Af Randi Øibakken, ekstern lektor, cand.psych.aut., specialist og supervisor i psykoterapi, internationalt godkendt supervisor og underviser i schematerapi

Jeg kan stadig høre min gamle ven: ”Kort, klart…… forkert”, når han støder på politiske og/eller journalistiske genveje og slutninger formentlig i deres forsøg på at gøre ting overskuelige, tygge budskaberne for modtageren og skabe en enkel og entydig virkelighed uden tvivl og eftertanke.

Tidsånden gør mig tilbøjelig til at give ham ret; selvom jeg stædigt holder fast ved, at noget også kan være enkelt uden at blive reduktionistisk.

Jeg var med, da kognitiv adfærdsterapi blev udrullet i Danmark. En medstuderende og jeg startede som de første på ”det hedengangne KUA” en studiegruppe for os med de interesser. Det var vel i 1996 – året efter, at Danmark og Selskab for Adfærds- og Kognitiv Terapi (SAKT) havde været værter for Verdenskongressen i Cognitive Behavioural Therapy, CBT.

Jeg trådte mine kognitive adfærdsterapeutiske barnesko i en kompetent og stærk faglig kreds, og fra at være en terapiretning i skammekrogen i Danmark blev Kognitiv Adfærds Terapi (KAT) med årene treatment of choice og på mange områder overlegen i Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Undervisning og supervision, implementeringsprojekter her, der og alle vegne. I mine supervisioner oplevede jeg en efterspørgsel på manualer, på konkrete værktøjer, på skemaer, på klare trin i processen mod heling af klienten – og alt var godt.

Indtil jeg opdagede, at individet langsomt blev glemt, og værktøjer og redskaber blev vigtigere end klienten. En spirende fornemmelse af reduktionisme. Kort, klart……. forkert.

What to do var blevet vigtigere end how to do, why to do, when to do – og i et glimt så jeg en afsjælet terapiretning, hvis værdier var væk. Oplevelsen af at ”operationen lykkedes… men desværre døde patienten,” begyndte at gøre smagen besk.

Melodien blev spillet efter noderne, men jeg genkendte ikke længere musikken.

Jeg kender KAT´s forskningsmæssige fordele, jeg ved, hvad veludført KAT kan skabe af forandring, og jeg bruger stadig KAT, hvor KAT er relevant og effektiv. Men et eller andet sted på vejen var det som om, at KAT havde mistet sin sjæl, og de kommende år understregede det kun tydeligere.

De reduktionistiske vinde – forstærket af kravet om effektivitet i en grad, så ordet ’tilbagefaldsforebyggelse’ i en ansøgning om timeforlængelse er ensbetydende med afslag  – forstærket af samtiden, der efterspørger quick fixes og for hvilken newspeak, populisme og iscenesatte løgne, er hverdag, og har fået mig til kigge indad – på min egen praksis og på vores fælles kliniske praksis.

Jeg er ikke i tvivl om, at reduktionisme hverken fungerer i den kliniske tradition eller i Den Store Bagedyst. Opgaven, for begge metiers vedkommende, er både at skabe en kage med flere, afstemte lag OG at vide, hvornår kagen kun skal have et eller to lag – uden at den bliver reduktionistisk.

I dag bager jeg kager med flere lag. Andre bager kager med et enkelt eller to – og begge dele er fint – men begge dele er ikke lige effektive eller kan bruges til det hele. Og både Den Store Bagedyst, konditorfaget og kagespiserne ville blive snydt, hvis der ikke var nogle, der holdt den store kagetradition højt.

Mit afsæt for bagetraditionen er KAT og lag-udvidelsen er schematerapi.

Det øverste lag af min kage består af glaze eller trigger-situationer. Det næste lag er her-og-nu-symptomer – et mix af ingredienser, som kan være svære at skille ad, men som ikke desto mindre er helt nødvendigt for at forstå hvilken kage, der er tale om. Det er de problemer og klager, klienterne søger hjælp til.

De næste lag er tidligere episoder med fx stress, angst og/eller depression. Der kan være et eller flere af de lag. Så kommer coping modes, der til en vis grad dækker over betingede leveregler eller overlevelsesstrategier funderet i det underliggende lag af schemaer, min indre GPS. Coping modes er de lag, som jeg helt spontant bager – uden at tænke nærmere over dem. Med de nederste lags egenart giver laget med vanillecreme sig selv. Det følger helt automatisk, men kunne måske være anderledes, hvis jeg turde udfordre mig selv og forsøge noget andet, selvom det er skræmmende, og selvom jeg ikke kan forestille mig, hvad der vil ske.

Schema-laget betinger de øverste lag. Jeg ville ikke brække benet så ofte, hvis jeg ikke havde knogleskørhed, jeg ville ikke reagere så kraftigt på nødder eller afvisning, hvis jeg ikke havde et forladthedsschema eller nødde-allergi. Jeg ville ikke gentagne gange reagere med stress, hvis jeg ikke havde et uopnåelige standard-schema eller et anerkendelses-schema.

Det er også i denne del af kagen, der kan være et traume-lag.

Laget under er autoritets-modes – mine erfaringer med tidlige omsorgsgivere. Det være sig krævende, straffende, dømmende, sunde, balancerede omsorgsgivere. Alle kan være repræsenterede, men nogle smage træder tydeligere igennem og overdøver de andre. Det smager velkendt, men ikke nødvendigvis godt. Og måske ligefrem så velkendt, at jeg glemmer at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt jeg ønsker det lag i min kage. Eller om det kan sammensættes på en anden måde. Måske har jeg brug for hjælp til det.

Næstnederst finder jeg mine barne-modes – mit glade, trygge barn, der bevæger sig tillidsfuldt ud i verden sammen med mit sårbare barn, der af og til bliver bange, træt, ked af det. Eller mit vrede barne-mode, der indimellem eksploderer, når det oplever noget uretfærdigt. Her er også plads til min oprørske og udisciplinerede side, der ikke gider hører på nogen, og som går sine egne vegne.

Bunden, hvorpå hele min kage hviler, er de basale følelsesmæssige behov[1].

  • Tilknytning, stabilitet, sikkerhed, kærlighed, omsorg og accept (tryghed, anerkendelse, respekt, opmuntring, nærhed, opmærksomhed)
  • Autonomi (selvstændighed), kompetence og identitet (selvudvikling, selvstændighed, passende krav og udfordringer)
  • Frihed til at mærke og udtrykke behov og følelser
  • Rimelige og relevante grænser
  • Spontanitet, sjov og leg

Men ingen forældre eller bagere, heller ikke i Den Store Bagedyst, har intuitivt evnet at skabe den fuldstændige kombination af de fem ingredienser, selvom alle gør deres ypperste.

Sådan er det – og det må vi som forældre og børn leve med.

Derfor ser de øverste trigger- og symptomlag i kagen ud, som de gør. Indtil bunden er helt, som den skal være med den nøjagtige og optimale blanding af de basale, følelsesmæssige behov.

Det er i kombinationen og vekselvirkningen af alle de lag, at schematerapeuter arbejder, smager til og justerer. Så kagen bliver mere hel både i sit udtryk og i sin smag.

En gang imellem kan man nøjes med en justering i glazen, så det ikke er nødvendigt at begynde helt forfra med kagen. Men en gang imellem bliver vi nødt til at gøre os umage og afsætte tid og ressourcer til at kigge på alle lag i kagen – få hele billedet med. Også det fundamentale reparationsarbejde. Ellers ender vi som reduktionister: ”Kort, klart…..forkert.”

Og så er både bagere, kagespisere og bagekunsten tabere.

Vi er ikke i tvivl, når vi ser Den Store Bagedyst. Men det kan være svært at vurdere, hvis og når man ikke ved, hvordan en kage skal se ud, endsige smage. Det gælder for så vidt både for bageren og kagespiseren. Hvad er den optimale smag? Hvornår skal jeg stille mig tilfreds? Hvad er muligt?

Som en ung kvindelig klient i starten af 20´erne sagde om schema-arbejdet: ”Det er som at forsøge at forestille sig at have en søskende, når man altid har været enebarn. Det er simpelthen umuligt på andet end et overfladisk plan. Men med det, vi laver, bliver det virkeligt, og jeg kan mærke en søster.”

Hvis min GPS altid har været indstillet på forladthed, så har den bragt mig ad de veje, og jeg ville ikke kende andre veje til Nakskov end GPS´ens præindstilling; forladthed. Det ville være umuligt for mig at forestille mig, hvad det indebar, jeg ville ikke kunne se det for mig, det ville være indholdsløse og teoretiske ord. I schematerapi udvider vi GPS-indstillingerne og lærer klienterne at se dem som indstillinger, der kan ændres. Det, som er normalt – altid at føle sig alene, svigtet og forladt – bliver én mulighed ud af flere. Og klienten oplever følelsesmæssigt, kropsligt, tankemæssigt og relationelt, at der findes andre ruter end de gamle, præindstillede schema-veje. Og pludselig kan det mærkes, hvad det vil sige at have en søster – uden nogensinde at have haft en.

I vores kultur er vi heldigt stillede, at bagekunsten er så central og har så stor bevågenhed, som den har. Det kræver, at vi som bagere har et ansvar for at kende både ingredienser, kagearter og kagernes lag. OG at kunne vise hen til de kager, som nu engang bedst stiller kagespiserens forventninger; også uden at kagespisere selv ved, hvilke kager der findes.

Vi kan ikke alle være mesterbagere, men vi skal kende vores speciale og specialets styrker og begrænsninger – og vores egne ditto. Vi skal kende lagene og vide, hvilke lag vi arbejder på.

Det skylder vi først og fremmest kagespiserne, men også bagekunsten og os selv.

©Randi Øibakken

 

[1] Jeffrey Young, Schema Therapy, 2003

Debatstoffet er inddelt i to kategorier:

Læserindlæg
Her kan læserne komme til orde med kommentarer og holdninger til artikler og/eller udtalelser, der har været publiceret i det trykte fagmagasin og på hjemmesiden – hvad enten det er ris, ros, anbefalinger, supplerende bemærkninger eller andet.

Faglig debat
Den faglige debatartikel hviler på fagrelevant stof – lige fra psykologvidenskabelige problemstillinger til fagetiske betragtninger og alt derimellem.

Omfang: Max 3.000 anslag inkl. mellemrum.

Skriv og bliv læst

Har du læst en artikel i magasinet, du gerne vil kommentere på?

Eller har du noget på hjerte – noget, du gerne vil smide ud til debat blandt kollegaer?

Læs mere om, hvordan du kan bidrage med tekster til P – Psykologernes fagmagasin – på siden Skriv og bliv læst

 

Husk den gode tone

Skarpe synspunkter og debat er velkomne her, men skal følge sidens retningslinjer for god takt og tone.

Kommentarer, der er injurierende, diskriminerende eller krænkende i indhold eller ordlyd eller har karakter af at være chikane mod andre, tolereres ikke og vil blive slettet.

Kommentarer må heller ikke indeholde reklame eller kommercielle indlæg.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge