Bogen Nyt sammen bedre er en håndbog. Forfatterne kommer fra Center for Offentlig Innovation (fremover kaldt COI) , som er et nationalt center, der har til formål at styrke innovation. De har skabt en indbydende bog, opdelt med farverige faner, så man nemt finder de eksempler på innovation, som man har lyst til at læse.

Forfatternes formål med bogen er tredelt: de vil gerne eksemplificere, hvordan offentlig innovation skaber værdi for borgerne, og de vil gerne give eksempler på, hvordan andre offentlige arbejdspladser er lykkes med deres innovationer. Endelig betoner forfatterne, at innovation sker via samarbejde af alle slags. Derfor giver bogen desuden et overblik over samarbejdsmønstre inden for det offentliges innovation.

Det er altså en brugsbog, der beskriver innovation både på et overordnet plan samt med helt konkrete eksempler fra alle væsentlige områder inden for det offentlige. Forfatterne ønsker at lette innovationsarbejdet for alle, der arbejder i det offentlige. Som læser, der arbejder i det offentlige, siger jeg tak for bogens tiltrængte, praktiske tilgang.

Innovationsbarometrets statistik er baseret på svar på spørgeskemaer til offentlige institutioner, hvor innovation er defineret som: “noget væsentligt nyt eller ændret” og “nyt for arbejdspladsen selv” samt det “har skabt en eller flere typer af værdi” (se evt. uddybning i bogens særskilte metodeafsnit s. 244 ).

For at forstå nytten af spørgeskemaer, har jeg selv fundet det nyttigt at se lidt på forfatternes metoder, bag bogens resultater og eksempler.

Bogen bygger på intet mindre end en verdensnyhed: “Innovationsbarometret”. Det er en officiel statistik over innovation, og Danmark var det første land med en sådan statistik. Den beskriver, hvad der sker på den enkelte arbejdsplads, fx hospitaler, skoler og plejehjem. Derfor kan bogen give os et overblik over de innovative tiltag i det offentlige.

Lige et par ord fra “maskinrummet”: Metoden bag Innovationsbarometret er udført i et samarbejde mellem Danmarks Statistik, og resultaterne er offentligt tilgængelige på COIs hjemmeside. Statistikken er baseret på spørgeskemaer og angives at være fuldt repræsentativ for offentlige arbejdspladser i Danmark og udført efter internationale retningslinjer for innovationsstatistik. (Yderligere information om retningslinjer mv kan findes i bogen s.239). Den første udgave af Innovationsbarometret kom i 2013-14 og anden udgave i 2015-16. Der er således allerede nogle års erfaringer med innovation, men bogens forfattere har valgt at bruge den nyeste statistik i bogen. Resultaterne sammenlignes med lignede oplysninger fra Norge om offentlig innovation (inden for det kommunale område), så læseren får et bredere sammenlignings- og forståelses grundlag. Det er yderst positivt.

Bogens overblik over innovation viser, at 80 % af offentlige arbejdspladser er innovative. Og 7 ud af 10 nyskabelser skaber flere typer værdi, både for borgere og ansatte. Bogens beskrivelse af innovation i det offentlige er dog ikke en liste over de bedste eksempler, men forskellige eksempler fra mange områder. Der er kapitler om innovation, både inden for samme område (fx samme kommune) på tværs af offentlige områder samt eksempler på samarbejde med private. Disse kapitler udgør en vidensdeling af nøglespillere inden for det offentlige, som forærer os deres væsentligste indsigter om innovation. Der er navn på disse nøglespillere. De har endda udleveret deres telefonnummer, så man som læser kan kontakte dem om deres erfaringer.

Innovationsbarometrets oplysninger om de enkelte institutioner har COI ønsket at kombinere med strategier for innovation i det offentlige. Formålet har været at afdække, om strategierne gør nogen konkret forskel for innovationen i hverdagen.

Her kommer den anden oplysning fra “maskinrummet”. Metoden til at få oplysninger om strategier i det offentlige er et spørgeskema til topchefer, som kommunaldirektører, regionsdirektører og departementschefer (se evt. s. 49, hvis I vil vide mere om spørgeskemaet). Lederne er blevet spurgt til, hvorvidt de har prioriteret innovationsarbejdet. Konkret spørges de til tre områder for såkaldt “strategiske greb,” som Danmarks Statistik og COI tidligere har fundet, at det offentlige benytter sig af for at fremme innovation. Forfatterne medgiver, at deres mål kun er grove indikatorer på innovation, og at der vil være andre måder at finde innovation, som foregår i det offentlige.

COI har valgt at spørge topcheferne om de har prioriteret tre områder: For det første, om de har en skriftlig innovationsstrategi, der gælder hele eller dele af kommunen, regionen eller ministeriet. For det andet, om de har en innovationsenhed med innovation som sin primære opgave. Og for det tredje, om de har en innovationspulje, som stilles til rådighed for innovative tiltag.

Bogens resultater viser, at 71 % har mindst én strategisk indsats, og 43 % har afsat penge til formålet. Så det offentlige er på vej. Og strategier i det offentlige synes at medføre flere innovationer i hverdagen. COI udtrykker selv, at der er et behov for at få afsat flere midler til arbejdet, da manglende penge hæmmer arbejdet. Samtidig fremhæves samarbejde med eksterne parter, fx private finansieringer fra fonde, virksomheder m.fl.

Ansatte i det offentlige, såvel som private, kan finde mange gode ideer til samarbejde, der medfører innovation. Så bogen rammer potentielt en bred læserskare.

Alle læsere anbefales at læse bogens mange eksempler på gode ideer, som er omsat i praksis. Det er meget inspirerende. Andre læsere opfordres til at bruge muligheden for at kontakte de nøglespillere, som stiller op i bogen. De har leveret deres kontaktoplysninger mhp. vidensdeling med os som læsere. Bogen udvider således vores netværk, så vi virkelig kan gøre “nyt sammen bedre”.

Som anmelder, der er ansat i det offentlige, opleves det befriende at se en forskningsbaseret bog med en positiv tilgang til det offentlige. Det er en dejlig kontrast til almindeligt forekommende beskrivelser af det offentlige som en udgift, en skattebelastning og andenrangs institution sammenlignet med det private erhvervsliv. Vi kender alle eksempler på offentlige institutioner, som ikke er nyskabende. Bogen sandsynliggør, at disse dårlige eksempler kan fylde for meget i den offentlige debat. Tak for det.
Som offentligt ansat ærgrer det mig dog, at det nyskabende Innovationsbarometer ikke definerer innovation på en måde, der skelner mellem “de innovationer, som arbejdspladsen selv har fundet på og de innovationer, der følger af andres krav og ideer til arbejdspladsen” (s.244) Det kunne have klædt forskningen at tænke på relationen mellem de offentlige ansatte og de borgere, som de ansatte forbedrer forholdene for. Det vil jeg gerne begrunde lidt mere.

Gentagne undersøgelser har vist, at ansatte i det offentlige har et stort ønske om at gøre gavn for borgerne. Politikernes rationaliseringer og besparelser i det offentlige udføres ofte med henblik på at forbedre forholdene for patienterne. Så langt er der enighed.

Som ansat i det offentlige er jeg samtidig opmærksom på det høje antal stressramte medarbejdere blandt mine kollegaer. Bogen beskriver, at der også er medarbejdertilfredshed med innovationer.

Bogens forfattere fra COI er på en mission med at implementere regeringens innovationstiltag. Dette giver bogen en slagside, hvor bogen mangler definitioner af, hvad der giver øget medarbejdertilfredshed. Bogen undgår simpelthen det dilemma, at de tiltag, som bedrer forholdene for borgerne, kan forværre hverdagen for ansatte – og efter vores mening kan nogle tiltag også forværre forholdene for borgerne. Denne skelnen af forskellige perspektiver på innovation mangler i selve definitionen af innovation (som ikke skelner tiltag inde- og udefra), det mangler dermed i Innovationsbarometrets konkrete overblik over innovation, og det mangler i alle de positive eksempler.

Anmelderen finder, at det kunne være et innovativt fokus, at COI undersøger, hvilke innovationer medarbejderne også oplever bedre for borgerne og dem selv. Hvilke innovationer vil medarbejderne kæmpe i årevis for at få gennemført for borgerne? Og hvilke innovationer kan medarbejderne føle bliver “trukket ned over hovedet” på dem, fordi de forringer deres vilkår – og nogle gange også forringer borgerens vilkår frem for at forbedre dem?

Med dette forbehold anbefales bogen som en god brugs- og inspirationsbog.

Af Ann-Janet Hansen, specialpsykolog

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge