræger uforståelige tekster, hans fingre musicerer et falsk guitarspil, og kroppen kastes omkring i krampeagtige dansebevægelser. Når Frank tænker på farens optrædener, bliver han ramt af ambivalensens dobbelthed – raseri mod publikum, som ydmyger faren, og raseri mod faren, som ydmyger sig selv. Sådan går Rock Tages dage frem til tidspunktet, hvor en gruppe mænd på polterabend tramper ham ihjel.

Frank selv er mod opvækstens odds blevet indskrevet på universitets litteraturvidenskabelige studium. I dette elitære miljø iblandet kunstneriske ambitioner, selvhøjtidelig selvfremstilling og drænende drømme, dyrker Frank venskab og kærlighed. Han bor siden gymnasietiden sammen med vennen Alexander, som han deler en studentikos nysgerrighed for film og litteratur med. Senere møder Frank Thea, som han flytter sammen med i hendes lejlighed. Hun er fra andre og bedre kår end han.

Kulturelt, materielt og selvforståelsesmæssigt hører Thea til blandt samfundets bedst stillede borgere. Moren er kulturel mediedarling og født ind i overklassen, faren forlægger, kystbanesocialist og har arbejdet sig ind i de velbjergedes kreds. Beskrivelserne af forskellene bliver præsenteret gennem scener, hvor Frank besøger Theas familie og Thea Franks mor. Gennem samværsbeskrivelser i form af dialog, kropssprog og handlinger bliver forskellighederne trukket tydeligt og helt skarpt op.

Thea bliver gravid, og Frank tager på kajaktur. Han driver til havs, trukket af en lækker laks, han fanger på sin medbragte snøres krog. Parafraseringen til Ernest Hemingways Den gamle mand og havet er åbenbar og flot håndteret. Desværre fører den havsnød, Frank geråder i, til uro hos Thea og hun bliver enig med sig selv om, at Frank nok ikke er den rette far til deres datter. Han var spændende at være sammen med for Thea, men datteren Annika behøver en anden stabilitet end den, Frank kan bidrage til, konkluderer Thea. Hele forløbet omkring graviditet, manglende kontakt, mens Frank driver af sted østover fra Stevns Klint til Sverige, og en tidligere episode i Theas forældres sommerhus i Skagen, hvor Frank også forsvandt, afstedkommer misforståelser og uløselige konflikter mellem de nybagte forældre. Bruddet er uundgåeligt.

Under og efter kajakturen konfronteres Frank med sig selv, i betydningen med tanker og følelser, som siden barn- og ungdommen har været fortrængte. Det udløser periodevise kaskader af følelses- og tankemæssig turbulens som vrede, raseri og nedtrykthed resulterende i komatøs udmattelse. Frank lander med tiden igen på fødderne, samværet med Annika kommer på plads og et akademisk job afledt af uddannelsen, finder han også.

Bogen er spækket med sproglige perler, med bjergtagende beskrivelser af tanker, følelser, personer, dialog og samvær, med sanselige naturoplevelser, med drama og eksistentielle overvejelser. Den veloplagte og alvidende fortæller beretter passage for passage, kapitel for kapitel og del for del, så læseren oplever at vide alt om karaktererne på et indre og et ydre plan, samt at forstå deres bevægegrunde for at tænke, føle, forstå og handle, som de gør.

I forbindelse med beskrivelsen af særlig de fortrædeligheder, som Rock Tage udsættes for, kom jeg Lars J. Sørensens Skam – medfødt og tillært: når skam fører til sjælemord, i hu. Ydmygelserne af faren, som Frank gennem opvæksten er vidne til, føder en ambivalens i ham, som først forløses og falder til ro i selvransagelsen, som begyndte under turen i kajakken. Lægger man Sørensens oplysende og læseværdige bogs udviklingsdynamikker ned over beskrivelserne af Frank, bliver det pinagtigt tydeligt for én, hvad gentagende oplevelser af skamfuldhed kan føre til i et menneskes liv.

Historien om Frank indeholder et troværdigt og spændende persongalleri, og karaktererne i galleriet kan med stort udbytte underkastes adskillige analyser. Bogen kan eksempelvis læses som en sociologisk analyse af klasseskel og klassers identificerbare værdi- og habitusforskelle. Den kan også læses som en dannelsesroman om et mønsterbrydende menneskes ankomst i tilværelsen. Endelig kan den ganske enkelt læses som den velskrevne og underholdende historie, den er. Uanset læsningens formål, oplevede denne anmelder romanen som et helstøbt værk af ubehagelig og dragende realisme med en håbefuld slutning.

Af cand.psych. Henrik Morris Eriksen

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge