Af: Sigrid Strunge Vetter

 

Da jeg gik på tredje semester i 2018, sad jeg en dag i en proppet forelæsningssal på Aarhus Universitet. Vi havde klinisk psykologi, som omhandler diagnosticering og behandling af mennesker med psykiske vanskeligheder. Dagens forelæser sagde, som mange andre forelæsere før havde sagt: ”… når i som færdiguddannet kommer ud praksis…”

Den sætning gav mig en knude i min mave, og fik mig til at sætte spørgsmålstegn ved min uddannelse.

Jeg følte mig forkert blandt mine medstuderende, og jeg fik lyst til at droppe ud.

For jeg vil ikke ud i praksis. Og jeg vil ikke være klinisk psykolog.

Først i februar 2020, kunne jeg se en anden vej. På et visit i Holland mødte jeg en anden psykologi-studerende. Hun kunne ikke genkende den domminerene kliniske orientering i min undervisning og blandt medstuderende. På hendes psykologiuddannelse lærer hun, hvordan hun kan blive en dygtig leder. Hvordan hun bliver topkvalificeret til at stå for markedsføring. Eller hvordan hun kan blive autoriseret psykolog, der praktiserer samtaleterapi. Det er op til hende selv, hvad hun specialiserer sig i på hendes kandidat, og dermed hvad hun bliver kvalificeret til at praktisere som færdiguddannet.

”Det vil jeg også,” tænkte jeg.

Men det er ikke så nemt. For i min hverdag som psykologistuderende på Aarhus Universitet oplever jeg desværre en relativt ensporet tilgang til, hvad jeg kan forvente som færdiguddannet – både indenfor og udenfor universitetets mure.

Det giver mig en følelse af at være akademisk indskrænket og umotiveret. Skal jeg fortsat holdes fastspændt i den kliniske tilgang, føler jeg mig lige så motiveret og kompetent som psykolog, som en punkteret luftmadras må føle sig kompetent som seng.

Mens mange af mine medstuderende – med god grund – kalder på mere praksis, der forbereder dem på at blive kvalificeret kliniske psykologer, kalder jeg på muligheden for at specialisere mig i en anden retning.

Universiteter skal genoverveje, hvordan man sammensætter psykologiuddannelserne og have tillid til, at den enkelte kandidatstuderende er kompetent til at vælge den relevante fagpakke for dem. Der skal være plads og tillid til, at jeg kan vælge en fagpakke, der kvalificerer mig til at arbejde organisatorisk, mens en anden vælger en fagpakke, der kvalificerer vedkommende til at lave markedsføring og en tredje vælger de kliniske fag og bliver specialiseret i at arbejde med samtaleterapi.

Der skal være rummelighed og faglig respekt for, at forskellige faglige retninger på universitetet vil give forskellige typer af lige dygtige færdiguddannede psykologer.

Debatstoffet er inddelt i to kategorier:

Læserindlæg
Her kan læserne komme til orde med kommentarer og holdninger til artikler og/eller udtalelser, der har været publiceret i det trykte fagmagasin og på hjemmesiden – hvad enten det er ris, ros, anbefalinger, supplerende bemærkninger eller andet.

Faglig debat
Den faglige debatartikel hviler på fagrelevant stof – lige fra psykologvidenskabelige problemstillinger til fagetiske betragtninger og alt derimellem.

Omfang: Max 3.000 anslag inkl. mellemrum.

Skriv og bliv læst

Har du læst en artikel i magasinet, du gerne vil kommentere på?

Eller har du noget på hjerte – noget, du gerne vil smide ud til debat blandt kollegaer?

Læs mere om, hvordan du kan bidrage med tekster til P – Psykologernes fagmagasin – på siden Skriv og bliv læst

 

Husk den gode tone

Skarpe synspunkter og debat er velkomne her, men skal følge sidens retningslinjer for god takt og tone.

Kommentarer, der er injurierende, diskriminerende eller krænkende i indhold eller ordlyd eller har karakter af at være chikane mod andre, tolereres ikke og vil blive slettet.

Kommentarer må heller ikke indeholde reklame eller kommercielle indlæg.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge