Af Christine Posselt, cand.psych. & Poul Videbech, professor ved Neuropsykiatrisk Depressionsforskning

Mange mennesker føler en instinktiv modvilje mod ECT-behandling, og det er i høj grad forståeligt. Strømstød og kramper virker ganske enkelt skræmmende og ubehagelige, hvis man ikke selv ved selvsyn har erfaret, hvor stor effekt behandlingen har på svært forpinte og selvmordstruede patienter. Elektrochok, som det hed tidligere, er en meget effektiv og til tider livsreddende behandling bl.a. til de patienter, der ikke responderer på psykoterapi og medicinsk behandling eller som er i akut selvmordsfare pga. forpinthed.

En stor gruppe af psykologer er i deres virke i kontakt med svært depressive patienter og deres pårørende, som står for at skulle have ECT, og som ønsker at drøfte det med deres behandlere. Det er derfor vigtigt, at psykologers viden om ECT er opdateret, og at psykologer kan forholde sig nuanceret til denne behandlingsform med de effekter, gevinster og bivirkninger, som denne implicerer. Emnet rummer en kompleksitet, som det desværre ikke er lykkedes journalist Henning Due at beskrive i artiklen ”Må man gøre skade for at gøre gavn”.

Tilfredshed med ECT-behandling

Journalist Henning Due (HD) har i artiklen valgt at lægge en meget kritisk vinkel på ECT-behandling. Kritisk vinkling er velkommen, men desværre misleder snarere end oplyser artiklen. I forbindelse med at Poul Videbech blev interviewet til artiklen, fik HD nemlig refereret en videnskabelig undersøgelse af patienternes oplevelse af ECT. Desværre undlod HD at referere denne undersøgelse i artiklen, hvilket faktisk er at handle mod journalisters code of ethics, fordi han derved bevidst tilbageholder oplysninger, som ikke passer med hans forudbestemte vinkel. Vi vil meget gerne rette op på dette og citere de vigtigste resultater fra undersøgelsen i håb om at kunne nuancere debatten en smule.

På Psykiatrisk Hospital i Århus viste en anonym tilfredshedsundersøgelse af 147 patienter, der gennem et år blev behandlet med ECT, således at 83 % følte sig i høj grad eller i nogen grad tilfredse med effekten af behandlingen. Tre fjerdele ville vælge ECT igen, hvis de skulle komme i samme situation. Tilsvarende viste en indisk undersøgelse, at 63% var tilfredse med graden af symptomreduktion [I]. Der er dog publiceret få systematiske undersøgelser af patienttilfredshed ved ECT, men på det foreliggende grundlag tegner der sig overordnet et billede af, at patienterne er tilfredse med behandlingen, og at de oplever signifikant reduktion i depressive symptomer.

Bivirkninger på den autobiografiske hukommelse ved ECT

Mange patienter og pårørende er bekymrede for risikoen for at få bivirkninger på hukommelsen ved ECT. Det er evident, at nogle patienter får svære bivirkninger ved ECT særligt mht. den autobiografiske hukommelse – inden for ECT-forskningen er der bred konsensus om dette. Især forekommer der ’huller’ i den episodiske komponent – fx er der patienter, der ikke kan huske deres bryllup, ferie eller børnefødsler [II] og [III]. Selvom der er blevet forsket i dette emne i årtier, er man stadig ikke i stand til at estimere, hvor stor en andel af ECT-behandlede patienter, der har risiko for at få bivirkninger på den autobiografiske hukommelse. Dette skyldes bl.a. at selve ECT teknikken er udviklet meget de seneste år og blevet meget mere skånsom, hvorfor en stor del af den tidligere forskning er blevet uanvendelig. Desuden, at der i høj grad er metodologiske problemer med sensitivitet og specificitet af de neuropsykologiske hukommelsestest [IV].

Fx blev der i foråret 2016 publiceret et studie fra Irland af den autobiografiske hukommelse før og efter ECT , hvor man ikke kunne påvise signifikante forandringer af den semantiske eller episodiske hukommelse efter ECT [V], selvom et flertal af patienterne rapporterede dette. I studiet havde man benyttet en standardiseret hukommelsestest, den såkaldte Kopelman Autobiographical Memory Interview (AMI), som er udviklet til at måle retrograd autobiografisk amnesi hos patienter med demens og traumatisk hjerneskade. Andre studier, der har benyttet denne test, har heller ikke kunnet påvise signifikante forandringer på hukommelsen efter ECT. Noget tyder altså på, at denne test ikke har høj nok sensitivitet til at måle signifikante forandringer før og efter ECT på den autobiografiske hukommelse, og derfor ikke er egnet som instrument [VI].

Vores ambition om ECT-forskning fremadrettet

Et andet problem i forskningen er, at autobiografiske erindringer er dynamiske og ændrer sig over tid. Hos normale, raske individer bliver autobiografiske erindringer konstrueret og rekonstrueret kontinuerligt alt efter den emotionelle tilstand. Ydermere er det velkendt, at depression i sig selv reducerer evnen til at erindre specifik information. Studier viser, at suicidale patienter med svær depression har stærk begrænset evne til at erindre positiv såvel som negativ information [VII]. Når vi skal forsøge at måle bivirkninger ved ECT på den autobiografiske hukommelse, skal vi derfor huske 1) Hukommelsen ikke er statisk ved raske mennesker og 2) Depression i sig selv reducerer det kognitive funktionsniveau og den autobiografiske hukommelse [VIII].

Fremadrettet ønsker vi derfor i ECT-forskningen at benytte neuropsykologiske hukommelsestest, der også er anvendt til at undersøge såvel raske personer som svært depressive patienter, der ikke har fået ECT. Ellers er vi ikke i stand til at estimere, hvor mange patienter, der rent faktisk får hukommelsesproblemer pga. ECT. Desuden ønsker vi at kombinere sådanne test med billeddannende teknikker (MR), for at afsøge baggrunden for disse bivirkninger samt forsøge at finde prediktorer for, hvem der vil udvikle dem og hvem der vil gå fri. Lykkes det, vil det kunne få afgørende betydning for, hvem der skal tilbydes denne behandling og hvem der ikke skal, fordi risikoen for ubehagelige bivirkninger simpelt hen er for stor. Som altid er indikationen for at behandle en afvejning af hvilke fordele og hvilke ulemper, det kan medføre for patienten, hvis man tilbyder den ene eller den anden mulighed. Vi er ikke i tvivl om, at nogle patienter får meget ubehagelige bivirkninger, og vi synes, at vi skylder patienterne at kunne oplyse dem om dette på et sagligt, videnskabeligt grundlag.

Svar fra redaktionen

Christine Posselt og Poul Videbech kritiserer i denne kommentar journalisten bag den omtalte artikel for ikke at have omtalt en undersøgelse i artiklen, som Poul Videbech havde refereret i et interview med journalisten. Det er korrekt, at journalisten fik refereret undersøgelsen under interviewet. Vi må dog samtidig henlede opmærksomheden på, at alle artikler i magasinet er journalistiske artikler, hvilket betyder, at der altid vil være en journalistisk-faglig udvælgelse af stoffet, og at der derfor også ofte vil være oplysninger, citater fra kilder osv., som ikke kommer med i den endelige artikel, også selvom kilden mener, at det er relevant for sammenhængen.

Ulrikke Moustgaard, redaktør

Litteratur

[I] Rajagopal R, Chakrabarti S, Grover S. Satisfaction With Electroconvulsive Therapy Among Patients and Their Relatives. J ECT. 2013 Dec;29(4):283-289.

[II] Sackheim HA, Prudic J, Fuller R, Kellp J, Lavori P W, Olfson M. The Cognitive effects of Electroconvulsive Therapy in Community Setting. Neuropsychopharmacology. 2007; 32:244-254.

[III] Semkovska M, McLoughlin DM. Objective Cognitive Performance associated with Electroconvulsive Therapy in Community Settings. A Systematic Review and Meta-analysis. Biol Psychiatry. 2010; 68 (6):568-577.

[IV] Semkovska M, McLoughlin DM. Measuring Retrograde Autobiographical Amnesia Following Electroconvulsive Therapy: Historical Perspective and Current Issues. J ECT. 2013 Jun;29(2):127-133.

[V] Jalovac A, O’Connor S, McCarron S, McLoughlin D. Autobiographical Memory Specificity in Major Depression Treated With Electroconvulsive Therapy. J ECT. 2016 Mar;32(1):38-43.

[VI] Sackheim HA. Autobiographical Memory and Electroconvulsive Therapy. Do Not Throw Out the Baby. J ECT. 2014 A Sep;30(3):177-185.

[VII] Williams JMG, Barnhofer T, Crane C, Hermans D, Raes F, Warkins E, Dalgleish T. Autobiographical Memory Specificity and Emotional Disorder. Psychological Bulletin, 2007, Vol.133 (1): 122-148.

[VIII] Semkovska M, McLoughlin DM. Measuring Retrograde Autobiographical Amnesia Following Electroconvulsive Therapy: Historical Perspective and Current Issues. J ECT. 2013 Jun;29(2):127-133.

P-DEBAT

Debatstoffet er inddelt i to kategorier:

Læserindlæg
Her kan læserne komme til orde med kommentarer og holdninger til artikler og/eller udtalelser, der har været publiceret i det trykte fagmagasin og på hjemmesiden – hvad enten det er ris, ros, anbefalinger, supplerende bemærkninger eller andet.

Faglig debat
Den faglige debatartikel hviler på fagrelevant stof – lige fra psykologvidenskabelige problemstillinger til fagetiske betragtninger og alt derimellem.

Omfang: Max 3.000 anslag inkl. mellemrum.

Skriv og bliv læst

Har du læst en artikel i magasinet, du gerne vil kommentere på?

Eller har du noget på hjerte – noget, du gerne vil smide ud til debat blandt kollegaer?

Læs mere om, hvordan du kan bidrage med tekster til P – Psykologernes fagmagasin – på siden Skriv og bliv læst

Husk den gode tone

Skarpe synspunkter og debat er velkomne her, men skal følge sidens retningslinjer for god takt og tone.

Kommentarer, der er injurierende, diskriminerende eller krænkende i indhold eller ordlyd eller har karakter af at være chikane mod andre, tolereres ikke og vil blive slettet.

Kommentarer må heller ikke indeholde reklame eller kommercielle indlæg.

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge