Af Benjamin Katz, cand.psych.

 

Fra omtrent midten af 1990’erne begyndte jeg at fremsætte mine ”Kassandra”-forudsigelser, hvad angår borgernes – i Danmark og i Vesten – forværrede mentale tilstand. I en række artikler på DP fra den tid (se referencerne) advarede jeg både om, at denne forværring ville blive overvældende grundet vores normer, værdier og livsstil, samt psykologiens utilsvarende tiltag på kilderne for disse problemer (at disse problemer kun har med individet at gøre). Samtidigt påpegede jeg en sammenhæng mellem denne forværrede psykiske tilstand og de voksende samfundsmæssige og globale problemer, samt mangel på opløftende fælles visioner. I de sidste artikler fra dengang præsenterede jeg en ny global vision for fremtidens mennesker i ”en verden i flammer” (apropos klimaforandringer).

De allerfleste af mine forudsigelser er – desværre – gået i opfyldelse, som det fremgår af denne artikel, og ligeledes er vores manglende evne til at forhindre denne udvikling.
Vi psykologer og andre behandlere er ved at tabe kampen om borgernes trivsel i vores samfund. Sammenhængen mellem de voksende problemer med menneskernes mistrivsel, psykologiens stagnation, samt hvordan vi får løst vores underliggende problemer såsom global bæredygtighed, befolkningstilvækst, konsum-mentaliteten og forureningen af vores livsbetingelser, vil jeg tage op i de kommende artikler.

Hvad er gået galt i de sidste 15-20 år med borgernes trivsel og hvorfor?

Vi oplever, at de samfundsmæssige funktioner fungerer langt fra optimalt og svigter en del nødstedte borgere. Er det danske samfund dermed ved at udhule dets velfærd? Både psykiatri, politi, skolevæsnet, hospitalerne, ældreomsorgen, psykologisk hjælp og forebyggelse fungerer langt fra tilstrækkeligt. Svigtende ressourcer og en betydelig mere krævende indsats samt manglende kompetencer spiller alle en væsentlig rolle (det danske samfund er i de sidste 30 år blevet både multikulturelt og fragmenteret, sygelig bureaukratisereret og kontrollerende). De nævnte faggrupper, der skal tage sig af vores velvære og velfærd, er overanstrengte og i nogle tilfælde undertrænet.

Mangel på fælles vision og sammenhæng i vores samfund, samt afsky rettet mod politikerne – de har ofte dårlig renomme – og en skepsis vedrørende demokratiets fremtid, tyder på, at systemet er under enormt pres og er begyndt at knække i furerne.

Befolkningens ændrede sammensætning har svækket den nationale sammenhængskraft, og den stigende individualisme og forbrugermentalitet har medført store psykiske såvel som fysiske problemer hos mange. Den gensidige tillid som var Danmarks varemærke, er ved at forsvinde: Det fri salg ude i landdistrikterne af jordbær, honning æg osv. som har bygget på tillid – at man lægger pengene for de varer man køber – er ved at bryde sammen, fordi flere og flere stjæler både varerne og de kontanter der bliver lagt (BT; Metro.18.9.2019. side 2: Landvejsrøvere)

Lad os sætte nogle tal på denne tilstand:

Markant flere danskere har i dag en psykiatrisk diagnose end for bare seks år siden.

Så mange er i behandling:

  • 151.000 danskere er i behandling i psykiatrien (Sundhedsdatastyrelsen 2018).
  • Fra 2009 – 2017 er antallet af patienter i psykiatrisk behandling steget med:
  • 37 pct. i alt (110.000 til 151.000)
  • 72 pct. for børn og unge (21.000 til 36.000)
  • 30 pct. for voksne (90.000 til 117.000)

Mere end en kvart million danskere havde således i 2018 en psykisk diagnose som for eksempel angst, stress, ADHD, autisme eller skizofreni. Det viser en analyse fra Momentum, Kommunernes Landsforenings (KL) nyhedsbrev.

Her kan også man læse, at mens der i 2013 var 198.100 voksne danskere og 35.900 unge under 18 år med en psykiatrisk diagnose, var tallene i 2018 steget til 242.100 for voksne og 45.500 for unge. Dermed er der fra 2013 til 2018 samlet set sket en stigning på mere end 22 procent.

Antallet af danskere med en psykisk sygdom eller dårligt mentalt helbred er altså vokset eksplosivt de senere år, men det er ikke undersøgt til bunds, og der er heller ikke enighed om, hvor stor en del af stigningen, der skyldes, at flere bliver syge, og hvor stor en del, der skyldes, at flere kommer i behandling.

Hver tiende dansker har en psykisk sygdom. Det svarer til 580.000 danskere. Tallet er en konservativt antagelse ud fra en række undersøgelser (BP 2019):

  • Hver tredje dansker får en psykisk sygdom i løbet af livet (NCBI 2014)
  • 13 pct. af danskerne har mentalt dårligt helbred og er dermed i risiko for at udvikle psykisk sygdom. (Sundhedsstyrelsen 2017)
  • Cirka 15 pct. af børn og unge under 18 år har været i behandling for en psykisk lidelse inden de fylder 18 år. (Sundhedsstyrelsen 2012)
  • For unge kvinder mellem 18-24 år oplever næsten hver fjerde (23,8 pct.) at have dårligt mentalt helbred. (Sundhedstyrelsen 2017)
  • Samlet set angiver 11 pct. af eleverne i alderen 11-15 år, at de har lav livstilfredshed. (SIF 2019)
  • Ca. halvdelen af alle psykiske sygdomme har deres debut inden 14 års alderen, og 75 pct. af sygdommene er debuteret ved 24 års alderen (Sundhedsstyrelsen 2012)
  • Alvorlig psykisk syge lever 16-25 år kortere end gennemsnitsbefolkningen (Psykiatriudvalget 2013)
  • 25 pct. af alle henvendelser i almen praksis vedrører psykiske problemstillinger (Sundhedsstyrelsen 2010)

VIVE estimerer, at 282.000 danskere er socialt udsatte. Heraf udgør psykisk sygdom 78 pct. af tilfældene i større eller mindre grad (dvs. 220.000 danskere), fordelt således:

  • 140.000 med moderat psykisk lidelse
  • 41.000 med svært psykisk lidelse
  • 30.000 med psykisk lidelse og misbrug
  • 9.000 med psykisk lidelse, misbrug og andre komplekse problemer

(Kilde: VIVE 2018: NÅR UDSATTE BORGERE MØDER VELFÆRDSSYSTEMET – Omfang, udgifter og dilemmaer).

I den almene praksis ser vi at:

  • Ca. 25 % af alle henvendelser i almen praksis vedrører psykiske problemstillinger. (Sundhedsstyrelsen 2012)
  • 23 pct. af alle psykiatriske indlæggelser efterfølges af en genindlæggelse.
  • Ca. 25 pct. af alle genindlæggelser finder sted inden for de første tre dage. (Sundhedsdatastyrelsen 2017)

Der er derudover kommet flere stofmisbrugere i Danmark de seneste seks år, særligt blandt unge mellem 20 og 30 år. Det viser en ny undersøgelse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

  • I alt er 23.000 registreret som værende misbrugere af hash eller hårde stoffer, og det er en stigning på 23 procent.
  • For de unges vedkommende er antallet vokset fra 5000 til 7500, svarende til 50 procent.
  • Fra 2006 til 2016 er andelen af personer i behandling, der er mellem 18 og 25 år gamle, steget fra 25 procent til 45 procent.

Desuden ses en fysisk helbredsmæssig forværring, der skylder livsstil og forurening.
I dag er over halvdelen af danskerne overvægtige, og den samme stigende tendens gør sig gældende over hele verden.

Svær overvægt medfører diverse følgesygdomme, såsom:

  • Diabetes type 2
  • Hjerte- og kar sygdomme
  • Forhøjet blodtryk
  • Problemer med led- og bevægeapparatet
  • Søvnapnø
  • Ved visse kræftsygdomme øges forekomsten hos den svært overvægtige.

Overvægtige lider også – grundet deres tilstand og følgesygdomme – af en eller flere psykiske problemer og lidelser.

Forurening, faldende intelligens og psykiske problemer i en sammenhæng:

I Danmark rammes en ud af ni kvinder af brystkræft, hvor dens vigtigste årsag er hormonel ubalance på grund af miljøforurening, der påvirker genernes udtryksform. Denne lidelse, der medfører mange dødsfald og store – også psykiske – lidelser, synes vi at acceptere. Forurening i luften, i vores mad og vand, i byer og på landet medfører også mange dødsfald og usigelige lidelser, men vi fortsætter a la inerti videre med vores ødelæggende livsstil.

Vores IQ-score har været faldende i de sidste 20 år – og nogle eksperter hævder, at det er fordi mennesker har nået deres intellektuelle højdepunkt. IQ er stort set steget siden 1930’erne takket være bedre levevilkår og uddannelse – en tendens kendt som Flynn-effekten. Men IQ-testresultaterne i de sidste årtier antyder, at folk i England, Danmark og Australien er blevet mindre intelligente i de sidste årtier.

Visse eksperter hævder, at selv hvis vi bliver dummere, betyder bedre sundhedspleje og teknologi, at ”problemet” vil regulere sig selv. Men hvad nu hvis global sundhedspleje, forurening og diæt undlader at udligne denne klart fordummende tendens? Allerede nu er mange landes sundhedsydelser ikke i stand til at imødekomme de voksende behov, og Danmark følger godt med. Vores kost bliver mere fastfoodagtig og forurenet af kemiske stoffer.

I Danmark har det vist sig at 46 % af 19-årige piger har brug for psykologisk hjælp, 10 % af alle børn har en psykiatrisk diagnose, og antallet af mentalt lidende danskere bliver ved med at stige foruroligende og konstant uanset indsatsen på dette område. Psykiske lidelser udgør med 25 % af det samlede sygdomsbillede den største økonomiske sygdomsbyrde i samfundet, mens kræft står for 17 % og kredsløbssygdomme for 15,2 %.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø anslår dermed, at de samlede direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger ved mentale helbredsproblemer i Danmark årligt udgør 55 mia. kr. (2017).

På baggrund af denne ovennævnte overvældende evidens, står det klart, at vores samfund er ved at svigte befolkningens trivsel og helbred, mentalt så vel som fysisk.

Hvad kan årsagerne være for denne sørgelige tilstand?

“One of modern life absurdities is that most people are run of the mill social products, yet consider themselves as unique. In the long run this gap generates mental problems.” (B.K.).

Første bud er vores masseforbrugs-kultur og -mentalitet, og at vores sociale indretning udgør en tikkende bombe under menneskets trivsel. Megabyer med deres ophobning af mennesker resulterer i, at mange mennesker føler sig ubetydelige, anonymiserede og ensomme.

Vores relationer og fællesskabsbånd er blevet betydeligt svagere i de seneste årtier. Der er 1.6 million singler i Danmark med en befolkning på 5.6 millioner. Det halve af ægteskaber indgået herhjemme bliver opløst med efterfølgende problemer for både voksne og børn. Ensomhed, der bidrager til følelsen af både depression og meningsløshed, er det moderne samfunds tavse dræber-epidemi. Den sociale afsondring er gennemgribende. Medmindre vi har gode og solide venskaber, kan stress i det moderne liv opleves overvældende. Det sociale miljø i store byer er en meget kompleks og uvenlig verden for mange. Det er i stigende grad vanskeligt at hjælpe unge, der lider af den negative sociale arv, ud af deres miljøer, og ligeledes de mange ældre mennesker, der er alene.

`Cozy, conform, complacent, consumption minded and conflict avoiding = mediocrity, which constitutes a threat for our future`(B.K)

Andet bud er, at vi er mere fokuserede på materielle goder og på status, berømmelse og selvpromovering end nogensinde før. Disse mål har vist sig at fremme angst og depression, idet målene er både individuelt fokuserede og ikke åndeligt nærende. Med andre ord: Ved at forfølge dem, mister mange mennesker det, som gennem mange generationer af mennesker har tjent som et solidt mentalt grundlag; fælleskab og åndelighed.

“Tolerance can bring force Renaissance. Exaggerated Tolerance brings force almost always Decay and Decadence,” (B.K).

Tredje bud er vores værdier og idealer, og deres store afstand til vores oplevede virkelighed. Vi bliver bildt ind, at vi er unikke, selvrealiserende og værdifulde, men i en barsk konkurrence med vores medmennesker, og præget massemenneskets verden, med det resultat, at manges drømme bliver knust eller aldrig får vinger.  Vores forventninger til os selv er for høje, sandsynligvis på grund af disse falske budskaber.

Fjerde bud er den globale alarmerende klimaforandring, den globale overbefolkning samt den massive forurening, vi har skabt, og som virker mere og mere som en trykkoger på os, da vi oplever de dramatiske negative forandringer, og samtidig bliver vi klar over, at med mindre vi vil gennemtvinge drastiske løsninger på globalt plan, så er det ude med os.

Det femte bud er den mest foruroligende og skræmmende indsigt, at vores problemer bunder i vores indbyggede kortsyn og global stupiditet – som måske har noget at gøre med begrænsningerne i vores stenalderhjerne – og derfor er det blevet for meget at tro på, at vi reelt kan tackle vores globale problemer, før vi selv bukker under for dem.

Hvilken rolle har den behandlende sektor – psykologer, psykiatere, præster og andre terapeuter – i denne misere?
Det er mit indtryk, at vi har mistet kampen om befolknings trivsel, fordi:

1) Vi har været medløbere for eliten, som har forfulgt en økonomisk verdensorden og samfundsindretning i konstant vækst – to forhold, der har tippet vores globale økologi. Med fokus på individet som forkælet væsen, besat af forbrug, og uden nogen som helst bærende fælles vision og mission, har vi bragt os inde i denne ”mistrivselskrise”. Vi har i alt for lang tid fokuseret på individernes mistrivsel som et personligt problem, og vi har ignoreret, at vores sociale indretning har medført ensomhed, isolation og social fragmentering samt en hedonistisk/ego-præget livsstil, hvilket har været en drivkraft bag denne voksende mistrivsel.

2) Vi har fået ”for bløde” værdier og har været med til at forme mange mentalt bløde, forkælede, virkelighedsfjerne og sårbare børn og unge, som var ikke blevet hærdet mentalt nok såvel som fysisk som psykisk, og derfor bryder de så ofte sammen under stress og pres.

3) Vi, behandlerne, er også blevet blødsødne – grundet et liv uden store udfordringer – og mangler i den grad på mental hærdning og erfaring. Vi er et produkt af en samfundsorden, som har gjort os og de nye generationer ”bløde”, selvcentrerede og sårbare. Som det siges i biblen: Forældrene spiste af den umodne frugt, og deres børns tænder vil lide (Biblen citat: Ichazkel 18). Altså: indsatsen af denne gruppe af behandlerne er blevet betydelig ringere i forhold til at gøre mennesker hærdede og kritisk tænkende grundet den voksende mentale skrøbelighed iblandt dem.

Sammenfatning

Vores fags overlevelse er afhængig af, set ud fra mit syn, vores evner til at yde en indsats, der kan reducere den menneskelige mentale lidelse. Det gør vi ikke nu, fordi v i er blevet fanget i et samfundsmæssig/ideologisk system og globale selvforskyldte forandringer som underminerer menneskets vel. Dernæst forebygger vi ikke sårbarhed og skrøbelighed blandt de nye generationer. Med mindre vi vil ændre på vores måder at lave præventivt arbejde og udviser civil courage ved at påpege de store årsager for den voksende menneskelige misere i vores samfund og i verden, undergraver vi vores egen eksistensgrundlag samt vores arts overlevelseschancer.

 

Artikler skrevet af B.K i DP for mere end 15 år siden:

Skarnbasserne og fremtiden

Hvorhen sigter Ikaros?

Hylen & klynken

Psykologiens faretruende snublen

 

Debatartikel-serie
Dette er første artikel i en lille debat-serie af Benjamin Katz

P_DEBAT

Debatstoffet er inddelt i to kategorier:

Læserindlæg
Her kan læserne komme til orde med kommentarer og holdninger til artikler og/eller udtalelser, der har været publiceret i det trykte fagmagasin og på hjemmesiden – hvad enten det er ris, ros, anbefalinger, supplerende bemærkninger eller andet.

Faglig debat
Den faglige debatartikel hviler på fagrelevant stof – lige fra psykologvidenskabelige problemstillinger til fagetiske betragtninger og alt derimellem.

Omfang: Max 3.000 anslag inkl. mellemrum.

Skriv og bliv læst

Har du læst en artikel i magasinet, du gerne vil kommentere på?

Eller har du noget på hjerte – noget, du gerne vil smide ud til debat blandt kollegaer?

Læs mere om, hvordan du kan bidrage med tekster til P – Psykologernes fagmagasin – på siden Skriv og bliv læst

Husk den gode tone

Skarpe synspunkter og debat er velkomne her, men skal følge sidens retningslinjer for god takt og tone.

Kommentarer, der er injurierende, diskriminerende eller krænkende i indhold eller ordlyd eller har karakter af at være chikane mod andre, tolereres ikke og vil blive slettet.

Kommentarer må heller ikke indeholde reklame eller kommercielle indlæg.

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge