Hverdagen på mange psykiatriske afdelinger er ofte præget af uro og konflikter. Ikke sjældent oplever såvel patienter som personalet magtesløshed. Hjælpen kommer her!

Fagbogen Inn i katastrofelandskapet fortæller kort, klart og letlæseligt om ’Basal eksponeringsterapi’ (BET) som behandlingsform. Bogen præsenterer også erfaringer fra fire tidligere patienter og en pårørende, som efter mange år med psykisk lidelse og kontakt til det psykiatriske sundhedssystem langt om længe oplevede at få den rette hjælp med BET.

Bogens 188 sider fordeler sig på 11 kapitler, der ud over en indledende afgrænsning og afsluttende betragtninger, omfatter følgende: En indføring i Basal eksponeringsterapi (BET), Erfaringer, Marginalisering, Kultur og lidelse, Psykisk helsevern, Det smertefulde liv, Anderkendelse, Ansvar og accept samt Evidensgrundlaget for BET.

BET er oprindeligt udviklet af den norske psykolog Didrik Heggdal og kollegaer. I over 20 år har behandlingsformen været anvendt i ’BET-seksjonen’ i ’Vestre Viken Helse foretak’ i Norge. BET henvender sig til patienter over 18 år, der er karakteriseret ved alvorlige og komplekse psykiske lidelser, har lavt eller dramatisk svingende funktionsniveau, selvskader i alvorlig grad, og oplever manglende gavn af de ordinære behandlingstilbud i psykiatrien.

Formålet med BET er at hjælpe patienterne med at skabe sig et mere værdigt liv med øget autonomi, hvor de bliver mindre afhængige af at blive reguleret af andre i forhold til affekt og adfærd. Behandlingsformen tager udgangspunkt eksistentialistisk filosofi og et humanistisk menneskesyn. Den terapeutiske holdning er, at ethvert menneske skaber sit liv gennem valg og handlinger.

Psykiske lidelser betragtes som reaktioner på et levet liv modsat fx at forstå psykiske lidelser som symptomer på medicinske sygdomme. Hverken symptomer eller diagnoser er derfor retningsgivende for behandlingen.

Ifølge bogens teori oplever patienterne deres eksistens som truet. De oplever en stærk og gennemgribende angst, hvor de er overbeviste om, at de når som helst kan blive tilintetgjort, opslugt af evig tomhed eller vil sidde fast i uendelig psykisk smerte. Patienternes forsøg på at undgå og flygte fra den eksistentielle katastrofeangst, fxved selvskade, isolere sig eller misbruge stoffer, betragtes som hovedproblemet. Løsningen er eksponering for følelserne og accept af, at livet kan være smertefuldt. Deraf navnet på behandlingsformen. Følelserne er således medicinen og ikke en sygdom, som patienterne skal væk fra.

En af bogens pointer er, at hvis psykiatrien tager for meget ansvar for patienterne, tager psykiatrien også ansvar fra patienterne. Ved fx at dulme eksistentiel angst med psykofarmaka eller støtte patienterne i den vane at lade andre gøre ting for sig, kommer psykiatrien imod hensigten til at øge den eksistentielle katastrofeangst og fremme hjælpeløshed. Det bliver med andre ord en ond cirkel.

Ved BET er der ingen, som passer på patienterne og kontrollerer, hvad patienterne gør og ikke gør. De oplever således fuld frihed, og der gribes kun ind, hvis livet er på spil. Men personalet er tilgængeligt og hjælper patienterne til at være selvstændige og til at træffe valg i overensstemmelse med deres egne værdier. Alle patienterne tilbydes medicinfri behandling.

Der er således tale om en platform, hvor patienterne kan træne og opøve selvregulering. Den terapeutiske strategi bliver kaldt ’komplementær ydre regulering’, hvor alt ansvar ligger hos den, som er i behandling. Behandlingsprincipperne i BET er baseret på adfærdspsykologi, udviklingspsykologi og systemisk videnskab (kybernetik). Behandlingen forløber som regel over fire måneder og er bygget op om en arbejdsuge, hvor patienten møder fra klokken 9 til klokken 17. Ugeskemaet indeholder blandt andet terapisamtaler, undervisning, gåture og behandlingsplansmøder mv. BET-behandlingen forløber i flere faser. Arbejdsområderne kan fx være etablering af arbejdsalliance, identificering af undgåelsesadfærd, eksponering og accept. Det vil ofte være nødvendigt at gå tilbage til en tidligere fase og andre gange arbejder man i flere faser på samme tid. Bogen viser, hvordan behandlingsformen i studier har vist lovende resultater.

Det er svært ikke at blive berørt af Vanessa, Kaja, Dina og Ellas fortællinger om deres behandling med BET.

Bogen vil pynte på boghylden hos alle læger og psykologer i psykiatrien. Den stimulerer til kritisk refleksion over egen praksis som behandler og organisation. Det anbefales, at bogen læses før, man udskriver den næste recept på psykofarmaka eller diagnosticerer den næste psykiatriske patient.

 

 

Af Caspar Christensen, specialpsykolog i psykiatri

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge