Af Palle Vestberg, psykolog

 

Yuval Noah Harari fremsætter i sin bog Sapiens (dansk udgave 2017), den tanke, at vores erfaring om verden er præget af vore hjernecellers algoritmiske bearbejdninger af vore oplevelser. Han gør opmærksom på, at hjernens lagringssystem er præget af vores genetiske udvikling i den meget lange periode, da vore forgængere, homo sapiens, overlevelse var afhængig af helt andre vilkår end dem, vi i dag lever under, bl.a. fordi vores forfædre dengang levede som småflokke af samlere og lavere jægere. Dengang var det vigtigt for overlevelse, at man altid tænkte i værst mulige scenarier.

Den svenske læge og vidensformidler, Hans Rosling, har ved sine mange forelæsninger for beslutningstagere og meningsdannere verden over testet sine tilhøreres vidensniveau om verdens økonomiske og sundhedsmæssige tilstand og har konstateret, at deres faktuelle viden i mange tilfælde er mindre rigtig end den, som man får ved at overlade svaret til terningekast. Vi opfatter genererelt verden, og især det vi kalder den tredje verden, langt mere farlig og mindre ”god”, end den faktisk er.

Hans Rosling bog, Factfulness, udkom 2018, året efter hans tidlige død. I bogen gennemgår han ti forhold, som påvirker vores opfattelse af verden:

Afstanden mellem dem og os, mellem det, vi er fortrolig med og det, vi ikke har erfaringer om, deler vores oplevede verden i to adskilte og helt forskellige virkeligheder. Det medfører, at vi især bemærker forskellene og overser mange ligheder og mellemproportionaler. Vi må tvinge os selv (sprogligt) til at nuancere mere end vor rationelle hjerne er indstillet på, hvis vi ikke skal få et forvredet billede af verdens tilstand.

Verden udvikler sig værre og værre, tror vi. I virkeligheden går verdens sundhedstilstand og menneskers trivsel fremad med stormskridt, men vi læser daglig og ser tv om ulykker og katastrofer. Vi elsker individualiseret dramatisering og ekstreme overdrivelser. Vi må til stadighed korrigere vores umiddelbare holdning med omhyggelige faktatjek, hvis vi vil være objektive vidner.

Vi tror ofte, verdens udvikling følger en ret linje, en stabil tendens. Når vi ekstrapolerer en udvikling på grundlag af hidtidige fakta, går vi ud fra, at sådan vil det også fortsætte. Vi glemmer at tage højde for, at der altid er mange faktorer i spil, så det, som Storm P sagde, er svært at spå, især om fremtiden. Vi må altid overveje og evaluere, om vi har relevante oplysninger om alle faktorer.

Vores opfattelse er ikke kun afhængig af kognitive fakta. Følelser, især frygt og angst, påvirker os ofte stærkere end de nøgne fakta. Verden opfattes ofte mere farlig og skræmmende, end den reelt er. Vi har brug for at bruge ro og omtanke, når noget skræmmer os, vi må beregne den konkrete risiko i den givne situation, hvis vi vil have et reelt billede af forholdene.

Vi får mange oplysninger i forbindelse med talangivelser, som kan se troværdige ud, men hvis vi virkelig skal vurdere et tal, må vi have andre tal at sammenligne med. Find selv noget at sammenligne med, siger Hans Rosling. Procentsatser er bedre end rene tal, men procentsatser bør ofte vurderes pr. person, hvis de skal være umiddelbart forståelige.

Vi generaliserer og kategoriserer alle oplevelser, ofte uden at være bevidst om det. Sproget lokker os i fælder, ”størstedelen” fx kan være alt fra 51 % til 95 %. ”Normalt” er også en upræcis angivelse. ”Slående eksempler” er et demagogisk retorisk udtryk, som ikke bruges informativt, men for at argumentere. Generaliseringer overføres undertiden tankeløst og ugyldigt fra relevante til irrelevante grupper.

Verdens skæbne (og vores) er stabil og urokkelig, sådan tænker ikke kun konservative. Nej, siger Hans Rosling, tværtimod, verden forandrer sig hele tiden, men undertiden sker ændringerne så langsomt, at vi ikke bemærker dem. Det gælder især kulturer, men også det enkelte menneske.

For en hammer ser alting ud som søm. Vi rationaliserer tit på basis af forenklede perspektiver, ofte på basis af mediernes præsentationer. Der er sjældent kun én forklaring, medicin løser ikke alle sygdomsproblemer. Privatisering er langt fra altid løsningen for alle borgere og alle samfundets problemer. Anskaf ikke kun en hammer, invester i en værktøjskasse, foreslår Hans Rosling.

Hvem er skyld i misærerne? Vi leder ofte efter den eller de syndebukke, vi kan pege fingre ad, men ofte er det vigtigere at lede efter årsagsfaktorer, vigtigere at lede efter effektive systemer end efter helte og skurke. I hvert fald, hvis vi ønsker at undgå uheldige følger.

Vi søger ofte efter den radikale løsning, som på en gang endeligt kan løse et problem. Det er vi nødt til, siger vi, men ofte kan det være klogere at tage små skridt, så man kan korrigere kursen med løbende registreringer af målelige effekter.

I tider, hvor fake news er blevet et populært demagogisk slagord, er det spændende at læse Hans Roslings forklaringer på, hvordan fake news kan opstå. At noget kan lyde som selve sandheden, selv om Roslings eksempler og eftertanker overbeviser os om vores umiddelbare tilbøjeligheder til at vride vores opfattelse til at stemme overens med forsøg på at fastholde et stabilt, konservativt verdensbillede.

Det er ikke svært teoretisk at indse og acceptere, at der er forskellige former for tænkning, som karakteriserer menneskets liv og bevidsthed. Harari gør det, Rosling gør det i ovennævnte bog, men også tidligere har akademikere beskæftiget sig med, prøvet på at karakterisere nogle af de former for tænkning, som ligger inden for menneskers muligheder. Freud og Jung gjorde det og inspirerede med deres tanker om forskellen på egoets rationelle tænkning og id’ets irrationelle, magiske ønsketænkning, som ikke mindst under stærk angst kan præge vores opfattelse af verden og vore beslutninger og handlinger på decideret ”ufornuftig” vis. Tanker om syg eller sund tænkning har præget den psykiatriske og kliniske psykologi gennem mange år. Rationel tænkning versus primærtænkning.

Som et eksempel kan nævnes Lise Østergaards doktordisputats fra 1962, En psykologisk analyse af de formelle skizofrene tankeforstyrrelser. Dengang, i 1960’ernes begyndelse, beskrev mange, at kronisk skizofrene ofte havde deres helt egen mærkværdige og for andre uforståelige særegne sprogbrug. Ordsalat var der nogle, som kaldte det. Det var Lise Østergaards fortjeneste at uddybe samtaler med skizofrene patienter, dykke ned i disse menneskers sind for at lede efter mønstre og regler, som kunne gøre det uforståelige i den skizofrenes sproglige dialog forståeligt for andre. Disputatsen viste, at ”den sproglige galskab” ikke var tilfældig, men at mange træk kunne beskrives, så man gennem en tolkning af disse patienters idiosynkratiske og esoteriske sprog oplevede dem som en form for regression til et niveau i tænkningen, hvor den ikke var bundet til mellemmenneskelig kommunikation, men alene tjente det enkelte sinds indre dialog. Primærtænkning var den tekniske betegnelse, som beskrev, hvordan børn tænkte, hvordan drømme hang sammen, og hvordan syge sind fandt mening i den tilværelse, de oplevede.
Primærtænkning er også karakteristisk for mange ”naturreligioner”, hvor magi og overjordiske magter er bestemmende for livets hændelser, men det er bestemt heller ikke ukendt for nutidens kiromanti, stjernetydning, aura- og krystalhealing. Skæbnetænkning er også en del af vi nulevende menneskes tankegods.

Der findes også filmiske og skønlitterære behandlinger af sindets krinkelkroge. En af disse er Tarjei Vesaas roman fra 1957, Fuglene, hvor han skildrer forholdet mellem en normalt fungerende kvinde, 40-årige Hege, og hendes få år yngre bror, Mattis, som hun tager sig af, da forældrene døde tidligt. Mattis måde at forholde sig til tilværelsen på, er præget af en form for udviklingsafvigelse, hvor han hverken motorisk, intellektuelt eller sprogligt kan leve op til almindelige normer. Han er en særling, som til dels tolereres i det lille landlige miljø, han lever i, men har svært ved at forstå andres reaktioner. De synes, han er sær og underlig, barnlig, naiv, ubegavet, genert, hæmmet og sky, og han evner ikke at få dem til at forstå verden, som han ser den. For ham er verden og vores liv hemmelighedsfuldt og magisk, ufatteligt kompliceret og bestemt af kræfter, vi ikke har indflydelse på, og svært ved at tolke. Samtidigt er verden yderst konkret, hænger sammen efter enkle regler og følger rutineprægede aktioner og reaktioner.
Hege forsørger sig og broderen ved at strikke mønstrede trøjer, som hun sælger. For Mattis ser det ud, som om det er pindene selv, der strikker mønstret frem. Når han får et job med at luge roer, falder han i staver og opdager sent, at hans fingre bortluger roeplanterne, men efterlader ensartet ukrudt i pæne rækker.
For Mattis er livet og tilværelsen hele tiden en risiko, en trussel. Han er angst for andre mennesker, deres reaktioner og budskaber, som han kun delvist forstår, han er bange for hvad hans egne handlinger kan forårsage, og han er bestemt heller ikke tryg ved naturen og dens væsen, som han heller ikke gennemskuer, men ængstes for. Samtidigt er han et bevidst og handlende menneske med følelser, tanker, behov og temperament som alle andre. Men kun undtagelsesvist og i korte forløb er han i stand til med sine forudsætninger at forstå verden og andre mennesker, for det meste er det en gåde for ham, hvad der styrer dem. Han erkender, at der er forskel på ham og andre, men forstår hverken hvordan eller hvorfor, han er anderledes.

Tit aner jeg med grimmigt grin,
men kun med randen af forstanden,
at livet er som to låste skrin,
der rummer nøglen til hinanden.

Sådan lyder et af Piet Heins gruk, som for mig illustrerer, hvordan vi alle kan være i tvivl om, hvordan vi hver især møder og tackler uigennemskuelige forhold i tilværelsen.

P-DEBAT

Debatstoffet er inddelt i to kategorier:

Læserindlæg
Her kan læserne komme til orde med kommentarer og holdninger til artikler og/eller udtalelser, der har været publiceret i det trykte fagmagasin og på hjemmesiden – hvad enten det er ris, ros, anbefalinger, supplerende bemærkninger eller andet.

Faglig debat
Den faglige debatartikel hviler på fagrelevant stof – lige fra psykologvidenskabelige problemstillinger til fagetiske betragtninger og alt derimellem.

Omfang: Max 3.000 anslag inkl. mellemrum.

Skriv og bliv læst

Har du læst en artikel i magasinet, du gerne vil kommentere på?

Eller har du noget på hjerte – noget, du gerne vil smide ud til debat blandt kollegaer?

Læs mere om, hvordan du kan bidrage med tekster til P – Psykologernes fagmagasin – på siden Skriv og bliv læst

Husk den gode tone

Skarpe synspunkter og debat er velkomne her, men skal følge sidens retningslinjer for god takt og tone.

Kommentarer, der er injurierende, diskriminerende eller krænkende i indhold eller ordlyd eller har karakter af at være chikane mod andre, tolereres ikke og vil blive slettet.

Kommentarer må heller ikke indeholde reklame eller kommercielle indlæg.

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge