Mobning: Et ord, der som et buzz-word popper op alle mulige steder.
Som de fleste af os tror, vi ved noget om, men som færre har en teoretisk viden om. Noget, vi gerne vil stoppe, men som vi ikke har den fornødne viden og praksis til. Dette gør denne bog noget ved.

Alle, der arbejder professionelt med børn og unge kan have glæde af denne bog. Hvad enten man læser den hele, eller koncentrerer sig om udvalgte kapitler.
Som det angives på bagsiden, så kan den læses fra enden til anden eller bruges som opslagsværk. Dette er korrekt. Men jeg vil anbefale at starte med, at man læser den fra enden til anden for på den måde bedre at finde frem til, hvilke kapitler, man specielt vil fordybe sig i og måske anvende i forhold til sin egen praksis.

I min egen praksis som privatpraktiserende psykolog oplevede jeg allerede efter første gennemlæsning, at jeg blev inspireret af kapitel 1 (Det nye mobbesyn) og kapitel 3 (Når metoder mod mobning virker mod hensigten). Begge kapitler udfordrede mine egne antagelser og forståelser af, hvad der er i spil ved mobning og gjorde, at jeg bedre kunne forstå den kontekst, mine unge klienter er en del af. Og jeg blev bedre til at stille de spørgsmål, som kunne bringe processen videre og hjælpe dem bedre. Specielt forståelsen af hvad det er for en kontekst, børn og unge lever i i dag, og flytte fokus fra den enkeltes personlige strategier til kulturen og fællesskabet i deres klasse og på deres skole fik mig konkret til at stille mange flere spørgsmål til dette. På denne måde blev deres fortælling “foldet mere ud” (for at bruge et udtryk fra narrativ praksis).

Bogen er et konkret og godt udgangspunkt som viden og inspiration i forhold til psykologers arbejde med terapi af børn, unge og familier. Eller psykologers supervision, vejledning og rådgivning af pædagoger og lærere eller andre faggrupper, som arbejder med børn, unge og familier.

Forfatternes ærinde er at formidle den nyeste viden og værktøjer om mobning, fra flere vinkler. Men bogen rækker ud over dette og forsøger at favne bredt. Fx er kapitel 4 (Børns digitale fællesskaber) et kapitel, som ligger lidt uden for dette, men som alligevel er meget værdifuldt for at kunne forstå børns fællesskaber og dermed, hvad der potentielt kan dæmme op for eller forøge mobning.

Jeg synes, det er ærgerligt, at bogen har fået undertitlen “viden og værktøjer for fagfolk”. Jeg synes bestemt, at nogle af kapitlerne er anbefalelsesværdige, også til forældre (som ikke nødvendigvis er fagfolk). Men selvfølgelig meget gerne som et led i samarbejdet med fagfolk. Fx kapitel 5 (Et fælles ansvar – konstruktivt samarbejde med forældre omkring mobning) ville jeg som forælder gerne have haft som et fælles udgangspunkt. Det ville i høj grad have fjernet noget af min egen frustration i forhold til definitionen af min rolle som forælder. Jeg er med på, at kapitlet muligvis for nogle ikke-fagfolk vil kunne være lidt svært tilgængeligt, men som fagperson kan man jo vælge at “udlægge teksten”, opsummere og bruge det som udgangspunkt for en fælles debat.

Dette er en af de bøger, hvor dens styrke samtidig er dens svaghed. I begyndelsen forventede jeg en mere konsistent og sammenhængende bog (selvom jeg skulle have hæftet mig mere ved forordet på bagsiden), dette gjorde mig lidt utålmodig med den. Samtidig er kapitlerne også svingende med hensyn til, hvor teoretiske/praksisnære de er, så man skal “omstille” sin læsning undervejs. Men efterhånden kom jeg til at synes om det. Og nogle gange er det bare sådan, at man skal nå til vejs ende, før man fanger helheden, for så at få lyst til at fordybe sig i enkelte dele igen. Sådan er det med denne bog.

Jeg vil derfor varmt anbefale alle, der arbejder med børn, unge og familier at anskaffe denne bog. Man kan kun blive klogere og positivt overrasket over emner, som man måske allerede troede sig klog på.

Af Maiken Lundsgaard Martinussen, privatpraktiserende psykolog

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge