Tidligere på året blev vi kontaktet af psykologer fra det portugisiske flyvevåben. De ville høre om mulighederne for et samarbejde. I beskrivelsen af deres afdeling fremhævede de, at de var ISO-certificerede. Vi måtte lige drøfte, hvad det egentlig betød, og hvad vi tænkte om det.

I Lars Michaelsens bog Kvalitetssikring af psykologiske undersøgelser, som anmeldes her, får man en bred og kyndig orientering om hele det felt, der angår standarder og kvalitetssikring i psykologisk testning og personvurdering – altså også hvad ISO-certificering indebærer. Bogens undertitel er ”Krav til testning, personvurdering og erklæringer”. Det er kvalitetssikring af psykologiske test og testning, der er i fokus.

Lars Michaelsen er cand.scient.pol. og har arbejdet med retningslinjer og standardiseringer i forskellige fora. Han beskriver, hvordan der kan arbejdes med kvalitetssikring, hvordan der arbejdes nationalt og internationalt, og han gør opmærksom på, hvordan standardiseringsarbejdet drives frem af forskelligartede interesser (hos testudbydere, testbrugere, de testede osv.)

Bogen indledes med et kapitel om det teoretiske grundlag for psykologisk testning. Kapitlet kommer godt omkring og får også nævnt de kritiske strømninger, der er i tvivl om hvorvidt, der eksisterer stabile målbare egenskaber. Omtalen er dog lidt kortfattet, men psykologer, der anvender test, bliver mindet om uenighederne. ”Personlighed” kommer her til at spille en meget stor en rolle, selvom der er mange andre psykologiske forhold, der kan testes for – hvilket bogen også selv viser.

I andet kapitel introduceres grundelementerne i kvalitetssikring. Emner som psykometri og persondatabeskyttelse berøres, samtidig introduceres de fire områder, som standarder relateres til, nemlig 1) testbrugerens egne kvalifikationer, 2) testens (psykometriske) kvalitet, 3) testprocedurernes kvalitet og endelig 4) tilpasningen af testen til den større kontekst. Det er disse fire områder, som Lars Michaelsen til sidst i bogen samler i en fremgangsmåde, der skal sætte ”indekstal” på arbejdet med kvalitetssikring.

I tredje kapitel får vi så en drøftelse af, hvad ”standard” er. Danmarks officielle standardiseringsorgan er ”Dansk Standard”, som har standarder for mangfoldige områder, og deres definition gengives i bogen. En standard er et dokument, der ”angiver regler, vejledning eller karakteristiske træk ved aktiviteter eller ved resultaterne af disse”. Standarden er ”fastlagt ved konsensus og vedtaget af et anerkendt organ”, og formålet er at ”opnå optimal orden i en given sammenhæng”. Lars Michaelsen gør opmærksom på, at det forhold, at standarden er fastlagt ved konsensus (mellem flere aktører) gør, at man ofte rammer ”laveste fællesnævner”.

Fjerde kapitel fortæller om de forskellige internationale (fx ISO) og nationale (fx DP og VPP) aktører, der beskæftiger sig med psykologiske standarder. Vi får en relevant oversigt, og her som ellers i bogen får vi oplysninger om hjemmesider og andre informationskilder.

I et næsten 100 sider langt femte kapitel præsenteres så standarder og retningslinjer. Disse kan være lige-ud-af-landevejen (som psykologen ”bør afklare med klienterne, hvilke oplysninger der opbevares, og klienternes rettigheder i forhold til oplysningerne”) eller mere specielle (som psykologen skal ”fjerne navne og andre personlige identifikatorer fra databasen over resultater, der er arkiveret til brug for forskning, udvikling af normer eller andre statistiske formalia”). Som læser får man et overblik over noget, der ellers kan ligne en jungle af retningslinjer og forslag fra de forskellige aktører. Jeg fik særligt øjnene op for ”European Federation of Psychologist` Associations” (EFPA), der gør et vigtigt arbejde for kvalitetssikring og bl.a. har udarbejdet en ”Review Model” for beskrivelse og evaluering af psykologiske test.

I sjette kapitel drøftes implementering af standarder (herunder certificeringsordninger). I syvende kapitel fremlægger forfatteren sit eget forslag (kaldet de ”Psykologiske Undersøgelsers Kvadratur”), hvor de oven for nævnte fire elementer i kvalitetssikringen skal søges målt. Om forslaget helt kan bære den vægt, forfatteren lægger på det, er endnu uvist, men han er selv klar over, at en sådan måling er en stor og ressourcekrævende opgave. I de sidste kortere kapitler gennemgås samfundsinteresser og etiske problematikker.

Lars Michaelsen kunne måske have gjort mere ud af en samlet præsentation af fordele og ulemper ved standardisering og certificering i kvalitetssikring. Fordele og ulemper er spredt ud over hele bogen med hovedvægt på fordelene (og det er især ”test” og ”testning”, der er i fokus). Men som nævnt er virkelig meget information samlet i bogen, og personligt tror jeg, at kravet om kvalitetssikring – i enhver form og på alle psykologiens områder – vil blive stærkere i tiden fremover.

Tilbage til den indledende omtale af ISO-certificering. Lars Michaelsens bog fortæller: ISO 10667 er en standard for procedurer og metoder til professionel personvurdering, herunder testanvendelse, i arbejdsmæssige sammenhænge. ISO 10667 forelå færdigvedtaget i 2011, og i Danmark blev den knæsat af Dansk Standard, som har den liggende tilgængelig i en autoriseret dansk oversættelse. Men, som forfatteren tørt bemærker, der ”har indtil videre ikke været nogen interesse i Danmark for at etablere en certificeringsordning med fundament i ISO 10667”.

Denne manglende interesse er beklagelig, og man kan kun håbe, at Lars Michaelsens bog vil bidrage til at få diskussioner i gang om fordele (og ulemper) ved mere eksplicitte standarder for kvalitetssikring i psykologien.

Af Svend Erik Olsen, ledende psykolog, selektionssektionen i Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge