Af Jens Wilbrandt, aut. psykolog, cand.psych.

 

Assessment udgør en kerneopgave i psykologien – dels som en selvstændig disciplin, men også som led i interventionsplanlægning og visitation. Siden starten af det 20. århundrede har vi udviklet psykologisk testning som en del af denne praksis. Styrken ved en standardiseret metode, hvor vi kan sammenligne testpersonens præstation med validerede normdata er åbenlys – så åbenlys, at vi let overser andre mulige metoder og nogle gange forfalder til normbaseret testning, selv når andre metoder ville være mere frugtbare. Ser vi tilbage på den historiske udvikling af test, så er der en række bemærkelsesværdige anbefalinger og forbehold fra tidlige testudviklere, som kan henlede vores opmærksomhed på andre muligheder.
Med standardiseret normbaseret testning opnår vi en relativ høj reliabilitet i vores assessment, og vi får et solidt grundlag for at kategorisere mennesker ud fra deres præstation i forhold til en gruppe. Fra den helt tidlige testudvikling har der dog været opmærksomhed på udfordringerne ved at objektivere menneskers præstation og færdigheder i et statisk billede. Således opponerer Alfred Binet – ophavsmand til en af de første intelligenstest – mod opfattelsen af intelligens som en statisk egenskab ved menneskeri. André Rey – en indflydelsesrig testudvikler – argumenterer for, at vi skal udvikle testmetoder, som kan måle læringspotentiale. Rey argumenterer for, at manglende kognitiv præstation ikke i sig selv kan danne grundlag for konklusion om manglende læringsevne og påpeger, at psykometrikere har været overoptagede af at udvikle effektive metoder til at undersøge resultatet af tidligere læring fremfor at udvikle metoder, som kan undersøge selve læringsprocessen og -potentialerneii.

Det er af væsentlig betydning, at undersøgelsesformål og metode passer sammen. Ønsker vi at undersøge potentiale for læring og udvikling, bør vi arbejde med metoder, som indebærer mulighed for læring. Ønsker vi at afdække behovet for særlig støtte, bør vi arbejde med metoder, som undersøger effekten af forskellige former for støtte. De fleste normbaserede test indebærer eksplicitte instruktioner om, at man hverken må hjælpe eller give feedback undervejs i testningen. De fleste test er konstrueret, så forudgående items eller deltest har så lille indflydelse på efterfølgende items og deltest som muligt. Potentialet for at demonstrere læring i testningen er på denne måde minimalt.

Det kan på baggrund af de tidlige historiske forbehold og anbefalinger undre, at der ikke helt naturligt indgår mere dynamiske og læringsorienterede test, end der faktisk er tilfældet. Særligt fordi der siden 1970-erne har været en igangværende udvikling af test- og assessmenttilgange, som netop har dette fokus. En af de første praktiske udviklere af sådanne assessmentmetoder var Reuven Feuerstein, som med kraftig inspiration fra sit samarbejde med Jean Piaget og André Rey, udviklede det første dynamiske assessment-batteri i 1979. Siden da er der sket videreudviklinger i en række forskellige retninger, som dog alle har det til fælles, at feedback og intervention er en væsentlig del af processen.

Udfordringerne med at skabe valide og pålidelige resultater i en undersøgelsesproces, hvor testeren intervenerer i opgaveløsningen, er til at få øje på, ligesom kompleksiteten og proceskravene til testeren øges markant. Til gengæld øges samtidig muligheden for at resultaterne af en assessment afspejler, er relevante og kan guide efterfølgende intervention og praksis. I takt med at normbaserede test i højere grad kan udføres digitalt, så åbner der sig et nyt område, som for alvor kalder på vores psykologfaglige kompetencer og ekspertise – og som i langt højere grad giver mulighed for at identificere potentiale for udvikling og læring end den mere statiske tilgang til assessment.

 

 

 

 

Referencer:

i  Fra “Les idées modernes sur les enfants“, Binet (1909)

ii Gengivet fra Haywood, C. (2012): ”A Method for Assessing Educability: Some Applications in Psychopathology”, en engelsk oversættelse af Rey, A. (1934): ” Un procede pour evaluer l’educabilite.”

P_DEBAT

Debatstoffet er inddelt i to kategorier:

Læserindlæg
Her kan læserne komme til orde med kommentarer og holdninger til artikler og/eller udtalelser, der har været publiceret i det trykte fagmagasin og på hjemmesiden – hvad enten det er ris, ros, anbefalinger, supplerende bemærkninger eller andet.

Faglig debat
Den faglige debatartikel hviler på fagrelevant stof – lige fra psykologvidenskabelige problemstillinger til fagetiske betragtninger og alt derimellem.

Omfang: Max 3.000 anslag inkl. mellemrum.

Skriv og bliv læst

Har du læst en artikel i magasinet, du gerne vil kommentere på?

Eller har du noget på hjerte – noget, du gerne vil smide ud til debat blandt kollegaer?

Læs mere om, hvordan du kan bidrage med tekster til P – Psykologernes fagmagasin – på siden Skriv og bliv læst

Husk den gode tone

Skarpe synspunkter og debat er velkomne her, men skal følge sidens retningslinjer for god takt og tone.

Kommentarer, der er injurierende, diskriminerende eller krænkende i indhold eller ordlyd eller har karakter af at være chikane mod andre, tolereres ikke og vil blive slettet.

Kommentarer må heller ikke indeholde reklame eller kommercielle indlæg.

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge