Det er ikke for at forskrække nogen yngre læsere – men internettet har ikke altid eksisteret. I november 1990 så den første webpage dagens lys. Internettet var blevet udtænkt og sat i værk af den unge forsker Tim Berners-Lee, som arbejdede for forskningsinstitutionen CERN i Schweiz. Tim Berners-Lee skrev til sin ledelse omkring en hypertekstmodel, som kunne bevare og forbinde informationer, og det var brugbart, når CERN nu havde flere tusinde medarbejdere, som ofte kun arbejdede for virksomheden i to år, hvormed værdifuld viden gik tabt. Set fra en nutidig forskers syn, er internettet et genialt værktøj, og det er en nydelse at have hurtig og kvalificeret adgang til data og viden. Men faglig brug af internettet udgør kun en ganske lille del af internettets anvendelse i dag. Internettet er i dag brugt af 3.2 milliarder mennesker og er et ugennemskueligt virvar af reklamer, nyheder, porno, spil, hjemmesider for kendte og ukendte mennesker, firmaer og uploads fra sociale medier, hvoraf Facebook alene bruges af 1,5 milliarder mennesker. Internettet har ramt et dybt og grundlæggende behov hos mennesket og dermed hele klodens borgere. Disse grundlæggende behov og mekanismer kan du læse nærmere om i artiklen ”Fagre digitale verden”.

Efter 25 år på bagen får internettet sin fødselsgave i form af en bog om internetafhængighed (IA). Anmelderen af bogen – dvs. undertegnede har set meget frem til endelig at læse en bog, som kunne samle banebrydende viden om internetafhængighed, og deri læse og få indsigt i forskellige teorier om, hvad, hvorfor, og hvordan internettet har kunnet lykkes med at tryllebinde så mange mennesker så hurtigt og så gennemgribende. Men jeg blev slemt skuffet over bogen. Hvad er skuffelse? – det er, når ens forventninger ikke bliver mødt. Ligesom når man på en blind date, håber at møde en smuk og anderledes pige, men i stedet møder sin gamle matematiklærer fra folkeskolen, som taler om 10-tabellen. Således mødte jeg en bog bestående af genkendelige hjerneskanningsstudier og genkendelige beretninger om kognitiv adfærdsterapi. Faktisk kunne bogens redaktører uden problemer slette ti ud af bogens tretten kapitler og udskifte ordet ”internet” med ordet ”alkohol”, og teksten, budskabet, og forståelsen ville stadig ikke have ændret sig en tøddel. Nu, efter jeg har ventileret min skuffelse, vil det være på sin plads at beskrive bogen. Bogen er inddelt i tre dele. 15 sider om udviklingen af IA. 120 sider om hjerneskanningsstudier af IA. 80 sider om behandling af IA, samt 15 sider om Sydkoreas politik for IA.

Bogens første del, som udgøres af blot et kapitel – introduktionskapitlet, er skrevet af den amerikanske psykolog Kimberly Young. Kimberly var den første til at få øjnene op for fænomenet IA og udvikle en test til at måle tilstedeværelsen af IA. Hendes første artikel blev publiceret i 1996. Artiklen havde undersøgt 600 cases ved hjælp af et spørgeskema udviklet og tilpasset ud fra et spørgeskema, der baserer sig på DSM-4 kriterier for pengespilsafhængighed (gambling disorder). Hendes test kaldes Internet Addiction Diagnostic Questionnaire (IADQ). Kimberly har også udviklet en anden test, som kaldes Internet Addiction Test (IAT). Begge tests får en god vurdering af Kimberly, men desværre glemmer Kimberly at omtale andre tests, som også findes på markedet. Kimberly beskriver dernæst mulige psykologiske, sociale og biologiske faktorer bag IA, og hvordan kognitiv adfærdsterapi kan bruges i behandlingen af IA. Beskrivelserne er kedelige og fortæller en genkendelig historie: At det er de socialt depraverede, som har problemerne.

Bogens anden del har syv kapitler omkring hjerneskanningsstudier af den internetafhængige hjerne, hvor der anvendes gængse metoder: MRI, fMRI, PET, og det diskuteres i hvor høj grad den internetafhængige hjerne ligner den traditionelle misbrugshjerne. To af kapitlerne (kap. 3 og 5) forholder sig til internet gaming disorder og tør ikke at konkludere noget, mens de kapitler (kap. 2,4, 6, 7 og 8) som forholder sig til IA siger, at IA-hjernen er på samme måde, som andre misbrugshjerner med dopaminerg aktivitet i striatum, der netop udgør hjernens belønning- og abstinenssystem. En læser kan med fordel nøjes med at læse kapitel otte, som er redaktørernes sammenfatning, hvilken er dejlig kort og klart formuleret.

Bogens tredje del har fem kapitler – fire omkring behandling og et omkring statslig styring. Kapitlerne omhandler data-tracking (kap. 9), farmakologisk behandling (kap.10), psykoterapeutisk behandling i Sydkorea (kap.11) og i Tyskland (kap.12), hvor sidstnævnte bruger et behandlingsprogram for cannabismisbrugere. Kapitel tretten afslutter bogen med en beskrivelse af Sydkoreas politik på området omkring IA. Sydkorea er verdens første land, der har indført statslig styring og lovgivning på området IA, og derfor er deres masterplan og indhøstede erfaringer genstand for stor interesse.

De tretten kapitler i bogen er opbygget på samme måde som en videnskabelig artikel og er superkedelige at læse. Bogen er på den måde ikke et forsøg på at skabe en sammenhængende fortælling til læseren men blot en antologi, der samler eksisterende artikler fra et forskningstidsskrift i bogform.

Den største anke mod bogen, udover at den er kedelig er, at den undlader at forholde sig til IA som andet end et individuelt problem – med disse tre indfaldsvinkler 1) Spørgeskemaundersøgelser viser, at en del individer er blevet IA. 2) Hjerneskanningsstudier viser, at IA hjernen ligner en traditionel misbrugshjerne. 3) Behandlingsprogrammer for IA er derfor de samme som for traditionelle misbrugere. Men fænomenet IA er superspændende og bør derfor vinkles fundamentalt anderledes: 1) Menneskets evolutionshistorie har medført, at vi har indbygget stærke belønningsmekanismer for sex, nyheder, mad og social tilknytning, 2) Fødevareindustrien har knækket salgskoden med at koncentrere en uhyggelig stor mængde sukker og fedt i deres produkter (det, som udløser belønning) og dernæst opnå en ureguleret adgang til at få solgt disse produkter med det resultat, at over 1,9 milliarder mennesker er overvægtige. IT-branchen forsøger at gøre fødevareindustrien kunsten efter ved at koble sig på belønningsmekanismerne nyheder og sociale fællesskaber og sikre sig en ureguleret adgang til den moderne forbruger. 3) En opvækst med overvægt af digitale medier i skole og dagligdag vil erodere en sund, psykosocial stimulering og tilpasning hos mange familier, og dernæst gøre disse familier endnu mere afhængig af stimulering fra digitale medier. 4) En forebyggelse eller basal behandling kan bestå i at sikre, at mennesker har adgang til at indgå i reelle og meningsfulde fællesskaber uden at industrien kan tjene penge på det. Forskning fra afhængighedens grand old man Bruce Alexander viser nemlig, at mennesker, der indgår i reelle og meningsfulde fællesskaber, slet ikke har lyst til eller brug for at dope sig med mad, alkohol, cannabis, heroin, porno, internet, smartphones og forbrug. Læs derfor ikke bogen ”Internet Addiction”, men læs hellere Bruce Alexanders bog ”The Globalisation of Addiction”.

Af Morten Fenger, MS psych, ph.d., projektleder, Psykoterapeutisk Center Stolpegård

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge