Titlen siger egentlig det hele. Her er en lille kort bog, der introducerer læseren for personlighedsforstyrrelser. Lige fra græske filosoffers personlighedstyper over definering af personlighed til gennemgang af de diagnostiske kriterier for personlighedsforstyrrelser og behandling heraf. Og Simonsen gør det godt. Som fagperson kunne jeg godt ønske mig mere af bogen – men hermed ville den jo også blive mere omfangsrig. Som en bog til kort at præsentere emnet personlighedsforstyrrelser fungerer den godt, fordi Simonsen faktisk formår at komme godt omkring emnet og samtidig inddrage den nyeste viden.

Bogens målgruppe er da også mennesker med personlighedsforstyrrelser, men den fremstår også fordelagtig til andre mennesker, der kommer i kontakt med denne gruppe mennesker. Til psykologer giver den nok ikke megen ny information, men den vil med fordel kunne bruges til at genopfriske viden eller en kort opdatering i forhold til diagnosticering og behandling. Og så vil den være fordelagtig til at oplyse patienter/klienter, deres pårørende, og herudover andre faggrupper, som måske arbejder med mennesker med personlighedsforstyrrelser.

Mit eneste kritikpunkt af bogen vil være afsnittet ’Når personligheder mødes’, som er en del af kapitel 1. Her beskriver Simonsen, hvordan det kan se ud, når fx ’den stabile og den sprudlende’ personlighed mødes. For mig fremstiller dette afsnit blot nogle begrænsende stereotyper for forskellige personlighedstyper, og hvad der sker, når de indgår i en relation med hinanden. Jeg har svært ved at se, hvad disse stereotyper skal bruges til, da de sjældent har meget hold i virkeligheden. Vi mennesker er for forskellige til, at der kan opstilles sådanne generalisationer. Heldigvis er dette kun et lille udsnit af bogen.

Så herefter skal det siges, at bogen heldigvis bruger mest plads på at beskrive, hvad en personlighedsforstyrrelse er, hvad årsagerne hertil kan være, og hvordan det kan behandles. Kriterierne for hver personlighedsforstyrrelse gennemgås, der fortælles om prognose, ætiologi, behandling og arvelighed. For mig var det særligt afsnittet om differentialdiagnostik og komorbiditet, der virkede relevant og oplysende. Som fagperson måtte dette afsnit gerne have været uddybet endnu mere, men dette ville igen have gjort den mindre relevant for mennesker med personlighedsforstyrrelse og deres pårørende.

Samlet må bogen siges at være velskrevet og letlæselig, hvorved den bliver en god formidling af emnet til dem uden en faglig relevant baggrund. Bogen er overskuelig at få læst og vil være let at slå op i, hvis man søger noget specifikt. Personligt vil jeg sandsynligvis i fremtiden anbefale bogen til de patienter jeg møder, som bliver diagnosticeret med personlighedsforstyrrelser.

Af Josefine Schmidt, psykolog

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge