Af Svend Erik Olsen, Mag.art.(psych.), seniorkonsulent

 

Flertydighedstolerancen er blevet studeret seriøst igennem lang tid. For nylig kom en anmeldelse af Thomas Bayers bog Die Vereindeutigung der Welt [1], hvori nutidens og især Islams holdninger til flertydighed og flertydighedstolerancen drøftes. Anmeldelsen og bogen viser, at ”flertydighedstolerancen” stadig virker inspirerende i forskning og debat. Den psykologiske relevans er, at nogle mennesker synes at have lettere ved acceptere flertydighed og usikkerhed end andre. Men hvorfor er det så vigtigt?

Herhjemme har Høgh-Olesen integreret flertydighedstolerancen i en mere omfattende model af menneskets personlighed, som den viser sig i mødet med ”det ukendte og flertydige”, hvor mennesker ”har forskellig nyheds-, forandrings- og flertydighedstolerance”. Ved hjælp af danske versioner af almindeligt anvendte spørgeskemaer har Høgh-Olesen blandt andet fundet sammenhænge mellem partitilhørsforhold og flertydighedstolerance og mellem holdningen til fremmede og flertydighedstolerance[2].

Tidlige studier
Else Frenkel-Brunswik, der især er kendt for de tidlige studier af flertydighedstolerancen, fandt, at ”intolerance of ambiguity” har en sammenhæng med sort-hvid tænkning, fordomsfuldhed og autoritære holdninger. Hun er også kendt for sin indsats i efterkrigstidens store undersøgelse af ”Den Autoritære Personlighed” sammen med Theodor W. Adorno og andre[3] . Formålet med denne undersøgelse var at få afdækket, hvorfor nogle mennesker har autoritære tilbøjeligheder. Den autoritære personlighed synes blandt andet at have en lav flertydighedstolerance – og altså besvær med at acceptere flertydighed.

Frenkel-Brunswik opsummerede forskellig synspunkter og studier sidst i 1940’erne[4]. Hun gjorde opmærksom på, at flertydighedstolerancen kan findes på flere områder, fx i perception, kognition og personlighed. Den psykologiske synsvinkel siger egentlig ikke noget om, hvorvidt vores omverden er mere eller mindre flertydig, men den peger på, hvordan mennesker opfatter og reagerer på omverdenen. Frenkel-Brunswik behandlede flertydighedstolerancen som noget primært positivt og flertydighedsintolerancen som noget negativt, men hun fik også nævnt, at der er andre synspunkter.

Den nazistiske baggrund
Frenkel-Brunswik diskuterede den nazistiske psykologiprofessor E. R. Jaensch’s synspunkter. Jaensch var især aktiv før Anden Verdenskrig (dør i 1940). Han hæftede sig ved de negative sider af flertydigheden. Han mente, at der fandtes en speciel ”synæstetisk” mennesketype (S-typen), der havde et særligt forestillingsliv, og som perciperede objektverdenen på en ustabil og opløst facon. S-typen var faktisk ikke fast forbundet med realiteterne, hævdede Jaensch. Han holdt sig ikke tilbage for at generalisere og forbandt sin S-type med ”liberalismen”, som han var kritisk overfor. Frenkel-Brunswik citerede Jaensch direkte, og han hævdede:
”Den sociale liberalisme er parallel med utallige andre liberalistiske former. Alle har mentale rødder i S-type-liberalismen inden for viden, i perception, i kunst etc.”

I modsætning til S-typen og den ”kritisable” liberalisme stod, ifølge Jaensch, den type mennesker, der er ”integrerede” og standhaftige, konsistente og stabile. Jaensch anvendte ikke begrebet ”flertydighedstolerance”, men vi må antage, at det integrerede menneske ikke var positivt stemt over for det flertydige. Den ”integrerede mennesketype” var selvfølgelig idealet for det nazistiske samfund.

Frenkel-Brunswik’s nuancering
Frenkel-Brunswik kritiserede Jaensch for at overgeneralisere og at have for ringe empirisk belæg. Hun anså den ”integrerede mennesketype” for kun at opnå en overfladisk integration af de modstridende elementer. Denne mennesketype vil ofte være præget af rigiditet, mente hun og pegede på en mulig sammenhæng med psykoanalysens ”ambivalens”, hvor modsatrettede følelser over for vigtige personer accepteres af nogle mennesker, men kan føre til fortrængning hos andre.

I sine egne stort anlagte undersøgelser af fordomsfuldhed hos skolebørn fandt hun en klar sammenhæng mellem fordomsfuld tænkning og intolerance over for flertydighed. I en af undersøgelserne blev børnene præsenteret for en række tegninger, hvor en hundetegning langsomt blev forandret til en kattetegning. Fordomsfyldte børn fastholdt (rigidt) længere hen i rækken, at tegningen viste en hund.

Frenkel-Brunswik advarede dog mod at anvende flertydighedstolerance/-intolerance som forklaring i enhver forbindelse. Men hun pegede på, at der er en sammenhæng mellem flertydighedsintolerance og en række negative tilstande som fjendtlighed, rigiditet og fordomsfuldhed. Ligesom der er en sammenhæng mellem ”generel fleksibilitet”/tolerance og positive tilstande som kærlighed og accept af egne driftsimpulser. Hun konkluderede:
”Kampen mellem disse to orienteringer er fundamental for vores civilisation. De enkelte samfundsmedlemmer udviser disse mønstre i varierende grader og i skiftende konfigurationer.”

Nyere studier i og perspektiver på flertydighedstolerance
Frenkel-Brunswik pegede altså på, at vi kan forvente at finde flertydighedstolerancen hos de enkelte personer i forskellige grader og i forskellige sammensætninger og situationer. Dette er da også i overensstemmelse med senere forskningsresultater. Nogle eksempler:

Spørgeskemaer om flertydighedstolerance/-intolerance plejer at have en markant sammen-hæng med dogmatismeskalaer, rigiditetsskalaer, perfektionismeskalaer og med fascismeskalaen fra ”Den Autoritære Personlighed”. De intolerante var altså mere dogmatiske, mere rigide, mere perfektionistiske og mere autoritære end de tolerante.

En undersøgelse inden for forsikringsbranchen viste, at forsikringseksperter med en lav flertydighedstolerance fastsatte højere forsikringspræmier, når der var uoverensstemmelser i bedømmelsen af risici, men dette gjaldt ikke, når risikoen blot var usikker. Håndteringen af flertydighed kan således blive påvirket af hvilken slags usikkerhed, der foreligger[5].

En undersøgelse af kreativitet og flertydighedstolerance hos forældre og deres børn viste, at den målte kreativitet havde en positiv sammenhæng med flertydighedstolerance. Forældrenes kreativitet havde ligeledes en positiv sammenhæng med børnenes, men forældrenes flertydighedstolerance udviste ingen sammenhæng med hverken børnenes flertydighedstolerance eller med børnenes kreativitet. Forældre og børn påvirker selvfølgelig hinanden, men flertydighedstolerancen ”smitter” ikke.

I en anden undersøgelse blev medicinstuderende, der tog et særligt kursus i management, sammenlignet med en anden gruppe, der ikke tog dette kursus. De studerende på managementkurset havde en klart højere flertydighedstolerance, hvilket, ifølge forfatterne, også kunne tyde på et klarere lederpotentiale[6].

Man har testet en hypotese om, at kirurger har en mindre positiv holdning til blindtest end almenmedicinere, og at dette skulle hænge sammen med en lavere flertydighedstolerance hos kirurgerne. Kirurgerne havde en markant lavere flertydighedstolerance (ligesom de var mere extroverte og mindre neuroticistiske) end almenmedicinerne. Men der var ingen forskel på de to lægegruppers holdning til blindtestning[7].

En undersøgelse af etisk beslutningstagen viste, at personer med lav flertydighedstolerance var uvillige til at bryde etiske normer (mere rigide?). Personer med høj tolerance for flertydighed var mere villige til at bryde med de etiske normer[8].

Endelig er det værd at bemærke, at Hofstede i sine studier af forskelle mellem en række kulturer/samfund har inkluderet et ”Uncertainty Avoidance Index”, der angår i hvilken grad kulturens medlemmer ”føler sig truet af flertydige situationer” og derfor har udviklet overbevisninger og institutioner, der skal reducerer usikkerheden[9]. Dette indeks går fra 1 (laveste grad af usikkerhedsundgåelse, altså høj grad af flertydighedstolerance) til 120 (højeste grad af usikkerhedsundgåelse, og altså lav grad af flertydighedstolerance). I øjeblikket[10] ligger Grækenland og Portugal højest (112 og 104). Danmark og Sverige er lavt placeret med 23 og 29 point. Lavest placeret (altså med mindst usikkerhedsundgåelse) ligger Singapore og Jamaica (8 og 13). Der er således (groft sagt) mange mennesker, der føler sig mere truet af flertydige situationer end danskerne.

Der er altså foretaget mange forskelligartede undersøgelser, og der foreligger lidt blandede resultater. Men de fleste undersøgelser har resultater, der peger i en forventet retning.

Kritiske røster
I de fleste studier bliver flertydighedstolerance målt ved et eller flere af de spørgeskemaer, som er blevet udviklet til formålet. Spørgeskemaerne består som regel af en række udsagn, som man skal tage stilling til. For eksempel ”Jeg mener, at der er en klar forskel på rigtigt og forkert” eller ”Upræcise problemstillinger, medfører som regel spild af tid”. På baggrund af svarene fremstår respondenterne som mere eller mindre flertydighedstolerante.

Kritiske røster[11] peger dog på svagheder ved undersøgelsesdesign og spørgeskemaer. Ligeledes har man advaret mod skråsikre generaliseringer, og man må forvente, at flertydighedstolerancen har større, mindre eller ingen relevans på forskellige områder. Endelig er det ikke helt klart, hvad begrebet ”flertydighed” dækker, og hvordan (og om) det kan afgrænses fra ”uklarhed”, ”vaghed”, ”usikkerhed” og lignende. Men både på trods og på grund af kritikken er der foregået en fortsat udvikling af måleinstrumenter og teoretiske perspektiveringer.

Flertydighedstolerancens værdi
I mange situationer er flertydighedstolerancen at foretrække frem for flertydighedsintolerancen. Især hvis intolerancen også har sammenhæng med ensidighed, fordomme eller fortrængning.

Hvis man stilles over for en flertydig situation, håndteres den oftest bedst ved tage udgangspunkt i flertydigheden. Det vil sige, at man ikke forsøger at undvige eller fortrænge usikkerhed og flertydighed, men tværtimod accepterer og tænker over den. Der findes selvfølgelig også flertydige situationer, hvor den bedste håndtering vil være at handle uden for meget tøven og overvejelse. Hvis for eksempel man ser et barn ”plaske rundt” rundt i vandet, kan flere tolkninger af situationen komme på tale, men en handlekraftig livredning er måske på sin plads!

Endvidere må det pointeres, at flertydighedstolerancen sjældent foreligger som et rent ”enten-eller,” men oftest som et ”mere-eller-mindre”. Interaktionen mellem situationen og personen spiller en afgørende rolle for, hvordan og hvornår flertydighedstolerancen og flertydighedsintolerancen viser sig. Det vil således være relevant at fokusere på hvilke situationer, der oftest fører til tolerance/intolerance, og det er værd at spørge om, hvordan flertydighedstolerancen læres og aflæres.

Høgh-Olesen nævner, at forskellige typer af socialisation ser ud til at kunne føre til henholdsvis flertydighedstolerance og flertydighedsintolerance (noget forenklet: flertydighedsintolerante drenge har ofte kontrollerende forældre, mens de flertydighedsintolerante piger ofte har overstrukturerende og beskyttende forældre), men han fremhæver også, at der langt fra er nogen entydig sammenhæng. Høgh-Olesen forsøger at formidle mellem opfattelsen af personlighedstyper som noget fastlagt (og måske på forhånd givet) og som noget foranderligt, der retter sig efter situationer og krav. Høgh-Olesen foreslår selv, at begrebet ”personlighedsposition” indføres for at fastholde dynamikken mellem stabilitet og variation.

En ensidig fremhævelse af det positive ved flertydighedstolerancen er nok for enøjet. Der er således al mulig grund til at fastslå, at flertydighedstolerancen/-intolerancen forekommer i forskellige former og grader – og både kan ses som noget positivt og som noget negativt – selvom intolerancen over for det flertydige i mange tilfælde må vurderes som noget negativt.

Flertydigheden
Der er mange situationer, som ikke er eller ikke opfattes som flertydige. I mange situationer er vi helt klar over, hvad der foreligger, og hvordan vi skal handle eller forholde os. I disse situationer spiller flertydighedstolerancen en underordnet rolle. Men i mange andre situationer er det uklart, hvordan situationerne skal opfattes, og hvordan vi skal handle i dem – dette gælder især for sociale situationer.

Thomas Bayer, hvis bog har undertitlen ”Om tabet af flertydighed og mangfoldighed”, fortæller, at Islam tidligere vægtede forskelle i tolkninger af Koranens tekster højt. Men i det moderne samfund er tolerancen over for flertydigheden blevet mindre. Dette er sket samtidig med, at flertydigheden på mange områder i det moderne samfund er stigende. Tidligere var situationer og handlinger mere fastlagte gennem regler, normer, roller og traditioner og skikke. Dette gav en vis sikkerhed og tryghed, men også en bundethed, der kan ses som en indskrænkning af menneskers frihed. Fra denne synsvinkel peger en stigning i flertydigheden på en mulig frisættelse af individet, men denne stigning kan også følges af intolerance over for flertydigheden hos særlige enkeltpersoner og grupperinger.

Det forekommer rigtig, at flertydigheden i det moderne samfund er stigende. Men det er et spørgsmål, om flertydighedstolerancen generelt stiger eller falder i forhold til ændringerne i flertydigheden. Man kan argumentere for, at stigende flertydighed kan medføre en stigende tolerance over for det flertydige, idet man jo vænner sig til det. Man kan også argumentere for, at stigende flertydighed kan føre til en faldende tolerance overfor flertydigheden, idet man vel helst vil undgå handlingslammelse og usikkerhed. Men man kan også forestille sig, at flertydighedstolerancen stiger (eller falder) generelt, samtidig med at den falder (eller stiger) lokalt – i bestemte situationer eller grupper. Uanset hvad, er det værd at få undersøgt hvor udviklingen og flertydighedstolerancen bevæger sig hen.

Demokratiet og flertydighedstolerancen
Et af udgangspunkterne for studierne af flertydighedstolerancen var, som nævnt, interessen for den autoritære personlighed – og i forlængelse heraf, interessen for hvordan samfundsmedlemmerne forholdt sig til demokratiet og de demokratiske institutioner. I de samfund, der bekender sig til demokratiet, er det i dag vanskeligt at acceptere, at andre samfund ikke er demokratiske og heller ikke forsøger at udvikle sig i demokratisk retning. Eller mere klart udtrykt: Det er ofte vanskeligt for demokratisk indstillede mennesker at acceptere, at der findes mennesker, der ikke anerkender og hylder demokratiets idealer.

Det må dog også indrømmes, at selv i de mest demokratiske samfund er der (store) områder, som ikke er demokratisk indrettede (- men dette forhold vil måske kun pine de mere flertydighedsINtolerante samfundsmedlemmer?).

Erich From udgav under Anden Verdenskrig sin udredning af, hvorfor det moderne menneske kunne finde på at underlægge sig et autoritært system, under titlen Flugten fra friheden[12]. Froms tese var, at i og med det moderne menneske ikke længere var underlagt traditionelle autoriteter, var det blevet et individ med en frihed, der var dobbeltsidet. På den ene side var friheden negativ, fordi individet var blevet isoleret og afmægtigt, ”et redskab for ydre kræfter”, der gør det parat til at underkaste sig nye former for tvang. På den anden side var friheden positiv, idet den kunne blive ”virkeliggørelsen af individets potentialiteter” og dets evne til at leve ”aktivt og spontant”. Den positive friheds sejr var, ifølge From, kun mulig ”hvis demokratiet udvikler sig til et samfund, hvor mennesket, dets udvikling og lykke er målet for kulturen”.

Men der er altså en risiko for, at der kan ske en ”flugt fra friheden” ind i autoritær tvang (”sikkerhed”) i et samfund eller en organisation, der ikke kan tolerere, at forskellige meninger, holdninger og synspunkter eksisterer side om side.

Borgere i et demokrati må acceptere, at andre borgere har andre synspunkter og holdninger, end de selv har. Dette kan være vanskeligt at acceptere, hvis man mener, at der kun er én rigtig måde at anskue tingene på – at man faktisk sidder inde med ”sandheden”, at man har den eneste rigtige ”tro”. I Rosenstocks omfattende oversigt over mange forskelligartede fundamentalistiske bevægelser argumenterer han for, at ”Uden tvivl er tro farlig”[13]. Denne dobbelttydige titel peger på, at hvis man ikke har nogen tvivl overhovedet om sit standpunkts rigtighed, havner man let i en ”farlig” intolerance. Desværre kan konfrontationen med, at der findes andre synspunkter og holdninger sætte alvorlige spørgsmålstegn ved ens egne synspunkter og holdninger, hvorved man kan miste sit sikre fodfæste, og verden kan fremstå truende flertydig.

I de demokratiske samfund kræver flertydighedstolerancen en grundfæstet tiltro til sig selv, en demokratisk skoling og gerne støtte fra ligesindede. Man behøver måske ikke at ”tvivle” på, at man selv har ret – men man skal have mentale og sociale ressourcer til at stå imod pres og usikkerhed, og man skal have en afklaret indstilling til at tillade og tolerere, at andre ikke mener det samme som en selv.

 

 

 

 

Referencer

1 Philip Larsen: Tysk professor hylder værdien i det flertydige. Anmeldelse i Information 08.09.2017.
2 Høgh-Olesen, H.: Personlighedens positioner: Angst og grænseløshed i person og kultur. Kbh.: Dansk Psykolo-gisk Forlag, 2001
3 Adorno, T. W., Frenkel-Brunswik, E., Levinson, D. J. & Sanford, R. N.: The Autoritarian Personality. N.Y.: Harper, 1950.
4 Frenkel-Brunswik, E.: Intolerance of ambiguity as an emotional and perceptual personality variable. Journal of personality. 1949, 108-43.
5 Cabantous, L.: Ambiguity aversion in the field of insurance. Theory and Decision, 2007, 62, 219-40.
6 Sherrill, W. W.: Tolerance of ambiguity among MD/MBA students: Implications for managerial potential. Journal of Continuing Education in the Health Professions. 2005, 117-122.
7 McCulloch, P. et al.: Tolerance of uncertainty, extroversion, neuroticism and attitudes to randomized con-trolled trials among surgeons and physicians. BJS, 2005, 1293-97.
8 Weisbrod, E.: The role of affect and tolerance of ambiguity in ethical decision making. Advances in Accounting, 2009, 25, 57-63.
9 Hofstede, G.: Cultures’ consequences. Beverly Hills, CA: Sage, 1984.
10 Resultaterne findes på internettet ved søgning på ”Uncertainty Avoidance Index”.
11 Se oversigten i Furnham, A. & Marks, J.: Tolerance of Ambiguity: A Review of Recent Literature. Psychology, 2013, 4, 717-28.
12 Erich From: Flugten fra friheden. Kbh.: Reitzel, 1963 (Orig. ”Escape from freedom”, 1941).
13 Rosenstock, J.: Uden tvivl er tro farlig. Fundamentalismens psykologi. Kbh.: UPress, 2017.

P_DEBAT

Debatstoffet er inddelt i to kategorier:

Læserindlæg
Her kan læserne komme til orde med kommentarer og holdninger til artikler og/eller udtalelser, der har været publiceret i det trykte fagmagasin og på hjemmesiden – hvad enten det er ris, ros, anbefalinger, supplerende bemærkninger eller andet.

Faglig debat
Den faglige debatartikel hviler på fagrelevant stof – lige fra psykologvidenskabelige problemstillinger til fagetiske betragtninger og alt derimellem.

Omfang: Max 3.000 anslag inkl. mellemrum.

Skriv og bliv læst

Har du læst en artikel i magasinet, du gerne vil kommentere på?

Eller har du noget på hjerte – noget, du gerne vil smide ud til debat blandt kollegaer?

Læs mere om, hvordan du kan bidrage med tekster til P – Psykologernes fagmagasin – på siden Skriv og bliv læst

Husk den gode tone

Skarpe synspunkter og debat er velkomne her, men skal følge sidens retningslinjer for god takt og tone.

Kommentarer, der er injurierende, diskriminerende eller krænkende i indhold eller ordlyd eller har karakter af at være chikane mod andre, tolereres ikke og vil blive slettet.

Kommentarer må heller ikke indeholde reklame eller kommercielle indlæg.

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge