Det er ikke længere en overraskelse, at Danmark på baggrund af flere undersøgelser er blevet målt til at være et af verdens lykkeligste lande. Disse resultater er ofte funderet på skalerede spørgeskemaer. Nogle vil ligefrem mene, at danskernes lykke er blevet et superbrand og en turistattraktion. Men når det kommer til stykket, hvad er lykke så, og hvorfor skal vi være så evigt lykkelige?

Af Esther Djurhuus, psykolog

I mit arbejde som psykolog har jeg ofte oplevet mennesker, som har købt diverse selvhjælpsbøger for at kunne være en del af Danmarks nye lykketrend, og selvfølgelig også for at opnå et lykkeligere liv. Mange af de mennesker, som jeg har mødt i mit arbejde, synes ikke, at lykkemanualen giver dem den lykkefølelse, de havde forventet at få. Tværtimod oplever de frustration og en følelse af uopnåelighed, da de forgæves forsøger at opnå et bedre liv, som på forhånd er defineret. I min optik er problemet, at manualen til det lykkelige liv også er en manual, som gør os mennesker opmærksomme på, hvor lykkelige vi ikke er. Paradokset bliver efter min mening derfor, at stræben efter lykke ofte giver oplevelser af frustration og uopnåelighed.

 

Lykken er… kulturelt betinget

Efter at have skrevet speciale om lykke er det min opfattelse, at det er vigtigt at fremhæve i hvert fald tre forskellige definitioner på lykke, som kan give et mere nuanceret billede af, hvordan lykkefænomenet kan anskues. Den ene beskrivelse af lykke har sin oprindelse i Aristoteles’ udsagn om lykke som værende bl.a. en moralsk fuldkommenhed.

Med andre ord fremhævede han lykke som et koncept, en samfundsmæssig værdi, som mennesket kunne tilegne sig (Greve, 2010, p. 29ff). Ud fra denne definition er lykke noget, som skabes i den kultur og det samfund man lever i, og er derfor også ydrebetinget. Det betyder med andre ord, at lykke formodentlig defineres afhængigt af, hvilken kultur og samfund, man lever i. I den danske kultur kunne denne samfundsmæssige værdi, f.eks. være villa, Volvo og vovse.

Lykken er… en subjektiv vurdering

En anden afgørende definition på lykke, som jeg synes er vigtig at fremhæve i dagens danske samfund, er hverdagslykken, også kaldt subjektivt velbefindende. Det er denne form for lykke, diverse lykkeforskere tilstræber at måle i større nationale og internationale undersøgelser ved at give borgerne skalerede spørgeskemaer vedrørende deres generelle trivsel (Bjørnskov, 2015, p. 13ff; Diener, 2009, p. 12ff). Denne beskrivelse skulle gerne lægge op til, at det er den enkelte borger, som sætter standarden for og definitionen på, hvad et lykkeligt liv er (Diener, 2009, p. 13ff; Luhman, Hofmann, Eid & Lucas, 2012, p. 593ff).

Herfra kan det tænkes, at definitionen af lykke er noget, som allerede eksisterer i os som mennesker. Det er en subjektiv vurdering, som vi hver især benytter som målestok for, om vi lever det lykkelige liv. Denne beskrivelse af lykke står dog i kontrast til lykke som værende et kulturelt og samfundsmæssigt koncept, idet lykke går fra at være defineret som noget ydre i vores kultur til at være defineret subjektivt i hvert enkelte menneske. Denne beskrivelse lægger op til, at vi ikke alle definerer lykken som villa, Volvo og vovse, men tværtimod har vi forskellige oplevelser af, hvad lykke er.

Lykken er… kortvarig

En tredje og afgørende forståelse af lykke i nutidens samfund er den kortvarige lykke, også kaldet positiv affekt. Andre kendte betegnelser for denne form for lykke er belønningslykke, da denne definition på lykke er forbundet med aktivitet i hjernens belønningscenter (Bjørnskov, 2015, p. 13ff).

I mit arbejde som psykolog har jeg oplevet, at nogle mennesker opfatter positiv affekt og subjektivt velbefindende som to sider af samme sag, til trods for at de videnskabeligt bliver beskrevet som to forskellige oplevelsesfænomener. Et eksempel kan være, hvis en har vundet i Lotto, som formodentlig sætter gang i belønningscentret, men ser man på vurderingen af den generelle tilfredshed, kan det diskuteres, hvorvidt den er steget i takt med aktiviteten i belønningscenteret. De to beskrivelser er nemlig forskellige bl.a. i forhold til stabilitet og variabilitet over tid, men de er også forskellige i forhold de faktorer, som definerer lykkefænomenet (Angner, 2010, p. 362ff; Luhmann, Hofmann, Eid & Lucas, 2012, p. 593ff).

Lykken er… relativ

De tre forskellige forståelser af lykke – en konceptuel samfundsmæssig værdi, subjektivt velbefindende og positiv affekt – udgør efter min mening kun et lille spektrum af det, som vi i dag definerer som lykke i dagens danske samfund. Hver definition har deres særegne kvaliteter og er funderet på forskellige videnskabelige ståsteder.

Eksempelvis er lykke defineret som en positiv effekt baseret på en naturvidenskabelig tilgang, hvor fænomener måles og vejes, hvorimod lykke defineret som et samfundsmæssigt koncept bygget på en hermeneutisk videnskabelig tilgang, hvor fænomener analyseres i sprog og tekster (Fuglesang & Olsen, 2004, p. 259ff).

Alligevel kan det tænkes, at de tre forskellige forståelser aldrig kan være helt uafhængige af hinanden eller undgå at overlappe hinanden. Et eksempel på dette er, hvis der måles på subjektiv velbefindende, men personen, der bliver målt lige inden målingen har oplevet noget positivt, altså positiv affekt, vil den positive affekt så påvirke svaret på det subjektive velbefindende?

Denne problematik kan knyttes til, at lykke angiveligt er en relativ størrelse, hvormed forståelsen af lykke afhænger af konteksten. Det kan derfor være vanskeligt at påstå, at lykke er et absolut fænomen, som kan findes på forskellige niveauer og i forskellige kontekster. Derimod er det min opfattelse, at lykkefænomenet er evigt foranderligt.

Dette strider dog mod det faktum, at man kan købe sig til lykke ved hjælp af selvhjælpsbøger, som i sig selv lægger op til, at lykke på forhånd er defineret. Tværtimod handler det i min optik om at tage ansvar for at definere sin egen lykke og turde at sætte ord på, hvad giver mening for en selv, uden at det nødvendigvis skal have et formål.

Lykken er … ligegyldig

For at opsummere er lykke noget opleves og beskrives ud fra flere forskellige ståsteder. Problematikken er, at menneskets indre følelsesliv, herunder lykke, er blevet en vare og en samfundsmæssig økonomisk interesse i dagens samfund, bl.a. i form af selvhjælpsbøger og nationale målinger. En paradoksal tanke i relation hertil, som står meget i kontrast til målingerne af danskernes lykke, er, at danskerne er målt igen og igen til at være nogle af de lykkeligste mennesker, men samtidig er der 10-12 %, som oplever symptomer på alvorlig stress hver dag (Stress i tal, 2017). I tråd med dette vil nogle mene, at vi lever i ’Depressionens æra’, hvor langt flere bliver ramt af psykiske lidelser som f.eks. depression. Paradokset i det hele er, at der samtidig er et enormt fokus på at udvikle mennesker og det samfund, som vi lever i (Brinkmann, 2008, p. 94ff).

Jeg vil derfor tillade mig at sige, at en god idé ville være ikke nødvendigvis at jagte det, som andre allerede har opnået. Hvis du har lyst til at udvikle dig, coache dig selv, selvrealisere dit indre potentiale for at blive et mere lykkeligt menneske, så spørg dig selv, hvorfor er det vigtigt at blive lykkeligere. Et alternativ kunne være at give slip på tanken, fordi lykken er efter min mening ligegyldig, hvis du altid skal stræbe efter den og aldrig kan nå den.

 

Referencer

  • Angner, E. (2010). Subjective well-being. The Journal of Socio-Economics, 39(3), 361-368. doi:10.1016/j.socec.2009.12.001. (pp. 361-368)
  • Bjørnskov, C. (2015). Lykke. En del af serien Tænkepauser – viden til hverdagen (26) og fagområderne Kulturforskning, Filosofi og etik, Økonomi og Samfundsvidenskab Narayana Press. (pp. 1-59)
  • Greve, B. (2010). Et lykkeligt land?: hvad skal der til og kan velfærdssamfundet bidrage?. Samfundslitteratur. Frederiksberg C: Narayana Press (pp. 13-158)
  • Diener, E. (2009). Subjective well-being. In The science of well-being (pp. 11-58). Springer Netherlands. doi: 10.1007/978-90-481-2350-6_2. (pp. 11-58)
  • Fuglesang, L. & Olsen, P. B. (2004). Videnskabsteori på tværs af fagkultur og paradigmer i samfundsvidenskaberne. Gylling: Narayana Press. (pp. 259-324)
  • Luhmann, M., Hofmann, W., Eid, M. & Lucas, R. E. (2012). Subjective well-being and adaptation to life events: a meta-analysis. Journal of personality and social psychology, 102(3), 592. doi: 10.1037/a0025948. (pp. 592-615)
  • Stressforeningen. (2017). Fakta om stress – Stress i tal. Tilgået d. 21.03.17 fra, http://www.stressforeningen.dk/om-stress/fakta-om-stress/stress-i-tal
  • Brinkmannn, S. (2008). Identitet: udfordringer i forbrugersamfundet. Århus: Narayana Press. (pp. 7-170)

P-DEBAT

Debatstoffet er inddelt i to kategorier:

Læserindlæg
Her kan læserne komme til orde med kommentarer og holdninger til artikler og/eller udtalelser, der har været publiceret i det trykte fagmagasin og på hjemmesiden – hvad enten det er ris, ros, anbefalinger, supplerende bemærkninger eller andet.

Faglig debat
Den faglige debatartikel hviler på fagrelevant stof – lige fra psykologvidenskabelige problemstillinger til fagetiske betragtninger og alt derimellem.

Omfang: Max 3.000 anslag inkl. mellemrum.

Skriv og bliv læst

Har du læst en artikel i magasinet, du gerne vil kommentere på?

Eller har du noget på hjerte – noget, du gerne vil smide ud til debat blandt kollegaer?

Læs mere om, hvordan du kan bidrage med tekster til P – Psykologernes fagmagasin – på siden Skriv og bliv læst

Husk den gode tone

Skarpe synspunkter og debat er velkomne her, men skal følge sidens retningslinjer for god takt og tone.

Kommentarer, der er injurierende, diskriminerende eller krænkende i indhold eller ordlyd eller har karakter af at være chikane mod andre, tolereres ikke og vil blive slettet.

Kommentarer må heller ikke indeholde reklame eller kommercielle indlæg.

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge