Af Henrik Adler, Morten Fogsgaard og Kenneth Albæk
Chefkonsulenter, partnere UKON

Hos UKON kan vi godt lide at blive inspireret af Svend Brinkmann. Vi kan godt lide, at han stiller spørgsmålstegn ved, hvad vi undersøger, når vi bliver opfordret til at mærke efter i maven. Hvor fører det os hen? Og hvilken konstans har en følelse? Mest af alt: Vi kan godt lide, at der findes en verden uden for det subjektivt oplevede. Det inspirerer os i vores arbejde med hele mennesker i målstrukturerede organisationer. Svend Brinkmann er tydeligvis inspireret af den amerikanske filosof John Dewey. Her finder vi ligeledes inspiration til vores forståelse af læring og udvikling. Set fra Deweys perspektiv ligger udgangspunktet for erfaring i vores handlinger. For at opnå erfaring må vi interagere med verden – eller rettere: vi må udforske verden gennem den måde, vi handler på. Derfor vil vi nu også udforske Svend Brinkmanns nye bog. Efter Stå fast har Svend Brinkmann skrevet efterfølgeren Ståsteder – 10 gamle ideer til en ny verden (herefter forkortet Ståsteder). Dem er vi gået ombord i med fynd og klem – vi ønskede at udforske denne bog – og her er et par ord med på vejen – dels for dem, der gerne lige vil have et overblik, dels for dem, der tænker om bogen kunne være interessant tænkt ind i en organisatorisk sammenhæng, som UKON jo kommer fra.

Det er dog en udfordring at skrive om Ståsteder. Bogen er et opgør med den subjektivistiske mavefornemmende tilgang til verden og et opgør med den utilitaristiske forståelse af verden. Så hvordan skriver man om bogen, når man kommer fra en forretning, der arbejder med menneskelige relationer og deres brugbarhed for en bestemt organisation? Hvordan fastholder man det subjektive uden at forfalde til mavefornemmelser? Så uden omsvøb – og meget subjektivt: Brinkmann har skrevet en god bog, som vi rigtig godt kan lide i UKON.

Vi har godt læst, at flere ikke synes så godt om den. Nogle synes ligefrem, Brinkmann er demagogisk – og understreger dermed hans pointe om vores subjektivistiske tid. Men dette indlæg er ikke en indmeldelse i en skyttegravskrig med argumenter for eller imod en konkurrencestat – eller om hvorvidt bogen overhovedet handler om konkurrencestaten. Det er et bud på, hvorledes vi finder inspiration til vores konsulentarbejde i en kritisk bog om en instrumentaliseringsdiskurs i samfundet. Vi læser således ikke bogen som et bud på en institutionel teori. Vi læser den snarere i lyset af moralfilosofi og den eksistentielle psykologi og fænomenologi.

Ståsteder udtrykker holdninger. Altså steder, man kan holde sig til, når tider bliver svære. I modsætning til meninger, man sådan bare spytter ud efter forgodtbefindende. Holdninger er både et metabegreb, der henviser til dét at have en holdning, og et begreb, der henviser til dét, man kan rette ryggen ved. Så sproget afslører måske en sammenhæng mellem krop og bevidsthed, som ikke skal overses – også selvom man ikke er fan af subjektivistiske mavefornemmelser. Bogen appellerer til ikke at fylde sig med meninger, men at stå fast ved holdninger funderet på et filosofisk fundament. Det er en inspirerende bog, der kan få mange mennesker til at have noget at rette ryggen ved – at se fremad og ikke indad.

UKON arbejder med organisationer på et organisationspsykologisk grundlag. Og i vores sammenhæng er bogen inspirerende for de tre niveauer, vi plejer at fokusere på i vores arbejde: På det individuelle niveau: kan bogen inspirere den enkelte medarbejder i en organisation – herunder også lederen som individ? Kan bogen inspirere organisationen til at arbejde med nye overvejelser og refleksioner. Og endelig: kan bogen inspirere til en samfundsmæssig debat, der både kan påvirke den enkelte og organisationernes hen mod nye fyrtårne? Individ, organisation og samfundsdebat.

Bogen er med sine vigtige temaer ikke en læs-let-bog. Brinkmann er dog en fremragende formidler, der loyalt og enkelt belyser de filosofiske temaer, så man hele tiden kan følge med. Og jo. Man kommer til at læse mange linjer flere gange, før man forstår hele budskabet. Man får mulighed for at tænke sig om, hvis man gør sig umage. Reflektere. Og det er måske også det underliggende budskab i bogen: tag dig tid til at tænke dig om.

At gøre sig umage er også en dyd. Fald ikke for den hurtige mavefornemmelse eller de flygtige meninger hentet fra det subjektive dybs indre. Det kan være, man lige skal læse en linje et par gange, før man henter sin holdning, men det er jo heller ikke Søndags BT, vi læser. Der er krummer til hjernen. Og hvert afsnit er samtidig relateret til en aktuel samfundsdebat. De filosofiske overvejelser, der har været rejst igennem historien, siger os stadig noget i dag. Så selvom det i første omgang kan virke lidt støvet med de ældgamle filosoffer, så viser Brinkmann tydeligt, at de stadigvæk kan inspirere os i vores daglige diskussioner og personlige tvivl og vægelsind. Være en vejledende faktor i vores liv på en anden måde end den, coachende selvhjælps-bøger lancerer. På denne måde er Brinkmanns bog et værdigt og nødvendigt alternativ.

Vi ved godt, at det er imod Brinkmanns principper, når alting i disse år skal nyttiggøres ind i en sammenhæng. Men det er den virkelighed, vi står i hos UKON og i de rammer, vi arbejder indenfor. Det er tidens tendens – og den undgår man ikke!

På det individuelle plan er bogen inspirerende for den enkelte medarbejder og for den enkelte leder derhen, at bogen har stærke overvejelser og inspirationer til netop individuelle værdier og holdninger. Værdighed, et løfte, et ansvar, en sandhed, tilgivelse og frihed. Hvert enkelt afsnit har et budskab – og det kan være til medarbejderes og lederes refleksion om, hvordan de egentlig befinder sig i deres organisationer. Får man mulighed for at finde et ståsted rent menneskeligt for at udfolde talenter og for at være en ligeværdig del af livet i organisationen – uden at det nødvendigvis skal kaldes New Public Management? Det er gode overvejelser, som den enkelte medarbejder bestemt kan diskutere med sig selv og med hinanden. Og til ledelseslaget er denne bog en sand inspiration til, hvordan man kan sætte rammen om et værdigt liv i (produktions-)fællesskabet, både i egen praksis og i relation til de rammer, der gives til de opgaver, der skal løses.

På det organisatoriske niveau er der hjælp at hente i debatterne om de etiske fordringer i virksomheden. Til de alternative bundlinjer og til forståelse og udvikling af kulturen i organisationen kan der findes parametre i de gennemgåede teser, det er væsentlige at diskutere. Som konsulent er det godt at blive mindet om, at udfordringen for human ressource altid vil være at undgå at reducere mennesker til ressourcer, der alene er midler (instrumenter) til at fremme organisationens eller lederens ambitioner og succes. Vi står hele tiden på knivsæggen mellem instrumentalisering af relationerne og dét at behandle den anden som et menneske i sin egen ret. Her er inspirationen fra Kant (værdigheden) og Løgstrup (ansvaret for den anden) rigtig gode påmindelser.

Vi kan godt forstå, at Brinkmann har dedikeret sin bog til sine forældre. De ti ståsteder summerer på mange måder op, hvad mange af os har lært i familien, nemlig at være ordentlige. Og vi er rigtig glade for, at Brinkmann her giver ordentligheden begreber med på vejen, så ordentlighed som værdi får et solidt fundament, der kan udfordre vores etik i arbejdet som konsulenter.

Brinkmann har medvirket til en samfundsmæssig debat på mange offentlige platforme. Samfundets etiske regnskaber kan for eksempel diskuteres gennem de filtre, han bringer til torvs – og det er allerede sket. Bogen er i øvrigt skrevet med baggrund i tildelingen af dette års Rosenkjærpris.

Bogen skriver sig ind i en (meget belæst) offentlighed. Vi kan diskutere begreber, foci, konsekvenser og eksistens. Det er så til gengæld også bogens svaghed. At den henvender sig til mennesker, der har tiden og tålmodigheden til at tygge sig gennem bogen. Så hvor langt rækker inspirationen? Hvad med dem, der siger ”værdighed, min bare …først løn, så færre indvandrere, så ferie og sommerhus…”? Trænger budskabet igennem her? I den forstand synes vi, at bogen er befriende romantisk: Den handler om at stå ved dyder, der taler op mod en dehumaniserende tidsånd. Det er et grundlæggende humanistisk ståsted, som vi fra UKON deler og gerne vil være med til at fastholde. Også i den organisatoriske offentlighed, vi arbejder i.

Så: Tak for bogen, Svend. Den er inspirerende og vi vil gribe dine bolde – og sende dem ind i den realitet, vi arbejder indenfor.

P-DEBAT

Debatstoffet er inddelt i to kategorier:

Læserindlæg
Her kan læserne komme til orde med kommentarer og holdninger til artikler og/eller udtalelser, der har været publiceret i det trykte fagmagasin og på hjemmesiden – hvad enten det er ris, ros, anbefalinger, supplerende bemærkninger eller andet.

Faglig debat
Den faglige debatartikel hviler på fagrelevant stof – lige fra psykologvidenskabelige problemstillinger til fagetiske betragtninger og alt derimellem.

Omfang: Max 3.000 anslag inkl. mellemrum.

Skriv og bliv læst

Har du læst en artikel i magasinet, du gerne vil kommentere på?

Eller har du noget på hjerte – noget, du gerne vil smide ud til debat blandt kollegaer?

Læs mere om, hvordan du kan bidrage med tekster til P – Psykologernes fagmagasin – på siden Skriv og bliv læst

Husk den gode tone

Skarpe synspunkter og debat er velkomne her, men skal følge sidens retningslinjer for god takt og tone.

Kommentarer, der er injurierende, diskriminerende eller krænkende i indhold eller ordlyd eller har karakter af at være chikane mod andre, tolereres ikke og vil blive slettet.

Kommentarer må heller ikke indeholde reklame eller kommercielle indlæg.

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge