Af Anna Rosenbeck, cand.psych., klinisk psykolog, specialist i børnepsykologi og supervision

Gennem mit arbejde har jeg erfaret, at man ofte tilsidesætter børnenes behov i aftaler om samvær imellem børn og forældre og derved kommer til at forstyrre børnenes udvikling og trivsel – ofte bliver den helt klassiske teori om tidlig relationsdannelse og tilknytning tilsidesat.

Børn, der anbringes i en plejefamilie, er oftest børn, som har været udsat for omsorgssvigt og således har behov for særlig omsorg og pleje. Ofte er det tillige nødvendigt med særlig kvalificeret og tilpasset omsorg med en tilrettelagt behandling. Det betyder, at det ikke er tilstrækkeligt, at børnene blot anbringes hos særligt velmenende voksne med energi og lyst til at tilbyde børnene en bedre opvækst, end de tidligere har oplevet. De nye voksne, som børnene anbringes hos, bør foruden at have energi og lyst til at gøre en særlig indsats for sårbare børn også besidde evner til at se børnenes behov og reagere kvalificeret på dem. De må være opmærksomme på, at de nye børn i familien kan have helt andre behov for pleje og omsorg og en helt anden personlighed med helt anderledes reaktioner, end deres egne børn havde i lignede situationer.

Det er erfaringen, at jo tidligere børn anbringes i en plejefamilie, jo bedre betingelser har de for at udvikle et sikkert og trygt tilknytningsmønster, således at de kan udvikle en mere stabil personlighed med evne til at indgå i relationer og kunne udvikle dem. Hvilket ofte også vil være afgørende for deres evne til at gennemføre et skole- og uddannelsesforløb. Undersøgelser viser, at børn, som er anbragt i plejefamilier, gennemsnitligt klarer sig ringere i skolen og har mindre sandsynlighed for siden at kunne gennemføre uddannelsesforløb.

Den klassiske tilknytningsteori fortæller os, at børn almindeligvis fødes med evne til at knytte og relatere sig. Denne evne kan forstyrres i fostertilværelsen af, at moderen har overforbrug af alkohol, stoffer eller medicin, samt hvis moderen er belastet ved fx at leve i et voldeligt forhold, ved samliv med en misbrugende samlever eller ved øvrige krav i dagligdagen. Børn, der er født efter en således belastet graviditet, kan have en reduceret evne til at relatere sig og skabe kontakt. Det er da også ofte børn af sårbare og skrøbelige forældre, som anbringes i en familiepleje umiddelbart efter fødslen, og det er også især disse børn, der har behov for en særlig kvalificeret omsorg for at komme i trivsel og udvikling.

Tilknytningsteorien fortæller os også, at perioden fra barnets fødsel til det er 12-15 måneder er en særlig vigtig periode i barnets udvikling. I denne periode gennemlever barnet forskellige udviklingsfaser henimod at udvikle sit tilknytningsmønster. Denne udvikling kan forstyrres såvel af barnets medfødte sårbarhed eller mangel på ressourcer til at relatere sig som af fraværet af et beskyttende, betryggende miljø. Dette sidste kan skyldes manglende evne til at prioritere barnets behov for ro og beskyttelse til at kunne relatere sig. Manglende indlevelse i barnets behov herfor kan medføre, at barnet forstyrres i sin udvikling henimod at udvikle et sikkert og trygt tilknytningsmønster.

Når et barn anbringes i en plejefamilie bør der som en rutine udarbejdes en handleplan, der vurderer barnets behov for samvær tillige med, at barnets sårbarhed vurderes.

Hvor meget støtte har barnet/forældrene og plejeforældrene brug for ved samværene?

Hvor meget samvær tåler barnet uden, at dets evne til at danne relationer forstyrres

Det er erfaringen, at barnets samvær med sine biologiske forældre – hvis det sker i en uklar ramme uden den relevante støtte – kan forstyrre barnets psykiske udvikling. Endvidere kan det skabe disharmoni i udviklingen imellem plejebarnet og plejeforældrene og påvirke barnets evne til at relatere sig og knytte sig.

I Norge arbejdes på et forslag til en ny Børneværnslov, hvor udvalget [1] foreslår, at:

”- Benytte begrepet kontakt som beskrivelse på kontakt enten i form av samvær eller på annen måte.
– Gjøre flere materielle endringer i reglene om kontakt.”

Udvalgets forslag indebærer, at:

”- Det skal gjelde en hovedregel om at barn har rett til kontakt med foreldre, søsken og andre nærstående.

– Barnevernstjenesten plikter å legge aktivt til rette for kontakten, og at barnevernstjenesten ved en omsorgsovertakelse plikter å utarbeide en plan for kontakten der det angis hva som er tenkt med hensyn til omfang og gjennomføring av kontakt med hvilke personer.

– Begrensninger i retten til kontakt kan fastsettes dersom dette er nødvendig.

– Eventuelle begrensninger i kontakt mellom barn og foreldre fastsettes av fylkesnemnda.

– Eventuelle begrensninger i kontakten mellom barnet og andre enn foreldrene fastsettes av barnevernstjenesten.

– Barnevernstjenestens vedtak kan påklages til fylkesnemnda. Utvalgets flertall foreslår at klage fra andre enn besteforeldre, søsken eller tidligere omsorgshavere bare behandles av nemnda der nemnda gir samtykke til dette.”

Det er tiltag, som kan tilgodese barnets behov for stabilitet til at udvikle sig trygt, uden at det bliver retraumatiseret af tidligere omsorgssvigt. Der lægges tillige vægt på en målsætning med anbringelsen, herunder den tiltænkte varighed, barnets behov og forældrenes samværskompetencer, hvilket er væsentlige faktorer at tage hensyn til, når samværet planlægges og reguleres.

I Norge er det som i Danmark almindelig praksis, at der under en midlertidig anbringelse, arbejdes på at opretholde kontakten imellem forældrene og barnet med hyppige samvær.

Arbejdet med tilknytning handler først og fremmest om at skabe en ”sikker base” for barnet. Det er en base, som barnet kender og er tryg ved, og som barnet fortsat kan vende tilbage til, når der er behov derfor. Barnets evne til at søge tilbage til basen for ”at blive ladet op” og ”mærke tryghed” kan forstyrres af indtryk fra miljøet, herunder af samvær som ikke tilgodeser barnets behov for støtte under samværene.

Behandlingen med at udvikle tilknytningen bør have en høj prioritet og må bakkes op af personer med en høj faglig indsigt, som formår at vurdere om barnets psykiske udvikling forstyrres, og om barnet hæmmes i sin psykiske udvikling.

Det bør således prioriteres, at der skabes en tryghedsbase, hvor barnet gives mulighed for at knytte sig i et trygt miljø med forudsigelige voksne. Når først barnet har en stabil oplevelse af en tilhørsperson, som det har ”basis trust” til, kan barnet føle sig tryg og robust og kan derefter også relatere sig til andre personer i omgivelserne.

Børn, som har udviklet et trygt tilknytningsmønster, får en robusthed til at relatere sig til andre personer og til at evne til at indgå i samspil, som kan skabe gensidighed. Men udgangspunktet er, at barnet må støttes i at udvikle en tryg og sikker identitet i et miljø, hvor dets relationskompetencer ikke trues.

Forskningen peger på, at relationskompetence er en af de mest væsentlige kernekompetencer i det pædagogiske felt. At kunne etablere et varmt psykologisk bånd til barnet, at kunne arbejde ressourceorienteret og understøtte barnets udvikling af mestringsstrategier er nogle af de temaer, der danner overskrifter for både lærere og pædagogers dagligdag. Men for mange børn er netop det at danne relationer og indgå i sociale sammenhænge en stor udfordring. (Alinea marts 2013).

P-DEBAT

Debatstoffet er inddelt i to kategorier:

Læserindlæg
Her kan læserne komme til orde med kommentarer og holdninger til artikler og/eller udtalelser, der har været publiceret i det trykte fagmagasin og på hjemmesiden – hvad enten det er ris, ros, anbefalinger, supplerende bemærkninger eller andet.

Faglig debat
Den faglige debatartikel hviler på fagrelevant stof – lige fra psykologvidenskabelige problemstillinger til fagetiske betragtninger og alt derimellem.

Omfang: Max 3.000 anslag inkl. mellemrum.

Skriv og bliv læst

Har du læst en artikel i magasinet, du gerne vil kommentere på?

Eller har du noget på hjerte – noget, du gerne vil smide ud til debat blandt kollegaer?

Læs mere om, hvordan du kan bidrage med tekster til P – Psykologernes fagmagasin – på siden Skriv og bliv læst

Husk den gode tone

Skarpe synspunkter og debat er velkomne her, men skal følge sidens retningslinjer for god takt og tone.

Kommentarer, der er injurierende, diskriminerende eller krænkende i indhold eller ordlyd eller har karakter af at være chikane mod andre, tolereres ikke og vil blive slettet.

Kommentarer må heller ikke indeholde reklame eller kommercielle indlæg.

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge