Af Herluf Dalhof, pens. praktiserende læge

Det er meget glædeligt, at psykologerne endelig er begyndt at interessere sig for skadevirkningerne efter elektrochok (ECT) (artiklen i Magasinet P, no. 5, 2016, red.). Men det er uforståeligt, at det først sker nu, efter 78 års erfaringer med denne groteske, rent hjerneskadende procedure, som burde være forbudt for længst.

Hvad er årsagen til denne lange latenstid? Vel først og fremmest autoritetstro! Troen på, at når ansete psykiatere hævder (herunder også Poul Videbech og Martin Balslev Jørgensen i Henning Dues nylige artikel her i bladet), at der ikke findes videnskabelig dokumentation for, at ECT kan medføre permanente hjerneskader, så er det korrekt. Men det er det ikke!

Allerede i 2007 fremkom en meget stor undersøgelse (347 ptt), hvor man lavede en neuropsykologisk undersøgelse af hver patient umiddelbart før, kort efter og seks måneder efter ECT. Undersøgelsen viste, at 12,4 procent af patienterne havde nedsat kognitiv funktion i forhold til udgangspunktet før ECT – også seks måneder efter (Og cerebrale skader er jo stort set permanente efter seks måneder. (1)

Hvorfor har man ikke gentaget denne undersøgelsesform for at få bevist den høje skadefrekvens ved ECT?

En neuropsykologisk undersøgelse er dyr og omstændelig. Svært deprimerede patienter har i forvejen hæmmede kognitive funktioner.

Men der findes en anden, meget billig og let gennemført test, som kan afklare problematikken:
Ved beskadigelse af nerveceller frigøres et protein, S 100 B, fra cellerne og optræder i blodet kort tid efter skaden.

I et mindre arbejde (12 ptt) undersøgte man S 100 B hos personer, som havde fået ECT. Der fandtes forhøjede værdier heraf i forhold til blodprøven lige før ECT hos alle 12 patienter! (2)

Hvorfor har man aldrig gentaget denne undersøgelse i større skala, så man kunne få det definitive bevis på, at ECT er en hjerneskadende procedure? Igen: Fordi psykiaterne ikke ønsker, at sandheden kommer frem!

I stedet foretager psykiaterne forskellige afledningsmanøver, som skal ”modbevise”, at ECT skader hjernen. De tåbeligste af disse er de allernyeste: Fx hævder de, at der ved ECT dannes nye nerveceller i hippocampus-området som tegn på, at ECT gavner hukommelsen. Hvis dette var rigtigt, ville undertegnede da gerne have ECT et par gange om ugen! Men det er naturligvis noget vrøvl.

Et andet tegn på psykiaternes ubrugelige ”forskning” er, at Poul Videbech nu vil til at undersøge ECT-skader med MR-scanning. Men selv svære kognitive ECT-skader kan slet ikke detekteres med MR-scanning. Det kan man da vist kalde at sætte kikkerten for det blinde øje!

Det er på høje tid, at der nedsættes en uvildig ekspertgruppe, som kan styre en nødvendig og relevant forskning på området.

(1) Sackeim et al.: The Cognitive Effects of Electroconvulsive Therapy in Community Settings
(2) Arts et al.: S 100 and Impact on Depression and Cognition (Journal of ECT, sept. 2006)

P-DEBAT

Debatstoffet er inddelt i to kategorier:

Læserindlæg
Her kan læserne komme til orde med kommentarer og holdninger til artikler og/eller udtalelser, der har været publiceret i det trykte fagmagasin og på hjemmesiden – hvad enten det er ris, ros, anbefalinger, supplerende bemærkninger eller andet.

Faglig debat
Den faglige debatartikel hviler på fagrelevant stof – lige fra psykologvidenskabelige problemstillinger til fagetiske betragtninger og alt derimellem.

Omfang: Max 3.000 anslag inkl. mellemrum.

Skriv og bliv læst

Har du læst en artikel i magasinet, du gerne vil kommentere på?

Eller har du noget på hjerte – noget, du gerne vil smide ud til debat blandt kollegaer?

Læs mere om, hvordan du kan bidrage med tekster til P – Psykologernes fagmagasin – på siden Skriv og bliv læst

Husk den gode tone

Skarpe synspunkter og debat er velkomne her, men skal følge sidens retningslinjer for god takt og tone.

Kommentarer, der er injurierende, diskriminerende eller krænkende i indhold eller ordlyd eller har karakter af at være chikane mod andre, tolereres ikke og vil blive slettet.

Kommentarer må heller ikke indeholde reklame eller kommercielle indlæg.

Kommentarer
  • Susanne Holgaard Svendsen
    Svar

    Jeg har i årevis fulgt debatten vedrørende sundhedsbehandling, såvel psykologisk som somatisk, og har personligt kendskab til hvilke “redskaber” der benyttes i psykiatrien, på bekostning af individuel sundhed og udvikling af personlige værktøjer til at håndtere eksistentielle kriser, for det er jo hvad “psykisk sygdom” er.

    Mange af de, selv i dag, benyttede behandlingsmetoder i psykiatrien mener jeg slet ikke bør kaldes sundhedsbehandling, da de helt basalt er i modstrid med alt hvad der er levende og sundt og rigtigt.

    Det er mig totalt uforståeligt at den danske befolkning affinder sig med – og vælger politikere – som vedligeholder en psykiatri som tillader de ansatte at tvangsmedicinere, fremfor at lære at forstå de mennesker, som af forskellige årsager kommer i berøring med deres ofte hårdhændede metoder, som hvis vi som forældre udsatte os for bare en procent af det som foregår, ville ende i fængsel!!!

    Men for at ændre systemet skal danskerne og ikke mindst de ansatte i sundhedsvæsenet og de politikere som laver lovgivningen udvikle større selvindsigt og forståelse for såvel dybdepsykologiske samt fysiologiske og mere åndelige tanker og forestillinger.

    Vi kan begynde med at lære at forstå hvorfor vi selv reagerer som vi gør på eksistentielle kriser, klimaforandringer, krig og undertrykkelse, vold og forurening o.s.v.

    Hvorfor er danskerne så naive og godtroende, at flere frivilligt tillader psykiatere at udsætte dem for behandlingsformer, med risiko for livsvarige handicap ?
    Det kan kun skyldes uvidenhed om hvad der virkelig skal til for at de selv kan ændre deres liv i positiv retning.
    Vi skal i stedet for at tilbyde de meget voldsomme og ofte skadeligt indgribende metoder tilbyde alle noget meget bedre, nemlig viden og indsigt i anatomi og fysiologi og psykologi, og vi skal lade være at sygeliggøre menneskers oversanselige oplevelsesverdener. Det er som om siden internettets udbredelse er de fleste samtaler om åndelighed og vores inderste udviklingsmuligheder som mennesker forsvundet ud af vores ordforråd, og alt er kommet til at handle om at præstere og vise sig frem.

    Vi skal have et samfund hvor vi alle har tid til eftertanke og være nærværende – både alene og sammen med hinanden – MENS vi skaber et samfund hvor det vi fokuserer på, er at hjælpes ad med at oplylde de basale behov vi alle har, fremfor blot at hjælpe aktionærer med at øge deres udbytte – på bekostning af de resurser som vi alle er afhængige af.
    Så enkelt – om end svært ser det ud til at være at skabe ændringer, eftersom politikerne slås om at kalde sig mest grønne, men intet gør for at understøtte basale behov og uddanne borgerne til at kunne forstå sig selv og verden.

    Jeg har haft en kollega som døde efter ETC”behandling”.
    Jeg tror ikke det var sket hvis vores fælles samfund havde været mindre sygeliggørende og mere inkluderende i forhold til dialog om hvad vi tror på og hvad vi tror vi ved!
    Æret være hendes minde.

  • Inger Berggren
    Svar

    Jeg har en voksen datter, som har diagnosen bipolar blanding. Hun har været ind og ud af psykiatrien, indlagt mange gange.. Hun profiterer ikke af medicin, har prøvet næsten alt, men har det rigtig dårligt. Kun elektrochok har haft en gavnlig virkning, men hun har gennem de sidste 9 år fået langt over 100. De hjælper hende ikke godt nok mere, og efter jeg har læst din artikel, er jeg blevet meget i tvivl om, hvad man kan gøre for hjælpe hende. Hvad tænker du.
    På forhånd tak.
    VH Inger Berggren

Skriv et svar til Susanne Holgaard Svendsen Annuller svar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge