Bogen er lille, lækker i udførelsen med gode og glade illustrationer, en behagelig overflade på omslaget, og så er den letlæst, men har alligevel en side med litteraturhenvisninger.

 

Som det fremgår af undertitlen, handler bogen om biofeedback og hjerterytme. Målet er at komme mere i kontakt med sit hjerte og det, der er vigtigt for en som person og menneske. Biofeedback fra kroppen kan være en vej til at reducere stress i hverdagen, da man gennem konkrete øvelser, der bringer hjerterytmen i ro, kan påvirke følelser og tanker. Bogen falder i to dele, en 1. del, der handler om biofeedback – hvad man helt konkret gør, og hvad man får ud af det, og så en 2. del, der fremstiller teorien og fysiologien bag biofeedback og hjerterytme, hvad baggrunden er for graferne, og hvordan de skal tolkes.

 

Biofeedback har eksisteret siden 1970’erne i forskellige udgaver, men det nye er, at man gennem en censor hæftet på øreflippen kan via en app (App’en hedder ”Inner Balance” og er udviklet af HeartMath Institute) få feedback på telefonen, hvordan ens hjerterytme er. Målet er ikke en helt ensartet hjerterytme, men derimod en kohærent hjerterytme, hvilket vil sige en hjerterytme, der følger et bestemt mønster, der matcher ind og udånding i vejrtrækningen. Hjerterytmen følger normalt det autonome nervesystem, men dette kan altså påvirkes gennem en bevidst brug af vejrtrækningen.

 

Det sympatiske nervesystem er den del af det autonome nevesystem, der har et højt energiniveau og agere på ”fight or flight” præmisser i forhold til indre og ydre stressfaktorer. Aktivering af den parasympatiske del af nervesystemet medfører, at der spares på energien, og der bringes ro i kroppen, og dette kan aflæses i hjerterytmen. Det modsatte af en kohærent hjerterytme er en kaotisk hjerterytme. Men en kohærent hjerterytme er en anden tilstand end det at være afslappet. Kohærent er en fysiologisk tilstand, hvor personen både er nærværende og klar, men samtidig rolig og tilpas. Dvs. at både det sympatiske og det parasympatiske nervesystem er aktiveret. En sådan kohærent hjerterytme er forbundet med mere mentalt overskud og bedre vilkår for psykisk trivsel. Dette underbygges af et studie i International Journal of Psychophysiology fra 2019.

 

En anden vigtig effekt af en kohærent hjerterytme er opnåelse af mere følelsesmæssig balance, da der er en klar sammenhæng mellem en persons følelsesmæssige tilstand og mønsteret i hjerterytmen. Blot 5 minutters åndedrætstræning i forhold til at få en kohærent hjerterytme kan medføre en oplevelse af, at der bliver skruet ned for ”følelsernes volumenknap” og dermed befordre udsyn og blik for nye muligheder dvs. mentalt overblik, der aktivt kan vælges til i stedet for tunnelsyn og automatiske reaktioner. Det er dette følelsesmæssige skift, der er vigtigt. I forhold til stress kan dette skift hjælpe os med at forvalte energien i løbet af dagen. Fx ved at slippe en ubehagelig fornemmelse fra et møde, der ellers kunne blive siddende i kroppen måske resten af dagen. Vejen hertil er udførligt beskrevet under overskriften: ”Så hvad skal du rent faktisk gøre?” (p.56) med efterfølgende 3 øvelser: 1) Skru ned for følelsernes intensitet, 2) Stilhed, 3) balance.

Teknikkerne kan bruges når man står midt i en presset situation forbereder sig på en situation i fremtiden, står overfor et aktuelt problem, mærker stress og tidspres i hverdagen eller har svært ved at tage en beslutning. (frit citat fra bogen)

 

  1. del handler som nævnt om teorien og fysiologien bag biofeedback og hjerterytme, hvad baggrunden er for graferne, og hvordan de skal tolkes. Her introduceres hjertefrekvensvariation, forkortet HRV (Heart Rate Variability), også kaldet pulsvariation. Og det viser sig, at en sund person har en stor variation i den tid, der er mellem hjerteslagene. Hjertet kan slå hurtigt og langsomt alt efter, hvad der er brug for af energitilførsel. De forskellige hjerterytmer er fremstillet i en serie illustrative figurer i en række koordinatsystemer. Bogens sidste afsnit handler om, hvordan man kan følge effekten af ens træning og derved blive motiveret til at fortsætte, og det er vigtigt, da hjertekohærens er en kapacitet, der kan trænes og forbedres. Og hjertekohærens vil betyde mindre stress, bedre følelsesmæssig regulering i her og nu-situationer og på sigt ændre baseline i forhold til selvreguleringskapacitet.

 

Forfatterens epilog er et ønske om at biofeedback kan være med til at skabe flere øjeblikke, hvor vi kan høre vores melodi, dvs. at få kontakt med det, der er vigtigt for os: ”Du kan ikke effektivisere dig ud af hverdagens stress og tidspres, men du kan lære at finde ro midt i kaos”.

 

Om forfatteren:

Cand.psych.aut., specialist i psykoterapi og certificeret som træner i biofeedback v/HeartMath Institute, Californien 2019

 

Af Elsebeth B. Nielsen, cand.mag. & cand.psych. F 

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge