Af Pia Callesen, Dr., Cand.psych.aut.

Hermed svar på Simon Rasmussens 5 sider lange afhandling om, at jeg er alt for hurtigt konkluderer, at MCT er andre metoder overlegen i effekt, og at jeg overser den såkaldte ”Dodo Bird Verdict”.

Det er overraskende, at en studerende med god adgang til videnskabeligt materiale stadig fastholder Dodo-effekten, altså at metoder er stort set lige effektive, og at andre faktorer spiller en væsentligere rolle, når mennesker skal ud af psykiske lidelser som angst, depression, PTSD etc.

For blot at genopfriske, hvad the Dodo Verdict er, drejer det sig om en påstand fremsat i 1936 af den dengang 29-årige Saul Rosenzweig. Påstanden blev fremsat på et tidspunkt, hvor stort set ingen af de metoder, som de fleste terapeuter benytter i dag, var udviklet.

Adskillige studier har siden afvist Dodo-effekten, men lad mig for overskuelighedens skyld blot forholde mig til relevante studier inden for metakognitiv terapi i dette svar. Jeg har vedhæftet referencer, som dokumenterer, at der er forskel på metakognitiv terapi og andre metoder. Det er derfor ikke at fejlinformere offentligheden, når jeg siger, at MCT ser ud til at gøre flere angstfri og depressionsfri end andre metoder.

Jeg vil kort gennemgå nogle af de studier, der dokumenterer forskellen på metoder og viser, at ikke alle har samme effekt. Resten kan findes under Referencer nederst.

Lad mig indlede med et stort studie fra Norge, der sammenligner kognitiv og metakognitiv terapi mod svært generaliseret angste i psykiatrien. I alt blev 81 personer tilfældigt fordelt på de to metoder eller på en venteliste, som fungerede som kontrolgruppe, og fulgt op 2 år efter afsluttet behandling. Her var hele 65 % stadig helt angstfri i den metakognitive gruppe, mens kun 38 % i gruppen, der havde fået kognitiv adfærdsterapi, stadig var angstfri. Det særligt interessante ved dette studie er, at det er foretaget meget omhyggeligt med garvede psykologer fra begge retninger, der har forestået supervisionen af psykologerne. Resultaterne er så overbevisende, at selv prof. Poul Videbeck overbevist udtaler i Videnskab.dk’s artikel om forsøget: ”Umiddelbart ville jeg forvente, at det var meget svært at finde en forskel mellem to typer af terapeutisk behandling. Derfor er det enormt interessant, at de finder så tydelig og stor forskel. Det kalder på, at man bør bruge metakognitiv terapi mere”.

Senest har en stor udgivet metaanalyse fra Danmark også konkluderet, at metakognitiv terapi ser ud til at være mere effektiv end kognitiv terapi for angst og depression.

Jeg er usikker på, hvor mange studier Simon Rasmussen har brug for for at tro på min påstand om, at der er forskel på metoder. Vi kan ikke være bekendt – hverken over for patienter eller behandlere – at vente 10-20 år på den ”sande effekt” efter en eventuel senere decline-effekt, før vi fortæller om nye og mere effektive tilgange og derved giver mennesker en mere effektiv vej ud af deres lidelse. Eller mener Simon Rasmussen det?

Psykologi er en videnskabelig retning, og vi bør som stab være fleksible og lade os inspirere af nye videnskabelige fund. Vi bør til enhver tid tilbyde den eller de mest effektfulde behandlinger, så lidende mennesker ikke skal igennem flere psykologiske behandlinger end højest nødvendig, før de kommer ud af angst eller depression.

Jeg vil gerne invitere Simon Rasmussen til at besøge min klinik og lære mere. Men hermed betragter jeg min debat med ham i dette forum som afsluttet.

 

Referencer

Capobianco, L., K., Reeves. D., Morrison, A.P, & Wells, A (2017) Group Metacognitive Therapy vs. Mindfulness Meditation Therapy in a Transdiagnostic Patient Sample: A Randomised Feasibility Trial. Psychiatry Research, 259, 554-561

Johnson, S.U., Hoffart, A., Nordahl,, H.M,, Wampold., B.E (2017)
Metacognitive therapy versus disorder-specific CBT for comorbid anxiety disorders: A randomized controlled trial. Journal of Anxiety Disorders 50 (2017) 103–112

Nordahl, H. M. (2009). Effectiveness of brief metacognitive therapy versus cognitive-behavioral therapy in a general outpatient setting. International Journal of Cognitive Psychotherapy, 2, 152-159.

Nordahl, M.H, Borkovec , T. D, Hagen, R., Kennair, L., E, O, Hjemdal, O. Solem, S. (a4), Hansen, B., Haseth, S. & Wells, A. (2018) Metacognitive therapy versus cognitive–behavioural therapy in adults with generalised anxiety disorder’, BJPsych Open

Normann, N., Morina, N (2018) The Efficacy of Metacognitive Therapy: A Systematic Review and Meta-Analysis, Frontiers in Psychology

Normann, N, van Emmerik, A.A.P. & Morina, N. (2014) The Efficacy of metacognitive therapy for anxiety and depression: a meta-analytic review, Depression and Anxiety, 31 (5), 402-411

van der Heiden, C., & Melchior, K.. (2014). A 30-Month Follow-Up of Generalized Anxiety Disorder Status After Metacognitive Therapy and Intolerance of Uncertainty Therapy. European Journal For Person Centered Healthcare, 2(4), 434-38

van der Heiden, C., Muris, P., & van der Molen, H.T. (2012). Randomized controlled trial on the effectiveness of metacognitive therapy and intolerance-of-uncertainty therapy for generalized anxiety disorder. Behaviour Research and Therapy, 50(2), 100-109.

Wells, A., Walton, D., Lovell, K. et al. (2015). Metacognitive Therapy Versus Prolonged Exposure in Adults with Chronic Post-traumatic Stress Disorder: A Parallel Randomized Controlled Trial. Cognitive Therapy & Research, 39(1), 70-80.

P_DEBAT

Debatstoffet er inddelt i to kategorier:

Læserindlæg
Her kan læserne komme til orde med kommentarer og holdninger til artikler og/eller udtalelser, der har været publiceret i det trykte fagmagasin og på hjemmesiden – hvad enten det er ris, ros, anbefalinger, supplerende bemærkninger eller andet.

Faglig debat
Den faglige debatartikel hviler på fagrelevant stof – lige fra psykologvidenskabelige problemstillinger til fagetiske betragtninger og alt derimellem.

Omfang: Max 3.000 anslag inkl. mellemrum.

Skriv og bliv læst

Har du læst en artikel i magasinet, du gerne vil kommentere på?

Eller har du noget på hjerte – noget, du gerne vil smide ud til debat blandt kollegaer?

Læs mere om, hvordan du kan bidrage med tekster til P – Psykologernes fagmagasin – på siden Skriv og bliv læst

Husk den gode tone

Skarpe synspunkter og debat er velkomne her, men skal følge sidens retningslinjer for god takt og tone.

Kommentarer, der er injurierende, diskriminerende eller krænkende i indhold eller ordlyd eller har karakter af at være chikane mod andre, tolereres ikke og vil blive slettet.

Kommentarer må heller ikke indeholde reklame eller kommercielle indlæg.

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge