TV-avisen oplyste i går, at muslimske skolebørn i folkeskolen får karakterer, der langt fra svarer til normer for danske børn. I muslimske friskoler er det derimod almindeligt, at muslimske børn får karakterer, der svarer til de bedste danske normer.

Selv om der kan ligge en vis forskel i, at eleverne i friskolerne har forældre, der er så interesserede i uddannelse, at de månedligt betaler 800 kr. i skolepenge, og derfor ikke kan sammenlignes med de muslimske hjem, der vælger folkeskolen, så er det beskæmmende for den mislykkede inklusion, at det offentlige system kommer til kort over for disse elever.

Hvad kan årsagerne være?

I den amerikanske psykologforenings medlemsblad, Monitor on Psychology, November 2016 er der en artikel om undersøgelser, der behandler den amerikanske skoles forskelsbehandling af elever med forskellig racemæssig baggrund.

Man har bedt hvide og sorte lærere om at vurdere sorte elevers muligheder for at børn i underskolen vil gennemføre high school. Hvide læreres forventninger ligger 12 % under sorte læreres vurderinger.

Når man bad lærerne vurdere, om eleverne ville få eksamen fra et college, lå de hvide lærere 30 % under de sorte lærere.

87 % af hvide elever gennemfører high school. Det gør kun 73 % af sorte elever.

Artiklen antyder, at de mindre lærerforventninger til sorte elever måske kan være en af grundene til, at skolen ikke kan udligne sociale forskelle. Artiklen drøfter også, hvad man kan gøre i det amerikanske skolesystem for at rette op på disse forhold, men mit ærinde med dette skriv er at stille spørgsmålet:

Kan det tænkes, at der er noget lignende på spil i den danske folkeskole, at lærere har lavere forventninger til muslimske elever og at det medvirker til, at deres præstationer er markant ringere end danske ikke-muslimske elevers?

Af Palle Vestberg, Psykologisk Rådgivning

P-DEBAT

Debatstoffet er inddelt i to kategorier:

Læserindlæg
Her kan læserne komme til orde med kommentarer og holdninger til artikler og/eller udtalelser, der har været publiceret i det trykte fagmagasin og på hjemmesiden – hvad enten det er ris, ros, anbefalinger, supplerende bemærkninger eller andet.

Faglig debat
Den faglige debatartikel hviler på fagrelevant stof – lige fra psykologvidenskabelige problemstillinger til fagetiske betragtninger og alt derimellem.

Omfang: Max 3.000 anslag inkl. mellemrum.

Skriv og bliv læst

Har du læst en artikel i magasinet, du gerne vil kommentere på?

Eller har du noget på hjerte – noget, du gerne vil smide ud til debat blandt kollegaer?

Læs mere om, hvordan du kan bidrage med tekster til P – Psykologernes fagmagasin – på siden Skriv og bliv læst

Husk den gode tone

Skarpe synspunkter og debat er velkomne her, men skal følge sidens retningslinjer for god takt og tone.

Kommentarer, der er injurierende, diskriminerende eller krænkende i indhold eller ordlyd eller har karakter af at være chikane mod andre, tolereres ikke og vil blive slettet.

Kommentarer må heller ikke indeholde reklame eller kommercielle indlæg.

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge