Af Esther Djurhuus, psykolog

Der er et stigende fokus på sorg i takt med indførslen af sorg som diagnose i år 2018, men hvad menes der egentlig, når vi taler om sorg? Hvornår er sorg patologisk og hvornår er det en naturlig menneskelig proces? Hvor går grænserne for, hvad der er legitimt i en sorgproces?

Sorg defineres bl.a. som den fysiske og psykiske reaktion på tabet af enten en person eller noget nærstående, hvortil der er knyttet et følelsesmæssigt bånd. I tilknytningsteorien omtales sorg som en relationel udfordring, dvs. at sorgen skal forstås i sammenhæng med den tilknytning, som er til det eller den mistede. Sorg er i den optik et produkt af de følelsesmæssige bånd, der er knyttet til det eller den mistede.

Derudover omfatter sorg en række følelsesmæssige, adfærdsmæssige, kognitive og somatiske symptomer. Sorg bør dog altid forstås som den sociale og kulturelle kontekst, som tabet opleves i (Guldin, 2016, p. 9ff).

Flere vil mene, at vi danskere lever i en lykkekultur, hvorfor sorg i vores tilfælde bør forstås i en kultur, hvor lykke er et centralt omdrejningspunkt. Dette ses fx ved, at Danmark i over flere omgange er målt til at have været et af verdens lykkeligste lande (Bjørnskov, 2015 p. 19f).

Ifølge Institut for Lykkeforskning (2014) er danskernes lykke endda blevet en turistattraktion og et superbrand (Institut for Lykkeforskning, 2014, p. 2ff). Alligevel er det vanskeligt at påstå, at lykke, ligesom sorg, er et absolut fænomen, men derimod tænkes begrebet at være subjektivt. Spørgsmålet kan derfor stilles, hvad mener vi egentlig, når vi taler om det lykkelige danske samfund, og er der overhovedet plads til sorg og lidelse i et samfund, hvor vi danskere bør være lykkelige, fordi det viser statistikkerne?

Tiden læger al sorg – eller gør den?

Forløbsundersøgelser viser, at for de fleste mennesker, som har oplevet et tab, er sorgreaktion en forbigående proces, og at de efter halvandet år efter tabet ikke længere har målbare psykologiske reaktioner på tabet. Ligeledes kan individet blive sygt og lide af helbredsmæssige tab, som begrænser dets livsudfoldelse, hvilket kan resultere i tab af identitet og funktionsevne. Sørger individet længere end 6 måneder, er der en risiko for, at det bliver patologisk (Grieg, 2010, p. 401; Shear, Frank, Houck, & Reynolds, 2005, p. 2601).

I mit tidligere arbejde som psykolog havde jeg samtaler med sygemeldte mennesker, som antages at have oplevet et tab af identitet, herunder arbejdsidentitet. Udfordringen for disse mennesker var ofte, at de havde oplevet sekventielle tab i form af arbejdsidentitet, fysisk funktionsevne og social omgangskreds. Flere af disse mennesker har angivet, at de efterfølgende har oplevet følelser af meningsløshed, tristhed mm.

Fælles for de fleste var, at de havde sørget over tabet af arbejdsidentitet i over 6 måneder og oplevede en høj grad af lidelse i forbindelse med ønsket om at være sig selv igen. Da jeg bad dem om at beskrive dette gamle selv, fik jeg ofte beskrivelser som ”Det gamle selv var, hvor jeg var glad, havde overskud og var som jeg burde være”. I min optik beskrev flere et ideal selv, hvor bisætningen var ”jeg bør, fordi det forventes af mig”.
Nogle vil i den forbindelse fremhæve, at sorgen omhandler accept af situationen og selve processen i at skulle tilpasse sig de nye forhold (Davidsen-Nielsen & Leick, 1987, p. 13ff). Der findes flere forskellige sorg modeller som beskriver sorgens proces, hvoraf Johan Cullbergs fire fase model er en af dem. Her består menneskets sorgproces af følgende fire faser: 1. Chokfasen, som er en reaktion umiddelbart efter tabet, 2. Reaktionsfasen, hvor den sørgende forstår tabet, 3. Bearbejdningsfasen, er fasen hvor den sørgende bearbejder sorgen og 4. Nyorienteringsfasen, hvor den sørgende orienterer sig mod fremtiden (Guldin, 2016 p. 26ff).

Det betyder med andre ord, at de mennesker, som har oplevet sorg i forbindelse med tab af arbejdsidentitet, samt andre former for tab, skal gennemgå en tilpasning til de nye forhold, evt. gennem Cullbergs fire fase model inden for 6 måneder. Jeg vil vove at påstå, at for de fleste af menneskerne havde tiden ikke læget al sorg inden for den givne tidsramme. Med andre ord har de fleste mennesker ikke fået bearbejdet deres sorg over tabet af arbejdsidentitet hensigtsmæssigt efter de givne 6 måneder. Kan det tænkes, at det er fordi menneskerne ikke har bearbejdet sorgen efter Cullbergs 4 faser, og er alternativet en diagnose? Kan det tænkes, at vi lever i en ”jeg bør” kultur, som forlænger en sorgproces? Dette er blot nogle af de spørgsmål, som efter min optik er relevante at udforske i forbindelse med indførslen af den nye sorg diagnose.

Skal man have en diagnose for at være et sørgende individ i lykkekulturen?

De fleste vil nok beskrive sorg som er en naturlig og sund reaktion, når man mister noget afholdt, og livet gør ondt (Guldin, 2016, p. 16; Davidsen-Nielsen & Leick, 1987, p. 19ff). »Du skal sørge,« har Søren Kierkegaard skrevet i Kjerlighedens Gjerninger fra 1847. Fordi sorgen er sund, ikke syg. Sorgen er ikke noget, som vi skal kureres fra. Menneskets sorg er ikke en lidelse, vi skal komme af med, men en kærlighed, som mennesket ikke kan blive af med (Kierkegaard, 1862).

Det, som er essentielt i en sorgproces, er tilpasning efter tabet. Sorg kan desuden ikke forstås uden for den kontekstuelle kulturelle ramme, som den befinder sig i. Følelsesmæssige reaktioner, som fx sorg og måden, hvorpå de kommunikeres på, bør forstås i samspil med de sociale konstruktioner, som vi er opvokset med (Guldin, 2016, p. 9ff).

Som nævnt er danskernes lykkekultur blevet et brand og en turistattraktion, men vil det sige, at individet efter en sorgproces skal tilpasse sig en hypet lykkekultur? Nogle vil mene, at sorg er glædens modsætning (ibid.). Betyder det, at det at være et sørgende individ, er det modsatte af den typiske lykkelige dansker? Og hvorvidt er det legitimt at sørge i en kultur, hvor lykke er et brand og en turistattraktion?

I tråd med dette har Russ Harris og Bev Aisbett (2013) skrevet bogen Lykkefælden, hvori de har fremhævet, at vores kultur forstærker en populær forestilling om, at lykke er ensbetydende med konstant at have det godt følelsesmæssigt. Han har fortsat påpeget, at hvis mennesker tror på denne forestilling, kan de komme til at investere en masse tid og energi i følelsesmæssige kontrolstrategier, som betyder at reducere dårlige følelser og forøge de gode (Harris, 2014, p. 120). Med andre ord betyder det, at vi danskere har lyst til at flygte fra lidelse og sorg ved brug af kontrol strategier, således at vi fremstår lige så lykkelige som de andre.

I forlængelse hertil har Guldin (2016) fremhævet, at sorg ikke helt passer ind i sundhedsvæsenets rammer, og at der derfor bør udarbejdes flere indsatser inden for området, således at sorg i højere grad bliver anerkendt (Guldin, 2016, p. 10). Samtidig antages, at hvis vi vælger at anerkende sorg som en del af sundhedsvæsenet, kan det resultere i, at sorgens ontologi bliver til noget, som skal løses, og fx ikke en kilde til fordybelse, hengivelse, længsel, inderlighed og ydmyghed.

Herfra antages det, at vi med indførslen af sorg som diagnose står over for et paradoks, hvor vi på den ene side legitimerer oplevelsen af sorg ved indførslen af sorg som en diagnose, men på den anden side, ved at legitimere sorg som en diagnose, bevæger vi os væk fra sorg som en naturlig menneskelig reaktion.

Vi kan derfor risikere at skabe en voksende kløft mellem den ”normale” lykkelige udviklende danske borger og en parkeret sørgende dansk borger. I takt med indførslen af den nye sorg diagnose er det efter min optik derfor vigtigt, at der er opmærksomhed omkring de konsekvenser, som det kan medføre at sygeliggøre en menneskelig reaktion, som i sig selv rummer flere givende processer.

 

Litteraturliste

Bjørnskov, C. (2015). Lykke. En del af serien Tænkepauser – viden til hverdagen (26) og fagområderne Kulturforskning, Filosofi og etik, Økonomi og Samfundsvidenskab Narayana Press. (pp. 1-59)

Davidsen-Nielsen, M. & Leick, N. (1987). Den nødvendige smerte – om sorg, sorgterapi og kriseintervention. København: Munksgaard.

Guldin, M. (2016). Tab og sorg. En grundbog for professionelle. København: Forfatteren og Hans Reitzels Forlag. (pp. 1-315)

Graig, L. (2010). Prolonged grief disorder. In Oncology nursing forum (Vol. 37, No. 4, p. 401).

Harris, R. & Aisbett, B. (2013). Lykke fælden – Illustreret guide til, hvordan du stopper kampen og lever livet. Denmark: Specialtrykkeriet Viborg A/S. (pp. 7-166)

Institut for Lykkeforskning. (2014). Notat: Dansk lykke er et superbrand. Publiceret 20. August 2014. Tilgået d. 02.02.15 fra, http://www.lykkeforskning.dk/forside/4572808397

Kierkegaard, S. (1862). Kjerlighedens gjerninger: nogle christelige overveielser i talers form (Vol. 1). CA Reitzel.

Shear, K., Frank, E., Houck, P. R., & Reynolds, C. F. (2005). Treatment of complicated grief: a randomized controlled trial. Jama, 293(21), 2601-2608.

P-DEBAT

Debatstoffet er inddelt i to kategorier:

Læserindlæg
Her kan læserne komme til orde med kommentarer og holdninger til artikler og/eller udtalelser, der har været publiceret i det trykte fagmagasin og på hjemmesiden – hvad enten det er ris, ros, anbefalinger, supplerende bemærkninger eller andet.

Faglig debat
Den faglige debatartikel hviler på fagrelevant stof – lige fra psykologvidenskabelige problemstillinger til fagetiske betragtninger og alt derimellem.

Omfang: Max 3.000 anslag inkl. mellemrum.

Skriv og bliv læst

Har du læst en artikel i magasinet, du gerne vil kommentere på?

Eller har du noget på hjerte – noget, du gerne vil smide ud til debat blandt kollegaer?

Læs mere om, hvordan du kan bidrage med tekster til P – Psykologernes fagmagasin – på siden Skriv og bliv læst

Husk den gode tone

Skarpe synspunkter og debat er velkomne her, men skal følge sidens retningslinjer for god takt og tone.

Kommentarer, der er injurierende, diskriminerende eller krænkende i indhold eller ordlyd eller har karakter af at være chikane mod andre, tolereres ikke og vil blive slettet.

Kommentarer må heller ikke indeholde reklame eller kommercielle indlæg.

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge