Af Finn Godrim, aut. psykolog, Specialist & Supervisor

Tak til Magasinet P og Claus Elmholdt (CE) for en spændende artikel om følelsernes indtog i moderne ledelse.

Der er utvivlsomt behov for en kritisk tilgang over for denne tendens, som CE påpeger i artiklen, og jeg har derfor lyst til fortsætte i det kritiske spor. CE beskriver fint behovet for opgøret med Descartes dualistiske tilgang, idet nutidens ledelsesudfordringer er komplekse. Derfor er det ærgerligt, at artiklen samtidig forholder sig alt for ureflekteret og ukritisk til motivet for følelsernes indtog i ledelse, som udelukkende beskrives som optimering af bundlinjen.

Når vi på Institut for Relationspsykologi arbejder med at udvikle lederens kompetence til at “aktivere” medarbejderes og lederes følelsesmæssige processer, søger vi bl.a. at tage udgangspunkt i følgende:

  • Det er kun godt halvdelen af de beskæftigede i DK, der er ansat i private erhvervsvirksomheder, hvor der arbejdes ud fra en klassisk kapitallogik med profittænkning.
  • Både blandt de allerstørste danske virksomheder og blandt mange nystartede mere eller mindre ”socioøkonomisk” funderede virksomheder er der en stigende forståelse for, at den traditionelle og snævre konceptualisering af bundlinje ikke er hensigtsmæssig. I stedet er der en spændende og tiltagende nyorientering mod at anskue bundlinjen i et langt bredere økologisk og socialt (CSR) perspektiv. FN’s nye verdensmål er et klart udtryk for denne nyorientering, og fx Steen Hildebrandt har agiteret så glimrende for det.
  • Motivationen hos danske medarbejdere kan ikke blot forstås i et økonomisk perspektiv (løn), men omfatter også i stigende grad ønsket om personlig og faglig udvikling samt oplevelsen af meningsfuldhed og et gryende ønske om også at ”at gøre noget godt for verden” gennem sit arbejdsliv.
  • Udvikling af lederes og medarbejderes relationelle og emotionelle kompetencer skal – modsat budskabet fra Elmholdt (Pugholm 2016) – medvirke til at udvikle medarbejderens dannelse og livsduelighed i bred forstand. Ja, indsatsen skal endog have til formål ”at skabe en bedre verden” – og lederen påtager sig dermed også et større etisk ansvar i forhold til den enkelte medarbejders hele livssituation.
  • Offentlige virksomheder skal ikke tjene penge, de skal derimod bruge penge. Det er deres velfærdsopgave for borgerne! ”Bundlinjen” kan her kort beskrives som folkelig velfærd samt opbakning til vores demokratiske system og velfærdssamfundet.

På den baggrund finder vi i Institut for Relationspsykologi det særdeles spændende at udvikle ledernes relationelle og emotionelle kompetencer; men vi vil kun arbejde sammen med ledere og virksomheder, der ønsker at anvende de øgede kompetencer i det vi kunne kalde et ”økologisk, socialt og etisk bundlinjeperspektiv”.

Måske skulle vi i Dansk Psykolog Forening overveje, hvordan vi kunne arbejde videre med en udforskning af ovenstående etiske fordring – og udfordring. Kunne man forestille sig, at psykologer aldrig nogensinde – med henvisning til vore etiske principper – vil påtage sig at anvende vore stærke psykologværktøjer til brug for klassisk bundlinjeoptimering?

Jeg vil i hvert fald advare danske ”lønmodtagere” mod at investere deres følelsesmæssige processer i en virksomhed, der anvender psykologer til klassisk, kortsigtet og snæver bundlinjeoptimering.

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge