Af dr.phil. Per Betzonich-Wilken, censor i sundhedspsykologi og videnskabsteori

 

Tendensen til at ønske sig langt væk er en sær størrelse. Den er så udbredt, at den nok aldrig ligefrem vil få status som selvstændig diagnose; ikke desto mindre spiller den typisk en hovedrolle i svære tider og er samtidig en almindelig anledning til at søge professionel hjælp.

Det handler gerne om at få distance til noget, der præger og plager hverdagen. Og sagen har forlængst fået fornem opmærksomhed. Den filosofiske tradition taler overordnet om transcendens, bevidsthedens evne til at overskride en tilstand og fx forestille sig en bedre af slagsen.

For mange er tiltrængt distance jo desværre noget, man må nøjes med at drømme om i håb om bedre tider. Det gælder, hvad enten man bliver ved med at savne sjælevennen efter skilsmissen, stadig føler sig udbrændt trods længere otium eller har en knap så konkret grund til en stemning, som kalder på forandring.

Set fra et liberalt hjørne i terapigalleriet er det hovedsagen, at en indsats hjælper og fx ikke, hvilken plads den kan få i evidenshierarkiet. Med det udgangspunkt kan der kortlægges nogle grundlæggende træk i tre udbredte tilgange på vejen til bedring.

Hverdagspsykologi

Når målet er distance, er der tradition for at tage sagen i egen hånd. Hverdagen byder på psykologi med erfaring for succes. Den går ud på at trodse den tunge stemning ved at rette opmærksomhed mod alt det andet, som livet har at byde på. Fokus på praktiske gøremål, nye projekter og især bedre relationer er gengangere i historier om, hvordan man ”kom ud på den anden side”. Længere flugtforsøg med overarbejde, sex, alkohol eller psykofarmaka frarådes derimod gerne med almindelig visdom.

Men selv når man magter at vælge besindigt, har hverdagens psykologi begrænset gyldighed. Det er nu engang afgørende, hvad man prøver at få distance til; jo større betydning det har, desto større er risikoen for, at trolden springer op af æsken igen. Og når stemningen var tung nok i forvejen, har det ry for at gøre ondt værre. Det er der heldigvis antikt råd for i næste tilgang.

Meditation

Som stemmen fra fortiden er Buddha citeret for den sympatiske udtalelse om, at man ikke bør tvinge sig selv til noget, man alligevel ikke kan. Den tilknyttede meditationspraksis har fået en renæssance i samtiden med det vigtige udgangspunkt: Man skal ikke prøve at flygte fra lidelsen, men erkende den.

Også ifølge den oprindelige praksis er det til gavn med en empatisk lytter, som har vilje og tålmodighed til at lette byrden. I det moderne kan det godt være svært finde vedkommende fjernt fra en sangha-menighed i den gamle tradition; men formår man også at ”favne” lidelsen på egen hånd i takt med det formidlende åndedræt, kan den passere, svinde hen og til sidst ophøre. Det er ensbetydende med ”at give slip” og opnå distance med tilhørende ro i sindet. Efter sigende er det også en del af Nirvana i den jordiske udgave, som passer til det velkendte mantra: Intet varer ved.

Praktiserende med lang og vellykket meditationserfaring vækker gerne beundring og misundelse; blandt dem er nogle dog parate til at indrømme, at det kræver øvelse og ikke altid er en smal sag at nå i mål. Det er til trøst for novicen med begynderbesvær; men det kan også virke bekræftende, når man fx selv er begyndt at tvivle på, at tiden læger alle sår. Den slags fører frem til professionelle alternativer af nyere dato.

Klinisk praksis

Som repræsentanter for Tredjebølgeterapi trækker både Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og metakognitiv terapi på den buddhistiske tilgang: Lidelsen skal erkendes, og derfor arbejdes der både med konfrontation og accept.

Som en del af hjemmearbejdet i metakognitiv terapi opfordres klienten ligefrem til det, der kan kaldes ”fri rumination” i bestemte tidsrum. Ubehagelige tanker hverken kan eller bør holdes tilbage, og derfor gives der afkald på kontrol, idet man med god samvittighed lader sig rive med af dem. I de udvalgte stunder finder det selvfølgelig også sted for at modvirke velkendte onder som fortrængning, undvigelsesadfærd og psykosomatiske gener.

Da erkendelse og meditation ikke er nogen garanti for fri passage til målet, suppleres der med struktureret indsats. ACT benytter som bekendt bl.a. den kognitive defusion. Her arbejdes med gradvis tilbagetrækning fra ubehagelige følelser tilknyttet bestemte tanker. Via spørgsmål fra klinikeren kan klienten bevæge sig fra at være indehaver af til at reflektere over dem. I den metakognitive terapi fokuseres der på Detached Mindfulness, idet klienten afholder sig fra at reagere på en tanke og dermed adskiller sig selv fra den.

Med henvisning til metoderne peges der på gode resultater med at opnå distance til stemninger, der plager i hverdagen. Den erfarne kliniker med kritisk sans indstiller sig dog som en regel ikke på gnidningsløse forløb og derfor heller ikke på entydig succes. Det er der også belæg for her. Klienten er fx ikke i stand til at begrænse ruminationen til mellem kl. 18 og 19, og forsøg på at forholde sig ”objektivt” til afgørende beslutninger kan forekomme lige så umulige som at skulle hoppe over sin egen skygge.

Målrettet indsats og snigende velsignelse

Den lille udflugt i de tre tilgange vidner om, at der må regnes med bump på vejen til bedring.

Fænomenologisk er det en banalitet, at man først og fremmest lever i sin stemning og derefter kan få distance til den; terapeutisk er det derimod et arbejdsvilkår, at den overgang ikke finder sted på trods af en målrettet indsats.

Her kan forskelle i tilgange ikke tilsløre en afgørende lighed mellem dem: Der er gerne udsigt til klassisk konkurrence, fordi det i højere eller mindre grad også handler om at kontrollere det, som ikke nødvendigvis lader sig kontrollere.

Det kan der spores en vis respekt for i en af de senere tilnærmelser til sorg. Fra at være anset som et spørgsmål om indsats i form sorg-arbejde og et faseforløb med målbare fremskridt blev det tid til revision: Den sørgende bevæger sig jo ikke nødvendigvis op på en trappe, men veksler uforudsigeligt mellem fremskridt i en ny-orienteringsfase og tilbageskridt i sorgen. Til almindelig lettelse er den vekslen blevet erklæret for normal med talen om sorg som en to-sporet proces.

Det kan fortsat være en prøve for tålmodigheden, at en tung stemning har sin egen dynamik, der først slipper op på et uvist tidspunkt. Ønsket om at opnå en snarlig og mere varig distance til den er forståelig; men i indsatsen for at få det opfyldt risikerer man at forlænge den strækning, som man prøver at forkorte. Også det hører med til den kliniske udfordring om at være opmærksomhed på faktorer, som kan komplicere et forløb.

Heldigvis finder den savnede overgang også sted med noget, der både kan gælde som den største aflastning og som en snigende velsignelse: Ganske almindelig glemsel.

Imens der både kan arbejdes for og fæstes lidt til den, er det traditionen tro på sin plads at give sig hen til drømmen om distance.

P-DEBAT

Debatstoffet er inddelt i to kategorier:

Læserindlæg
Her kan læserne komme til orde med kommentarer og holdninger til artikler og/eller udtalelser, der har været publiceret i det trykte fagmagasin og på hjemmesiden – hvad enten det er ris, ros, anbefalinger, supplerende bemærkninger eller andet.

Faglig debat
Den faglige debatartikel hviler på fagrelevant stof – lige fra psykologvidenskabelige problemstillinger til fagetiske betragtninger og alt derimellem.

Omfang: Max 3.000 anslag inkl. mellemrum.

Skriv og bliv læst

Har du læst en artikel i magasinet, du gerne vil kommentere på?

Eller har du noget på hjerte – noget, du gerne vil smide ud til debat blandt kollegaer?

Læs mere om, hvordan du kan bidrage med tekster til P – Psykologernes fagmagasin – på siden Skriv og bliv læst

Husk den gode tone

Skarpe synspunkter og debat er velkomne her, men skal følge sidens retningslinjer for god takt og tone.

Kommentarer, der er injurierende, diskriminerende eller krænkende i indhold eller ordlyd eller har karakter af at være chikane mod andre, tolereres ikke og vil blive slettet.

Kommentarer må heller ikke indeholde reklame eller kommercielle indlæg.

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge