Af Line Juby Rosbæk, stud.cand.psych., AAU

 

”Læser du psykologi? Psykoanalyserer du så mig nu?”

Det er et spørgsmål, jeg ofte er blevet stillet, så snart jeg fortæller, at jeg studerer psykologi. Alt efter kontekst og overskud svarer jeg tit nej til spørgsmålet med vemod i stemmen og en ærlig kommentar i retning af: ”det lærer vi ikke på psykologistudiet”. Derimod lærer vi at redegøre for en masse teori. Vi lærer at forvandle og justere komplekse spørgsmål om menneskets natur til store mængder data, skemaer og krav om evidens.

Det er muligt at gennemføre hele psykologistudiet uden selv nogensinde at have været i terapi. Det finder jeg utroligt tankevækkende. Psykologiuddannelsen er nemlig i høj grad det label og den ”adgangsbillet”, som gør, at langt de fleste mennesker tror, at vi pr. automatik er rustet til at forstå og tale med mennesker i en professionel og/eller terapeutisk kontekst.

Efter minimum fem år på universitetet følger forkortelsen cand.psych. og retten til at bruge den synlige, beskyttede titel psykolog. Med denne titel følger dog også en usynlig tillidserklæring og ansvarlighed til nu at kunne forstå og håndtere levende menneskeskæbner. Mit spørgsmål er dog, om akademiske, psykologfaglige hænder nødvendigvis er rustet og berettiget til dette?

Med adgangskrav, som forlanger tårnhøje gennemsnit, har psykologiuddannelsen fået tildelt et iboende kvalitetsstempel, som måske skygger for en kritisk sans ift. indholdet af selve uddannelsen? Mens man på universiteter i Sverige og England kan vælge mellem forskellige retninger, eksempelvis forskning eller terapi, er vores psykologiuddannelser i Danmark ”generalistuddannelser”, som uddanner kommende psykologer til at kunne reproducere, kritisk reflektere over samt navigere i et stort og forskelligartet, teoretisk landskab.

Psykologien har i mange år været underlagt et positivistisk videnskabsideal, hvor data, der kan måles og vejes, vejer tungest i det ”videnskabelige hierarki”. Det er farligt at besmitte den rene videnskab og psykologen trænes til altid at være opmærksom og på vagt over for egne bias og fordomme.

Kliniske psykologer rustes til at ”psykoedukere” og tildele klienter og patienter effektive ”redskaber” og ”værktøjer”. I ny og næ kan det forsvares, at psykologen ”selvafslører”, hvilket betyder, at psykologen deler nøje udvalgte og få, personlige detaljer om psykologens eget liv.

Jeg er klar over, at jeg lyder meget kritisk, men min hensigt er bestemt ikke at nedgøre eller negligere psykologiuddannelsen i Danmark. Jeg har stor respekt for den psykologiske profession og det psykologfaglige arbejde, min pointe er blot at sætte spørgsmålstegn ved distancen mellem psykologien og mennesket, der studerer denne komplekse videnskab.

Psykologi betyder, direkte oversat fra græsk, læren om sjælen, men i dag flakker sjælen rundt som en hjemløs immigrant, der hverken er velkommen i klinisk eller videnskabelig kontekst. Sjælen er forsvundet fra psykologien og forskudt til teologi, antik og kartesiansk filosofi eller spirituel New Age litteratur forvist fra sit oprindelige ophav – psykologien. I moderne, akademisk psykologi er begrebet sjæl for længst erstattet af ord som psyke, sind, selv eller bevidsthed. Det vil sige nye abstrakte begreber uden entydige definitioner, men som uden religiøse konnotationer er helt legitime i den videnskabelige diskurs.

I min optik er sund spiritualitet ikke udelukkende et spørgsmål om tro, men et holistisk spørgsmål om fysisk forankring og forening af tanker, krop og følelser. Vi er vores eget mest fintfølende instrument. Hvorfor kan universitetet ikke være en platform, som også opfordrer os til at bruge os selv – vores krop – vores følelser? Ikke på bekostning af et teoretisk fundament, men på baggrund og i samspil med dette.

Psykologi og spiritualitet er ikke adskilte verdener. Tværtimod er det min klare overbevisning, at de er dybt forbundet. Uden spiritualitet kan psykologien hverken forstå eller integrere menneskets åndelige natur og forbundethed, og uden psykologi kan spiritualiteten forlede os til storhedsvanvid, grænseløse vrangforestillinger og virkelighedsflugt.

Denne konstruerede distance mellem psykologi og spiritualitet minder mig om en anden form for afstandstagen, nemlig den kløft, der somme tider findes mellem psykologer og terapeuter.

I modsætning til psykolog er terapeut ikke en beskyttet titel. Man kan således kalde sig selv ”kærlighedsterapeut” efter et enkelt weekendkursus eller opfinde sin egen form for terapi uden nogen form for undervisning. Selvom dette naturligvis kan være problematisk, må denne sunde skepsis ikke skygge for det hav af seriøse og dybdegående psykoterapeutiske uddannelser, som også eksisterer.

På psykologiuddannelsen bliver vi eksplicit bedt om at værne om vores titel og huske denne adskillelse mellem psykologer og terapeuter. Vi har gået fem år på universitetet. Det har de, terapeuterne, ikke. Til gengæld har mange terapeuter en enorm praksiserfaring, gået i egenterapi og dermed arbejdet med sig selv, mens man som uddannet psykolog kan have gennemført et helt universitetsstudium uden nogensinde at være blevet konfronteret med eller bedt om at bruge sin krop eller sine følelser på en faglig måde.

Det er selvfølgelig langt fra alle nyudklækkede psykologer, som flyver ud på arbejdsmarkedet for at lave terapeutisk arbejde eller drømmer om en efteruddannelse i psykoterapi. Der findes utallige andre professionelle platforme, både i den offentlige sektor og private virksomheder, hvor psykologen ikke har en direkte terapeutisk funktion, men eksempelvis en undersøgende, rådgivende, formidlende, ledende, medierende eller superviserende rolle.
Som tidligere nævnt giver psykologiuddannelsen de studerende et bredt overblik over mange forskellige teoretiske og metodologiske retninger.

Vi stifter bekendtskab med statistik, neuropsykologi, kognitionspsykologi, socialpsykologi, personlighedspsykologi og adskillige andre, psykologiske grene.

I løbet af det femårige studium burde det derfor ikke være utænkeligt, at psykologistuderende også fik mulighed for at udforske en terapeutisk dimension og mærke på egen krop, hvad det vil sige at være klient i terapi. Mon ikke det ville være muligt at inkludere et sådan forløb som en ligeværdig og integreret del af psykologiuddannelsen uden at dette hverken tillægges mindre betydning eller hæves over andre psykologiske fag?

Personligt har jeg aldrig mærket et synderligt behov for eller glæde ved at gennemføre statistikfaget, men jeg ser værdien i, at jeg som kommende psykolog har fået et begrænset, men rimeligt kendskab til statistik. Kunne det samme ikke gøre sig gældende om et kort terapiforløb eller et nyt fag, der vover at bruge og kræve mere end den psykologistuderendes kloge hoved? Hvad ville der mon ske, hvis vi turde at tænke både/og frem for enten/eller?

P_DEBAT

Debatstoffet er inddelt i to kategorier:

Læserindlæg
Her kan læserne komme til orde med kommentarer og holdninger til artikler og/eller udtalelser, der har været publiceret i det trykte fagmagasin og på hjemmesiden – hvad enten det er ris, ros, anbefalinger, supplerende bemærkninger eller andet.

Faglig debat
Den faglige debatartikel hviler på fagrelevant stof – lige fra psykologvidenskabelige problemstillinger til fagetiske betragtninger og alt derimellem.

Omfang: Max 3.000 anslag inkl. mellemrum.

Skriv og bliv læst

Har du læst en artikel i magasinet, du gerne vil kommentere på?

Eller har du noget på hjerte – noget, du gerne vil smide ud til debat blandt kollegaer?

Læs mere om, hvordan du kan bidrage med tekster til P – Psykologernes fagmagasin – på siden Skriv og bliv læst

Husk den gode tone

Skarpe synspunkter og debat er velkomne her, men skal følge sidens retningslinjer for god takt og tone.

Kommentarer, der er injurierende, diskriminerende eller krænkende i indhold eller ordlyd eller har karakter af at være chikane mod andre, tolereres ikke og vil blive slettet.

Kommentarer må heller ikke indeholde reklame eller kommercielle indlæg.

Kommentarer
  • Annette Otto
    Svar

    Lyder klogt og relevant, kære Line. Godt du også har prioriteret at møde mennesker undervejs i studiet og sat teorien på prøve.
    Som mange andre job er de dygtigste ppr psykologer jeg har mødt dem hvor mennesket bag og deres solide viden noget, der går op i en højere enhed.
    🥰

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge