Af Nikolai Cerisier Roitmann, cand.psych., næstformand for Dansk Psykolog Forening

 

I slutningen af juli (31.7.2020) bragte Weekendavisen et debatindlæg, På briksen med terapeuterne, hvor Signe Birk, MA i Europastudier, retter en skarp kritik mod både psykologfaget og psykologerne. Hun mener bl.a, at psykologfaget og dets praksis er éndimensionelt og individuelt fokuseret og kritiserer, at psykologer italesættes som sandhedsvidner for borgerens problemer og lidelser.

Signe Birk skal have tak for at opfordre til offentlig, kritisk debat om psykologfagligheden og psykologiens rolle i samfundet i dag. For det er en debat, vi psykologer selv er optaget af og fører med hinanden, både når det handler om vores fag, vores faglighed og vores praksis. Sådan må det nødvendigvis være, når man udøver et fag, der håndterer mental sundhed i befolkningen.

Jeg hilser derfor Signe Birks opfordring til debat velkommen, men synes, der er behov for at korrigere et par misforståelser. For en frugtbar diskussion om psykologien i samfundet må foregå på et opdateret og faktuelt korrekt grundlag.

Der er bestemt gode pointer i Birks indlæg. Opfordringen til skærpet tilsyn med psykologer kan vi i Dansk Psykolog Forening (DP) kun tilslutte os. Det er faktisk en sag, foreningen har arbejdet for, tillige med forslag til yderligere stramninger, siden 2016, da loven blev revideret. Selvfølgelig skal psykologer være underlagt et velfungerende statsligt tilsyn. Men om problemet hos Psykolognævnet skyldes, at DP er repræsenteret der, er mere tvivlsomt. Af hvilke grunde skulle foreningen være interesseret i, at den stand, de repræsenterer, udfører arbejdet dårligt? Vi arbejder eksplicit for, at psykologien skal være til gavn for borgere og samfund, og at dette varetages med en høj faglig standard og etisk ansvarlighed. Det er rigtigt, at DP indstiller personer til nævnet. Det sker for at sikre, at der er psykologfaglige kompetencer til rådighed for nævnet til at vurdere sagerne, og altså ikke for at varetage individuelt indklagede psykologers interesser. Opgaven for nævnsmedlemmerne er snarere at varetage interesser for standens troværdighed, uhildethed og kvalitet, så alle trygt kan gå til psykolog.

Når det gælder de mindre gode pointer, har Birk galt fat i indholdet af psykologiuddannelsen på de danske universiteter, som hun ikke mener deler snitflader med andre videnskabelige discipliner. Flere af fagene på psykologistudiet er tværtimod netop kendetegnet ved at indeholde både filosofiske, antropologiske, sociologiske og politologiske perspektiver. Således er grundlæggende discipliner som fx socialpsykologi, udviklingspsykologi og kulturpsykologi baseret på en tværdisciplinær forståelse af menneskets motiver, intentioner og udvikling samt disses uomtvistelige indlejring i kulturelle, sociale og politiske praksisser.

Birk sætter desuden spørgsmålstegn ved, om psykologer kan agere sandhedsvidner, der kan komme med moralske svar på almengyldige problemer. Det spørgsmålstegn er meget relevant. For psykologiens rolle er hverken at agere sandhedsvidne eller moralsk kompas – en opgave, der nok passer sig bedre for de religiøse praksisser i samfundet. Naturligvis kan man diskutere, om psykologien er normativt regulerende for befolkningen, men psykologien er en videnskabelig disciplin og kan selvfølgelig, som alle andre videnskabelige praksisser i øvrigt, anvendes normativt regulerende. Faktisk er psykologistudiet kendetegnet ved, at de studerende lærer at forholde sig kritisk til den psykologiske viden ved at forstå denne som en praksis defineret af historisk kontekst og samfundsforhold. På den måde sikrer man, at viden ikke blindt misbruges af psykologen over for de mennesker, som han eller hun skal arbejde med.

Birk mener yderligere, at ætiologi (årsagslære) er fraværende i psykologers viden og praksis, og at psykologer ikke som udgangspunkt arbejder ud fra en helhedsorienteret forståelse, da de kun fokuserer på diagnoser og symptomer. Denne påstand er faktisk så forkert, at jeg har svært ved at forstå, hvordan hun er kommet frem til den. Ætiologi er en fuldstændig integreret del af den kliniske psykologi som fag på universitetet og i den psykologiske praksis generelt. Langt de fleste psykologer er ansat i offentlige eller private stillinger, hvor de på daglig basis og i samarbejde med andre fagligheder medvirker til producere løsninger på en bred vifte af samfundsmæssige problematikker som patologiske og behandlingskrævende psykiske tilstande hos børn og voksne, arbejds- og organisationspsykologiske udfordringer på arbejdspladser og pædagogisk-psykologiske vanskeligheder i daginstitutioner og skoler. Ingen af disse funktioner kan varetages uden en helhedsforståelse af mennesket og en evne til at forstå årsagssammenhænge som et kompleks samspil af biologiske, sociale og psykologiske faktorer.

Birk ønsker en offentlig debat om psykologiens udbredelse i alle kroge af vores samfund og lader forstå, at psykologiens udbredelse er dårligt for samfundets problemer. Hun beskriver psykologien som en endimensionel sandhedsproducerende maskine, der ud fra en medicinsk rationalitetsnorm udelukkende forholder sig til, om individer er normale eller patologiske. En sådan kritik var måske berettiget for den psykologiske viden og praksis i den sidste del af det 19. århundrede, men er helt ude af trit med den virkelighed og psykologiske viden og praksis, som udføres i dag.

 

Dette debatindlæg er den fulde version af en mindre og forkortet debatindlæg, der blev bragt i Weekendavisen 14. august 2020.

P_DEBAT

Debatstoffet er inddelt i to kategorier:

Læserindlæg
Her kan læserne komme til orde med kommentarer og holdninger til artikler og/eller udtalelser, der har været publiceret i det trykte fagmagasin og på hjemmesiden – hvad enten det er ris, ros, anbefalinger, supplerende bemærkninger eller andet.

Faglig debat
Den faglige debatartikel hviler på fagrelevant stof – lige fra psykologvidenskabelige problemstillinger til fagetiske betragtninger og alt derimellem.

Omfang: Max 3.000 anslag inkl. mellemrum.

Skriv og bliv læst

Har du læst en artikel i magasinet, du gerne vil kommentere på?

Eller har du noget på hjerte – noget, du gerne vil smide ud til debat blandt kollegaer?

Læs mere om, hvordan du kan bidrage med tekster til P – Psykologernes fagmagasin – på siden Skriv og bliv læst

Husk den gode tone

Skarpe synspunkter og debat er velkomne her, men skal følge sidens retningslinjer for god takt og tone.

Kommentarer, der er injurierende, diskriminerende eller krænkende i indhold eller ordlyd eller har karakter af at være chikane mod andre, tolereres ikke og vil blive slettet.

Kommentarer må heller ikke indeholde reklame eller kommercielle indlæg.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge