De chokerende afsløringer af hvordan den amerikanske psykologforening har givet grønt lys til psykologers medvirken til tortur, er en barsk men nødvendig opvågning.

Af Lisbeth Sten Jensen, formand for Etiknævnet, Dansk Psykolog Forening.

Denne sommer blev psykologprofessionen ramt af den største skandale nogensinde.

En uafhængig undersøgelsesrapport har afdækket, at den amerikanske psykologforening, American Psychological Association (APA) har haft en aktiv rolle i udviklingen af såkaldt ”forbedrede forhørsteknikker.”

Rapporten, der er lavet af den amerikanske advokat og tidligere statsanklager David Hoffman, afdækker, hvordan centrale personer i APA har samarbejdet med det amerikanske forsvarsministerium (DOD) og den amerikanske efterretningstjeneste (CIA) om at udarbejde et sæt af vage, tillempede etiske retningslinjer, der har gjort det muligt for psykologer at kunne deltage i og medvirke til udviklingen af torturprogrammer. Rapporten konkluderer, at APAs etiske standarder og politikker blev “skræddersyet” til at være så nøje afstemt som muligt med DOD’s præferencer, politikker, retningslinjer og praksis. At de nøglepersoner, der rådgav APA-ledelsen og lavede indstillinger til ledelsens beslutninger, var på lønningslisten i DOD. Og at de hemmelige aftaler har vildledt foreningen og dens medlemmer.

Rapporten kommer efter flere års kritik af APA for manglende klarhed vedrørende organisationens politik omkring psykologers deltagelse i “krigen mod terror”.

Det har længe været kendt, at psykologer i USA i perioden fra 2002 og til den nuværende amerikanske præsident Barack Obama kom til magten i 2009, deltog i og rådgav CIA og Pentagon ved forhør af terrormistænkte, hvorunder torturmetoder blev anvendt, men der har været tvivl om APAs holdning til sagen og eventuelle godkendelse af medlemmernes medvirken.

Af samme grund sendte de nordiske psykologforeninger allerede i 2008 et fælles brev til APA, hvori vi udtrykte vores bekymringer i forhold til APAs politik om psykologers deltagelse i aktiviteter på Guantanamobasen og i andre fængsler oprettet som led i “krigen mod terror.”

Etik-direktør banede vejen

Rapporten er chokerende læsning, og den støtter de kritikere, der i årevis har forsøgt at råbe op om APAs manglende stillingtagen til psykologers arbejde i militære fangelejre – fangelejre, der systematisk krænker grundlæggende menneskerettigheder, og hvor tortur er en del af den daglige rutine.

APAs etiske direktør igennem 15 år, Stephen Behnke, bliver stærkt kritiseret i rapporten. Dels for at have prioriteret beskyttelsen af psykologer – også dem, der måske har deltaget i uetisk adfærd – over beskyttelsen af klienten og offentligheden. Og dels for hans “bemærkelsesværdige ekspansive rolle, der går langt ud over, hvad der kan forventes af en etisk direktør.”

Ikke alene har han ført en meget eftergivende etisk politik, baseret på strategi og PR frem for på etiske refleksioner og analyse, siger rapporten, han har også koordineret foreningens offentlige udtalelser, når det gjaldt de omstridte afhøringers legitimitet, med militærets førende psykolog, og han har i en hemmelig aftale arrangeret, at forsvarsministeriet betalte APA for træning af forhørsteknikere.

Rapporten viser også, at APAs prioriteringer primært har haft fokus på PR-strategi og fagforeningspolitiske strategier – så som udviklingen og udvidelsen af det psykologiske erhverv – samt profileringen af dette i medierne, snarere end på velfærden for de mennesker, det psykologiske erhverv vedrører.

Skadelig psykologi

Af rapporten fremgår det således, at APA har haft sit primære fokus på, hvordan foreningen bedst kunne placere sig i forhold til at optimere sin indflydelse og opbygge et positivt forhold til forsvarsministeriet – og meget lidt fokus på analyser af eller diskussioner om foreningens etiske position i forhold til arten af det arbejde, psykologer skulle bidrage med. Herunder de særlige færdigheder, psykologer besidder, der kan bruges helbredende i et behandlingsperspektiv, men også kan misbruges i skadelige sammenhænge som for eksempel tortur.
Rapporten konstaterer således, at den psykologiske profession er nødsaget til at tage stilling til, om det er etisk og legitimt for psykologer at bruge deres særlige færdigheder til forsætligt at påføre psykisk eller fysisk skade på andre.

Som undersøgelseslederen, David Hoffman, har sagt det, så vil rapporten være med til “at definere betydningen af psykologi,” og han advarer om, at når et erhverv, der “kan afhjælpe/behandle menneskers følelsesmæssige traumer […] åbner op for, at psykologer bevidst påfører smerte på et individ, der ikke har mulighed for at forsvare sig, uanset den enkeltes baggrund eller motiver, vil dette medføre, at tilliden til professionen hurtigt aftager.”

Tilbage til start

APAs vage holdning til psykologers deltagelse på steder, hvor mistænkte terrorister holdes fængslet, har som nævnt vakt alvorlig bekymring hos de nordiske psykologforeninger i mange år og har ført til forsøg på at få APA i tale om sagen. Men også i den europæiske sammenslutning af psykologforeninger (EFPA) har man med stigende bekymring fulgt med i, hvad der er foregået i USA.

EFPA har således offentliggjort en erklæring, der fordømmer brugen af tortur og grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling i forhør, og som understreger, at deltagelse i disse afhøringer ”er NO-GO zone for psykologer.”

EFPA pointerer, at psykologer ikke bør arbejde for militæret i en fangelejr, der er sat op til systematisk at krænke grundlæggende menneskerettigheder, og hvor tortur er en del af den daglige rutine.

For næsten alle uden for APA har det været meget svært at forstå, hvordan organisationen kunne konkludere så anderledes på et så afgørende spørgsmål.

Den omstændighed, at foreningens etiske direktør Stephen Behnke angiveligt har ført APAs ledelse bag lyset, fratager ikke ledelsen for ansvar. En alvorlig selvransagelse er nødvendig. Foreningen er slået tilbage til – og må tilbage til – start. Den proces har APA allerede påbegyndt ved at udstede en undskyldning til sine medlemmer og til offentligheden.

Foreningen skriver:

“Vi undskylder oprigtigt for de handlinger, politikker og manglende uafhængighed fra statslig indflydelse, der er beskrevet i rapporten. Vores medlemmer, vores organisation, vores fag og offentligheden forventede og fortjente bedre.”

“Som et resultat af rapporten vil der være væsentlige ændringer i organisationen, både hvad angår politikker og procedurer. Dr. Stephen Behnke er ikke længere ansat i APA som følge af konklusionerne i rapporten.”

Europa tager affære

APAs undskyldning er en nødvendig start på en proces, der skal sikre, at intet som dette nogensinde sker igen.

Rapporten er ødelæggende for foreningens legitimitet og troværdighed, men afsløringerne er også et slag mod hele den psykologfaglige profession og har betydning for psykologers troværdighed verden over.

Samtidig med at skandalen rullede på sit højeste, godkendte EFPAs generalforsamling organisationens etiske komités forslag til en nyt etisk kodeks. Det ligger meget tæt op ad de etiske principper for nordiske psykologer og indeholder også eksplicit en paragraf om “forebyggelse af misbrug/skade” – det fremgår af princippet, at psykologer aldrig må misbruge psykologisk viden eller interventioner; at psykologer under ingen omstændigheder må deltage i eller støtte foranstaltninger ved at bruge eller true med fysisk eller psykisk magt, der tager sigte på 1) afpresning af oplysninger eller en tilståelse fra en person 2) overtale nogen til at afsløre, benægte eller ændre deres personlige eller en anden persons verdenssyn eller politiske, religiøse eller etiske overbevisninger 3) sikre, at psykologisk viden ikke bruges til ovenstående formål eller tortur og mishandling.

Kodekset viser de europæiske psykologforeningers engagement i etik og menneskerettigheder og vil fremover være med til at styrke EFPA som organisation, bidrage til anerkendelse af den psykologfaglige profession og styrke tilliden til psykologer og de psykologfaglige organisationer i Europa.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge