Af Dorthe Sund From, specialist i klinisk børnepsykologi og Psykolog på Børneafdelingen Herlev Hospital

Det gør mig virkelig ondt at læse, at sparekniven nu også skal ramme psykologbehandlingen i Juliane Marie Centret på Rigshospitalet.

Hvor kniven gør allermest ondt artikel fra Psykolog Nyt 9/2015

Det er frygteligt, at børn og familier, der er ramt af sygdom skal svigtes, og ikke får al den støtte og behandling, der kan lette deres forløb. Det er også frygteligt, at man fra både Regionens og Centrets ledelse tilsyneladende overser den stigende evidens, der er for sammenhæng mellem psyke og soma. I en samfundsmæssig kontekst er det temmelig kortsigtet at negligere psykologiens afgørende betydning for behandling og helbredelse af syge børn (og voksne). Der er rigtignok brug for et helhedsperspektiv.

Det gør mig derfor også virkelig ondt, at DP`s opbakning og medlemsservice tilsyneladende kun rækker til få kilometer fra Stockholmsgade. Hvorfor reagerer DP ikke lige så stærkt på bebudede besparelser på landets øvrige børneafdelinger? På børneafdelingen i Hvidovre (i selvsamme Region Hovedstaden) har Centerledelsen netop bebudet en reduktion på ca. 1/3 i psykologgruppen. Hvorfor bliver det ikke nævnt? Det er da ligeså frygteligt for de syge børn og familier, der følges der. Har Psykolog Nyt mon glemt at indhente relevant viden? Og hvor var støtten fra DP, da der af flere omgange blev skåret på de pædiatriske psykologer bl.a. i Skejby, Sønderborg, Herlev og Hillerød? Det er mig ubegribeligt, at DP´s pressekonsulent ukritisk videregiver, at der ikke findes andre afdelinger i landet, der har så stor viden og erfaring med at hjælpe kronisk syge børn og forældre som mister deres børn. Ved han ikke bedre? Prøv dog at spørge, f.eks. Selskabet for Pædiatriske psykologer. Jeg vil gerne takke Frede Olsen, Formand for Kræftens bekæmpelse, der påpeger at dette blot er ét eksempel blandt mange.

Jeg vil gerne hermed opfordre til, at både Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening indhenter viden. Vi er (eller var) mange dygtige og specialiserede psykologer på de danske hospitaler, der med stor ekspertise kan forbedre livskvalitet og sundhedstilstand for patienter og pårørende – hvis det altså bliver prioriteret af beslutningstagerne. Jeg forventer, at øget viden vil bringe DP til at skifte spor. Der er virkelig behov for en aktiv og målrettet indsats for alle psykologer i somatikken, og for alle syge børn og familier, som vi med vores faglighed kan og bør hjælpe.
Sundhedsdebatten og sundhedsreformen byder på muligheder, som DP bør påvirke og udnytte.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge