Af Anne Brouw Iversen, stud.psych., og Roselil Aalund, stud.psych.

 

Sexologi bliver ofte sidestillet med useriøse indslag og fredagsunderholdning i Danmark. Det er blevet noget, vi fniser af. Underkendelsen af sexologi som videnskab har dog store konsekvenser for det psykologiske fag, hvilket i sidste ende går ud over patienterne. Psykologer uddannes ikke til at tage hånd om den sexologiske del af mange psykiske problemstillinger på grund af nedprioritering fra universiteternes side. Vi har i den forbindelse interviewet Nina Lildal-Schrøder, specialist i psykopatologi og forperson for Psykologfagligt Selskab for Klinisk Sexologi, for at få indblik i hendes syn på sagen.

Det manglende fokus
Sexologi nedprioriteres på psykologiuddannelserne i Danmark, og spørger man Nina Lildal-Schrøder, er det dybt problematisk. Helheden mangler uden det sexologiske aspekt, da seksualiteten er noget af det, som rammes først ved psykiske udfordringer. Hvordan påvirkes seksualiteten, når man bliver mor eller når man bliver gammel? Det kan være dét, der er afgørende for en depression, eller det kan være det første, som bliver ramt, når man får depressionen, fortæller Nina Lildal-Schrøder. Desuden får mange psykiatriske patienter udskrevet psykofarmaka, der kan medføre seksuelle bivirkninger og disse konsekvenser negligeres.

Ifølge Nina Lildal-Schrøder bliver sexologien misforstået, da det anses som noget udelukkende kropsligt og sundhedsfagligt, som burde høre under medicin og ikke psykologi. Nina Lildal-Schrøder pointerer, at det er en ond cirkel, for så længe sexologien ikke anerkendes videnskabeligt på de forskellige uddannelser, betragtes det fortsat som underholdning. Institut for Psykologi på Københavns Universitet har udtalt, at vi “meget lidt er en sundhedsfaglig uddannelse”. Dette er hverken vi eller Nina Lildal-Schrøder enige i – for selvfølgelig er vi en sundhedsfaglig uddannelse. Sexologien er væsentlig for psykologien, da det giver os en bredere forståelse af mennesket og dets psykiske udfordringer samt en øget mulighed for behandling af klienters problemstillinger.

Nina Lildal-Schrøder forklarer, at sexologi ikke kun er nedprioriteret inden for psykologien – også mange andre sundhedsfaglige grupper underkender dette felt – herunder sygeplejersker, læger, fysioterapeuter og pædagoger. På trods af at vi i Danmark snakker om, at vi er frisindede, er det som om, at det stadig er fy-fy at tale om. Hvis vi skal tale om det, skal vi tale om det på et klinisk anatomisk niveau, som ikke er særligt virkeligt og desuden er fremmedgørende for mennesker.

Hvad er klinisk sexologi?
Man har været nødt til at kalde det klinisk sexologi, da sexologien i Danmark er blevet mere underholdning end videnskab. I følge Nina Lildal-Schrøder har vi simpelthen ikke været gode nok til at slå fast, at det her er en videnskab. Med betegnelsen klinisk sexologi understreges, at der er videnskabeligt belæg for det, man siger. Fokus er den akademiske vinkel på sex, seksualitet og sexlivet, og hvordan det påvirker mennesket, fortæller Nina Lildal-Schrøder og fortsætter; klinisk sexologi adskiller sig således fra, hvad vi kunne kalde klummesexologi, der bærer præg af udtalelser såsom: “Vi skal give flere blowjobs – så bliver vi alle gladere!”. I nabolandene Norge og Tyskland er sexologi som videnskab større, hvorfor universiteterne udbyder de sexologiske uddannelser. Blandt de danske universiteter tilbyder Aalborg Universitet en selvbetalt master i sexologi, og man kan tage et valgfag i sexologi på Syddansk Universitet. Dette er problematisk for så længe sexologi ikke er en obligatorisk del af studiet, får langt de fleste ingen undervisning herom og mangler derfor helhedsforståelsen.

Hvorfor er det relevant?
”For det første er det vigtigt som psykolog at arbejde med helheden; at man ikke fokuserer på ét symptom eller ét problem som værende enkeltstående, men at vi kan arbejde ud fra et helhedsperspektiv”, udtaler Nina Lildal-Schrøder og tilføjer, at tabuerne derfor skal opløses.

”Psykologer skal jo netop kunne tale om de svære ting. For det andet er sexlivet eller seksualiteten noget af det første, der bliver ramt, når vi har problemer”, understreger Nina Lildal-Schrøder.

Et eksempel kunne være, hvis man bliver stresset, så kan man miste lysten eller få rejsningsproblemer. Eller hvis man får en depression, har angst eller parforholdsproblemer, så er det ofte seksualiteten, der bliver ramt først. Det er blot for at nævne nogle psykologiske problemstillinger, hvor sexologien er væsentlig. Der er så mange aspekter af det, vi arbejder med som psykologer, hvor sexlivet påvirkes som noget af det første. Så selvfølgelig skal vi vide noget om det!

Som psykologistuderende har vi forhåbninger om en uddannelse, hvis undervisning indebærer en fyldestgørende viden for at kunne forstå og hjælpe psykiske problemstillinger bedst muligt og i sin helhed. Det gælder uanset, om man vil forske eller være praktiserende. At kunne forstå helheden ved den enkeltes problematik, er dybt relevant for at kunne gøre en forskel. I forlængelse heraf virker det umiddelbart ulogisk, at man på de danske psykologiske institutter – samt andre sundhedsfaglige uddannelser – vælger at underkende den sexologiske vinkel.

Den aktuelle og relevante debat om køn og LGBT+ falder netop indenfor det sexologiske felt. Nina Lildal-Schrøder fortæller om klienter, hvis oplevelser med fagpersoner har været “decideret horrible”. Det er særligt sexologfaglig uvidenhed, der er skyld i stigmatisering og dårlig behandling af den del af befolkningen, som ikke falder indenfor den heteronormative binære kasse. Eksempelvis er der noget, der hedder interkøn. Og hvad vil det sige at være biseksuel? Hvad med polyamorøse? Hvad vil det sige at være transkønnet? Hvad betyder det at identificere sig som queer?, spørger Nina Lildal-Schrøder retorisk. Som fagperson skal man vide, hvad disse identitetsmarkører betyder, så man undgår at være fordømmende. Faglig uvidenhed om tabuiserede emner er en kæp i hjulet for at kunne forstå og afhjælpe klientens egentlige problem.

Psykologer bryster sig af at møde klienterne åbent og fordomsfrit, men det forudsætter, at man rent faktisk er åben og fordomsfri. Det er vigtigt at åbne psykologers øjne for, at der er mange måder at leve sit liv og sin seksualitet ud på. Klinisk sexologi skaber et mere fordomsfrit rum. ”Formår vi overhovedet at være professionelle, hvis vores egne fordomme og egen moral kommer til at overskygge? Kan vi parkere vores egen moral, fordomme og forståelser?”, spørger Nina Lildal-Schrøder.

Fra Chiang Mai til Greve
Nina Lildal-Schrøder er privatpraktiserende psykolog med speciale i psykopatologi og sexologi med praksis i Greve. Ved siden af sin praksis superviserer hun, laver psykologiske undersøgelser og underviser i sexologi. Hun har gennem tiden arbejdet med børn og unge, både ofre for seksuelle overgreb og dem, der har begået overgreb. Dertil har hun i mange år ved siden af sin private praksis arbejdet med kriminologi på Stevnsfortet og Sankt Hans retspsykiatriske afdeling. Nina Lildal-Schrøders psykologfaglige sexologiske interesse bunder i et udlandssemester på universitet i Chiang Mai i Thailand, hvor hun studerede thai velvidende, at thai nok ikke var det rette studie. Hun faldt dog i snak med naboerne i ejendommen, som alle var kathoeys – også kaldet ladyboys. Her fik hun øjnene op for nye vinkler og synspunkter på køn og seksualitet, og allerede i Chiang Mai besluttede hun sig for, at hun ville arbejde med transkønnede. Da hun kom hjem til Danmark, startede hun på psykologi i Aarhus.

Sexologi er en stor del af Nina Lildal-Schrøders arbejde nu. Når en klient henvender sig til hende er det ofte med en sexologisk problemstilling. Ved andre klienter – eksempelvis med en stressproblematik – er det derimod Nina Lildal-Schrøders egen opgave at inddrage sexologien. Hun fortæller, at hun altid i første samtale åbner op for, at sex er noget man kan tale om. Det skal ikke presses ned over hovedet på folk, men alene det at spørge ind fra start signalerer, at man godt kan tale om sex og seksualitet. I første omgang vil en klient måske takke nej eller meddele, at man ikke er klar til den samtale allerede, men efter et par gange lyder meldingen ofte: “Det der, du sagde… Det er faktisk et stort problem for mig”. Ved at italesætte det, kan man endda finde frem til, at det er dét, der fylder mest.

Derudover superviserer Nina Lildal-Schrøder personale inden for psykiatrien og på bosteder. Det indebærer blandt andet at synliggøre, hvor vigtig seksualiteten er. Man har stadigvæk en seksualitet, hvis man har fået en psykiatrisk diagnose – eller er svært handicappet. ”Der er rigtig mange fagpersoner, der overhovedet ikke har dét inde på lystavlen, og det kan gå hen og blive et problem; beboerne bliver frustrerede, og eventuelt udadreagerende og voldelige, fordi der ikke bliver taget hånd om, at de også har en seksualitet”, udtaler Nina Lildal-Schrøder og uddyber, at et scenarie kunne være en 27 årig mand med en IQ på 42, der begynder at tage på personalet – hvad stiller man op med det?

Nina Lildal-Schrøder pointerer, at ligeså snart det handler om seksuelle krænkelser eller overgreb – eller bare andre menneskers seksualitet – bliver vi berøringsangste; det er ikke noget vi skal blande os i, eller det må man klare selv. Det kan være rigtig svært “at klare selv”, hvis man har nogle udfordringer, som gør, at man eksempelvis bor på et opholdssted. Sundhedspersonalet, der skal tage hånd om sådanne situationer, har ikke noget sprog for fagligt at kunne gå ind i den sexologiske problemstilling.

Sexologien på dagsordenen
Psykologfagligt Selskab for Klinisk Sexologi (PSKS) blev stiftet med det formål at sætte sexologien på dagsordenen samt arrangere kurser for psykologer og psykologistuderende. Der har indtil nu ikke været et stort udbud af kurser og uddannelser inden for sexologi for psykologer. Allerede i år er der i PSKS planlagt fem fyraftensmøder og to heldagskurser (se faktaboks nederst). Som studerende kan man sagtens melde sig ind i selskabet. Der er en meget engageret studentersektion, KUSS, der gerne vil have flere medlemmer, så der kan blive lavet arrangementer kun for studerende.

Sexologien som en klinisk videnskab er allerede godt i gang med at slå rødder. Psykologer og psykologistuderende bliver mere og mere engagerede; de tør udtale sig, skrive artikler og banke i bordet, pointerer Nina Lildal-Schrøder og fortsætter, at det kunne være fantastisk, hvis klinisk sexologi blev oprettet minimum som valgfag og helst som en obligatorisk del af uddannelserne. I hendes optik ville det sikre fremtidens psykologer meget bedre.
Der er et stykke vej endnu, fordi sexologi stadig bliver set skævt til og bliver regnet for noget useriøst. Når Nina Lildal-Schrøder som privatpraktiserende psykolog henvender sig til studieledelsen på Institut for Psykologi for at få sexologien på skemaet bliver hun mødt med afslag. Foreløbigt er de studerende og de færdiguddannede psykologer nødt til selv at finde undervisning, som de betaler af egen lomme, fordi deres undervisning ikke er dækkende nok, hvilket i høj grad er et signal til studieledelsen om det manglende sexologiske fokus.

Vi, som psykologistuderende, vil have sexologien på dagsordenen. Når PSKS’ studentersektion, KUSS, har faciliteret et oplæg om Klinisk Sexologi med over 260 interesserede studerende på Københavns Universitet cementerer det om noget behovet for undervisning i og anerkendelse af klinisk sexologi på Institut for Psykologi. På Københavns Universitet. På Syddansk Universitet. På Aarhus Universitet. På Aalborg Universitet. Vi opfordrer derfor alle interesserede til at engagere sig, så vi kan få klinisk sexologi på skemaet.

Kort om PSKS og KUSS

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Sexologi (PSKS) er et nystartet selskab under Dansk Psykologforening. Selskabets formål er at fremme den psykologfaglige viden inden for klinisk sexologi. PSKS bidrager til udvikling af specialuddannelser, kurser eller anden videreuddannelse blandt psykologer og psykologistuderende i Danmark.
Læs mere på https://www.dp.dk/decentrale-enheder/psykologfagligt-selskab-for-klinisk-sexologi/
eller på Facebookgruppen Psykologfagligt Selskab for Klinisk Sexologi.

Klinisk UddannelsesSEXion for Sexologi (KUSS) er studentersektionen under PSKS, der ønsker at fremme klinisk sexologi på psykologiuddannelser i Danmark.
Læs mere på Facebookgruppen Klinisk UddannelsesSEXion for Sexologi (KUSS).

P_DEBAT

Debatstoffet er inddelt i to kategorier:

Læserindlæg
Her kan læserne komme til orde med kommentarer og holdninger til artikler og/eller udtalelser, der har været publiceret i det trykte fagmagasin og på hjemmesiden – hvad enten det er ris, ros, anbefalinger, supplerende bemærkninger eller andet.

Faglig debat
Den faglige debatartikel hviler på fagrelevant stof – lige fra psykologvidenskabelige problemstillinger til fagetiske betragtninger og alt derimellem.

Omfang: Max 3.000 anslag inkl. mellemrum.

Skriv og bliv læst

Har du læst en artikel i magasinet, du gerne vil kommentere på?

Eller har du noget på hjerte – noget, du gerne vil smide ud til debat blandt kollegaer?

Læs mere om, hvordan du kan bidrage med tekster til P – Psykologernes fagmagasin – på siden Skriv og bliv læst

Husk den gode tone

Skarpe synspunkter og debat er velkomne her, men skal følge sidens retningslinjer for god takt og tone.

Kommentarer, der er injurierende, diskriminerende eller krænkende i indhold eller ordlyd eller har karakter af at være chikane mod andre, tolereres ikke og vil blive slettet.

Kommentarer må heller ikke indeholde reklame eller kommercielle indlæg.

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge