Af Louise Oxenbøll, psykologfaglig underviser i Rigspolitiet, Koncern HR Politiskolen

Når det kommer til tidens diskussion af køn, føler jeg mig som en forstokket boomer-psykolog. Jeg
må erkende, at jeg finder en del kønsteoretiske udsagn decideret misvisende, og jeg synes, at vi som
psykologer må tage handsken op og præsentere et bedre teoretisk fundament for diskussion af køn
og kønsroller, end det jeg ser udspillet i offentligheden. Jeg vil gerne spille bolden op, men erkender
blankt, at jeg ikke er velorienteret i kønsteorier.

I mine øjne hviler den aktuelle kritik af tidligere tiders kønsforståelser på to primære præmisser,
som jeg har svært ved at genkende. Den første præmis er, at ”troen på to biologiske køn” er det
samme som en binær forståelse. Den anden præmis er en påstand om, at mennesket indtil i dag har
haft to fastlåse kønsidealer, hvor manden beskrives som den aktive, stærke og rationelle, og kvinden
beskrives som den svage, passive og følsomme.

Jeg vil gerne starte med at problematisere binær-betegnelsen. LGBT+ skriver på deres hjemmeside
(lgbt.dk) om binær kønsforståelse, at det er en ”forståelse af, at kønnet består af to uafhængige og
modsatte former af henholdsvis femininitet og maskulinitet”. Her ligger roden, efter min opfattelse,
til den skævvredne kønsdebat. Der er teoretisk et kvantespring mellem at argumentere for to
biologiske køn, og til at mene, at alle menneskelige egenskaber er kønnede, samt at disse
egenskaber er komplementære.

Binær refererer til en tilstand, som kan være til stede eller ikke til stede. Tændt eller slukket. Det er
denne betydning af ”binær” som LGBT+ refererer til, når de siger, at to-køn opfattelsen består af
uafhængige og modsatte former for køn. Jeg kan ikke genkende fra diagnosesystemer eller andre
former for beskrivelser af psykologiske fænomener, at menneskelige egenskaber er kategoriske. Vi
tænker ikke empati som noget man har eller ikke har. Vi tænker heller ikke fysisk styrke, mod,
handlekraft, aggression, tilknytningsevne, intelligens osv. som noget der er eller ikke er. I
psykologien beskriver vi disse fænomener som dynamiske, i nogen udstrækning foranderlige og
dermed snarere som graduerede egenskaber end kategoriske.

Vi kan konstatere, at mænd som biologisk population gennemsnitligt er fysisk stærkere end kvinder,
samtidig med at vi konstaterer, at ikke alle mænd er lige stærke, og at nogle kvinder er stærkere end
andre mænd. I en biologisk optik er styrke ikke en enten-eller egenskab, men en egenskab der er
normalfordelt i en population, hvoraf mænd og kvinder altså er to forskellige populationer.
Spørgsmålet er desuden, om en hævdelse af to biologiske køn er det samme som at hævde, at alle
egenskaber er kønnede. Det tænker jeg ikke.

Mennesket har egenskaber, som er relateret til deres biologiske køn, men mange psykiske og
fysiske egenskaber er ikke. Mænd og kvinder vil på de kønnede egenskaber (fx fysisk styrke og
reproduktion) tilhøre hver deres population med dertil distribuerede egenskaber. For andre
egenskaber (fx intelligens, tilknytningsevne, ekstroversion) vil de blot være mennesker, og derfor
tilhøre samme population.

At anerkende to biologiske køn er derfor ikke det samme som at forstå kønnene som modsatte af
hinanden eller som gensidigt udelukkende.

Det andet af den moderne kønsteoris præmisser, er påstanden om de historiske kønsidealer. Dette
har jeg ligeledes svært ved at genkende (og har i øvrigt aldrig set det videnskabeligt etableret). Hvis
vi i stedet kigger på kønsidealer gennem tiderne, kan vi konstatere en mangfoldighed af samtidige
kønsidealer.

Lad os se på vores egen samtid: Er den blide, blonde sanger Christopher ikke lige så hyldet, tilbedt
og giver våde trusser som den rå og kantede LOC? Bliver den ærekære, narcissistiske Trump ikke
hyldet som en rigtig mand, på samme måde som andre tænker at den følsomme og kejtede Hugh
Grant er en rigtig mand? Kan vi i alvor sige, at der historisk set har hersket et – og kun et –
mandeideal (den aktive, stærke, og rationelle)?

Min formodning er i stedet, at vi som mennesker hylder og tiltrækkes af forskellige menneskelige
egenskaber, som andre mennesker kan besidde i større eller mindre grad. Hvis man tiltrækkes af
indsigt og viden, vil Søren Brostrøm fremstå som en kvalitetsvare. Hvis man hylder fysik og styrke,
er fodboldspilleren Ronaldo eller sejleren Mikkel Beha oplagte idealer. Putin kan være et hit for
dem, der tænder på magt. Andre vil have et ideal om følsomhed og kunstnerisk indsigt, og kan
derfor synes at skuespilleren Kenneth Branagh er en rigtig mand.

Jeg tror personligt ikke, at romantiske idealer er primært relateret til køn. Men derimod til
idealiserede egenskaber som styrke, følsomhed, indsigt, mod, magt, intelligens, naturbeherskelse,
kulturbeherskelse, selvstændighed, omsorgsfuldhed, lederegenskaber, økonomisk formåen osv.
Disse idealer kan vi finde repræsenteret i både mænd og kvinder. Jeg ser ikke, at der gennem
historien har været et entydigt ideal for hverken mænd eller kvinder. At anlægge et biologisk
perspektiv er derfor ikke et udtryk for manglende mangfoldighed i kønsforståelsen.

Jeg anfægter ikke, at kvinder historisk set har haft undertrykkende vilkår: jeg anfægter heller ikke,
at kønsidealer og kønsroller har spillet en rolle i dette. Men jeg anfægter, at disse kønsroller og –
idealer skulle være så todimensionelle, som det i dag gives udtryk for. Herudover påstår jeg, at der
altid har eksisteret flere sideordnede og ligeværdige idealer: lederen, kunstneren, krigeren, bonden
håndværkeren, samaritten osv. Og at der altid har været både feminine og maskuline versioner af
disse idealer.

Kritikken af de to biologiske køn bygger i mine øjne altså på to fejlagtige præmisser, og jeg kan
blive bekymret for tidsåndens ophævelse af menneskets biologi. At vores væren-i-verden ophæves,
hvilket kan få psykologiske konsekvenser for det enkelte menneske. Hvis vi ønsker mangfoldighed
og rummelighed i fht. seksualitet, selvidentitet, kønsidentitet osv, er det min påstand, at den
biologiske to køns opfattelse ikke er i modstrid til dette.

Debatstoffet er inddelt i to kategorier:

Læserindlæg
Her kan læserne komme til orde med kommentarer og holdninger til artikler og/eller udtalelser, der har været publiceret i det trykte fagmagasin og på hjemmesiden – hvad enten det er ris, ros, anbefalinger, supplerende bemærkninger eller andet.

Faglig debat
Den faglige debatartikel hviler på fagrelevant stof – lige fra psykologvidenskabelige problemstillinger til fagetiske betragtninger og alt derimellem.

Omfang: Max 3.000 anslag inkl. mellemrum.

Skriv og bliv læst

Har du læst en artikel i magasinet, du gerne vil kommentere på?

Eller har du noget på hjerte – noget, du gerne vil smide ud til debat blandt kollegaer?

Læs mere om, hvordan du kan bidrage med tekster til P – Psykologernes fagmagasin – på siden Skriv og bliv læst

 

Husk den gode tone

Skarpe synspunkter og debat er velkomne her, men skal følge sidens retningslinjer for god takt og tone.

Kommentarer, der er injurierende, diskriminerende eller krænkende i indhold eller ordlyd eller har karakter af at være chikane mod andre, tolereres ikke og vil blive slettet.

Kommentarer må heller ikke indeholde reklame eller kommercielle indlæg.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge